Taliban-krigere overgiver sig til afghanske sikkerhedsstyrker i Puza-i-Eshan i 2010. (Foto: ISAF Public Affairs)

Det er i slutningen af 1990’erne. Taliban, der styrer Afghanistan, er under hårdt pres fra det internationale samfund for at udlevere Osama bin Laden, lederen af den islamistiske terrororganisation al-Qaida.

Taliban nægter. De vil heller ikke lukke de træningslejre, som al-Qaida benytter sig af. Hvorfor?

Ph.d.-stipendiat Anne Stenersen ved Universitetet i Oslo tager til orde for, at ingen af de almindeligste hypoteser, som er blevet brugt til at forklare, hvorfor Taliban-staten ofrer sig selv og ikke giver efter for det internationale pres, passer.

I forskningslitteraturen er det traditionelt blevet antaget, at Taliban var økonomisk afhængig af al-Qaida, at Osama bin Laden og Talibans leder Mullah Omar var nære venner, og at Taliban og al-Qaida havde en fælles ideologi, som gjorde dem til allierede.

»Problemet med disse hypoteser er, at der kun findes ganske lidt information, som kan bekræfte dem. Tværtimid er der meget, der tyder på, at de ikke kan passe,« siger Anne Stenersen.

Taliban næppe afhængig af al-Qaida

Hun mener, at indre forhold i Taliban og Afghanistan er blevet overset i studier af forholdet mellem al-Qaida og Taliban, og at det kan, i meget højere grad end de andre hypoteser, forklare, hvorfor Taliban handlede, som de gjorde.

»For eksempel er det næppe sandsynligt, at Taliban var økonomisk afhængig af al-Qaida. Bin Laden havde mange penge i 1980’erne, men ikke i slutningen af 1990’erne.«

»Han havde egentlig ikke så meget at tilbyde Taliban, bortset fra guerillakrigere. De var ofte uerfarne unge mænd uden tidligere militærerfaring. Når de oveni manglede lokalkendskab, kunne de mere være til besvær end til gavn,« siger hun.

Bin Laden og Mullah Omar ikke nære venner

Meget tyder på, at venskabet mellem bin Laden og Mullah Omar heller ikke var særligt nært.

»Jeg har studeret breve mellem bin Laden og Mullah Omar. Disse viser, at de respekterede hinanden og havde en høflig tone over for hinanden, men at de ikke var i nærheden af at have et forhold så tæt, at de tog på fisketur sammen – noget som er blevet hævdet tidligere.«

»Det er også kun meget lidt sandsynligt, at bin Laden kunne beordre Mullah Omar til noget som helst. Han synes at have en underdanig tone over for mullahen,« siger Anne Stenersen.

Mullah Omar advarede USA mod bin Laden

Når det handler om ideologi, den tredje forklaringsfaktor, som er blevet brugt for at forklare, hvorfor Taliban støttede al-Qaida, så mener Anne Stenersen, at også den er blevet tillagt for meget betydning.

»Ganske vist findes der lighedstræk i al-Qaidas og Talibans ideologi, men det er generelle træk, som også kan findes i en række andre islamistiske organisationer,« siger hun.

Al-Qaidas særegne syn på jihad – hellig krig – støttes f.eks. ikke af Taliban.

»I den traditionelle forståelse af jihad i islam, som også Taliban bekender sig til, har man kun ret og pligt til at slås, hvis ens eget land, eller eventuelt naboland, er truet.«

»Al-Qaida mener, at alle muslimer har en pligt og en ret til at slås mod ikke-troende, uanset hvor i verden de befinder sig,« siger Anne Stenersen.

Interview, hun har foretaget med tidligere Taliban-medlemmer, viser, at der var stor skepsis mod denne forståelse i Taliban og mod bin Ladens opfordringer til angreb på USA.

Afghanistans almindelige befolkning har intet at gøre med al-Qaida, og ph.d.-stipendiat Anne Stenersen fra Universitetet i Oslo mener, at det er en overdreven reaktion at sende afghanske bønder til Guantanamo. (Foto: Colourbox)

»Mullah Omar skal have forbudt bin Laden at udtale sig på TV og skal selv have varslet U.S. State Department (USA’s svar på Udenrigsministeriet, red.) og advaret om bin Ladens terrortankegang,« siger hun.

Udlevering af bin Laden kunne have fældet Taliban

Andre forhold må derfor trækkes frem for at forklare, hvorfor Taliban handlede, som de gjorde i slutningen af 1990’erne. Så er indre forhold og den regionale dynamik mest nærliggende, mener Anne Stenersen.

Hun viser blandt andet, at bin Laden var meget populær blandt lokale autoriteter – ikke mindst blandt religiøse ledere i Pakistan i slutningen af 1990’erne.

»I lige så stor grad, som Mullah Omar oplevede pres fra det internationale samfund om at udlvere bin Laden, oplevede han pres fra det lokale miljø om ikke at udlevere ham.«

Han valgte at tage hensyn til lokale forhold.

Hvad skyldes det?

»Jeg tror, det fremstod som farligere at udlevere end ikke at udlevere. En udlevering kunne have ført til, at Taliban mistede støtten fra Pakistan. Det kunne også have ført til indre splittelse og til, at der blev sat spørgsmål ved, om Mullah Omar var en ægte islamisk leder.«

»I yderste konsekvens kunne en udlevering have ført til talibanregimets sammenbrud,« siger Anne Stenersen.

Viden kunne have påvirket Guantanamo-politik

Hun synes, det er vigtigt at få frem, at forskellen mellem Taliban og al-Qaida er større end tidligere antaget – ikke mindst, fordi den forståelse, der lægges til grund, kan have konsekvenser for USA’s udenrigspolitik.

»Det tog mange år, før amerikanske myndigheder snakkede om, at der var en forskel på Taliban og al-Qaida efter 11. september 2001.«

»Jeg tror nok ikke, at en anden forståelse ville have ført til en anden politik over for Afghanistan efter angrebene på World Trade Center i 2001. Da var de, uanset hvad, nødt til at statuere et eksempel. Men på andre områder kunne det måske have haft konsekvenser. Et af disse områder er USA’s Guantanamo-politik,« siger Anne Stenersen.

Opfattelse af Taliban påvirker fred i Afghanistan

Dokumenter fra den amerikanske fangelejr Guantanamo har været blandt Anne Stenersens kildemateriale. I disse dokumenter gøres der næsten ikke forskel på Taliban og al-Qaida, siger hun.

»I lyset af det, jeg har fundet ud af, ser man, at det er en meget overdrevet reaktion at sende afghanske bønder, som ikke har noget med al-Qaida at gøre, til Guantanamo.«

»Situationen på Guantanamo har gjort det specielt vigtigt for mig at få frem, at der er en klar forskel mellem Taliban og al-Qaida,« siger hun.

Anne Stenersen mener også, at synet på forholdet mellem al-Qaida og Taliban kan få konsekvenser for fredsprocessen i Afghanistan.

»Hvilken forståelse, man lægger til grund, vil kunne være afgærende for, hvorvidt man skal forhandle med Taliban eller ej. Det er nemmere at åbne for forhandlinger, hvis man anerkender, at Taliban og al-Qaida ikke har så nære forbindelser, som det tidligere har været antaget,« siger hun.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson