Hvis du gerne vil have, at dit barn skal blive verdens hurtigste 100 meter-løber eller afløse Caroline Wozniacki på toppen af verdensranglisten i tennis, er det bedste, du kan gøre at slappe af og lade barnet boltre sig ved at løbe tosset rundt på banen eller ved at prøve alle mulige andre sportsgrene.
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at børn bliver bedre til individuelle sportsgrene, når de har fået lov at have nogle 'fjumreår'.
»Det ser ud til, at jo mindre målrettet, man er som barn, des bedre er det. Børn, som først bliver specialiserede efter nogle år, er generelt mere motiverede, får færre skader og når længere med karrieren, end børn, som bliver specialiseret med det samme,« fortæller Anne-Marie Elbe, lektor i sportspsykologi på Københavns Universitet.
Anne-Marie Elbe har blandt andet analyseret spørgeskemasvar fra 722 danske sportsfolk på mellem 15 og 50 år, som enten bliver eller har været støttet af Team Danmark inden for én i alt af 32 forskellige sportsgrene.
En forklaring på fundet kan være, at tidlig talentudvikling til tider er præget af overambitiøse voksne og hårde trænere, så udviklingen bliver mere hård end sjov.
Hvis barnet derimod får plads til at lege og folde sig ud, kan det formentlig øge motivationen og viljen til at lære mere senere hen.
Resultaterne er tydelige inden for individuelle sportsgrene som atletik, tennis eller sejlsport. Når det kommer til holdsport, er billedet lidt mindre klart.
Forskning viser, at det kræver 10 år eller 10.000 timers træning at optræne en 'ekspert' inden for såvel sport som musik og lægevidenskab.
Fodbold er blevet behandlet i en særlig underanalyse for at finde ud af, om professionelle fodboldspillere startede tidligt eller sent på specialtræning, og om udvalgte faktorer kan bruges til at definere, hvordan man bedst udvikler et talent; det kunne være mængden af træning på bestemte tidspunkter i udviklingen, antallet af medaljer i juniorårene eller viljen til at nå til tops.
Undersøgelsen viser, at kun tre faktorer adskiller de bedste fodboldspillere i Danmark fra kolleger, som har nået niveauet lige under:
Den første deltagelse i en international kamp fandt sted, da barnet var 14,5 år. Voksne fodboldspillere i 'subeliten' debuterede allerede, da de var 12,7 år.
Målrettethed og viljestyrke var betydeligt højere hos eliten.
Lysten til at udsætte træning var betydeligt lavere hos eliten.
Opdagelsen giver en del af forklaringen på, hvordan talenter med forskellig baggrund kan være med i den samme landsholdstrup, som det er tilfældet med f.eks. 21-årige Daniel Wass (med en fodboldopvækst i Brøndby) eller 20-årige Mathias 'Zanka' Jørgensen (B.93 og FC København) og 18-årige Christian Eriksen (med flere års fodboldopdragelse fra storklubben Ajax i Holland), der netop er blevet kåret som årets danske talent.
Psykologi ser nemlig ud til at være en afgørende faktor for, hvor langt et talent når, mere end hvor og hvornår man har trænet.
De bedste fodboldspillere har faktisk trænet mindre gennem karrieren end dem, som kun er nået til niveauet lige under toppen. Forskellen er dog så lille (kaldet 'ikke-signifikant'), at man ikke kan konkludere noget ud fra den.
Anne-Marie Elbe hælder til, at hvis der virkelig er en forskel, så skyldes den formentlig, at kvalitet i træning betyder mere end kvantitet.
Og til de dovne, men håbefulde derude: man kan desværre slet ikke drage den konklusion, at jo mindre man træner, des bedre bliver man.
»Inden for fodbold ser det ikke ud til at gøre en forskel, hvornår man specialiserer sig. I stedet kan vi se, at spillernes vilje er meget vigtig og gør en signifikant forskel på elite og subelite.«
»Det kan skyldes, at det er muligt at klare sig godt i fodbold, selvom man gemmer sig lidt på holdet eller til tider ikke træner fuldt ud. Det betyder, at dem som har en stærk vilje til alligevel at træne igennem, også er dem, der har størst chance for at få succes.«
»I de individuelle sportsgrene bliver du helt tiden målt på sekundet, centimeteren eller er noget andet, hvor du ikke kan gemme dig på samme måde,« funderer Anne-Marie Elbe.
Ifølge Anne-Marie Elbe indikerer resultaterne - der er sendt ind som artikler til forskellige tidsskrifter - at organiseret mentaltræning kan få fodboldspillere til at nå et højere niveau.
Forskere fra Københavns Universitet er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse af 13-18-årige spillere i FC København og AB.
»Det ser ud til, at vi kan optimere færdigheder inden for afslapning, målsætning og teambuilding, så spillerne får betydeligt bedre psykologiske evner, og det kan være, det kan gavne dem senere i karrieren,« lyder det fra Anne-Marie Elbe.
Forskningen skal indgå i Team Danmarks planer for, hvordan man bedst fremavler talenter inden for dansk idræt.
