Klik på billederne i slideshowet for at læse de forklarende billedtekster.

I 1761 stævnede et lille hold videnskabsfolk ud fra København.

Kursen var sat mod den arabiske verden, hvor de blandt andet ville forsøge at finde videnskabelige svar på bibelens mange spørgsmål.

Men de ville også finde koden til at forstå de gamle arabiske oldtidssprog som kileskriften eller hieroglyfferne.

Dertil kom en række andre opgaver som for eksempel at indsamle eksemplarer på dyr og planter. Landkort skulle der også tegnes.

Carsten Niebuhr var den eneste, som vendte levende tilbage fra ekspeditionen, og han er i dag kendt som Danmarks måske mest kendte opdagelsesrejsende.

Rigsarkivet gemmer på afskrifts-prøver, breve, regnskaber og andre fortegnelser fra Den Arabiske Rejse.

De ligger i fire brune arkivæsker med en tykkelse på ca. 8 cm, som arkivar og seniorforsker ph.d. Jørgen Mikkelsen i forbindelse med 250 års jubilæet for rejsen har åbnet for Videnskab.dk.

Du kan se eksempler på arkivkassernes indhold ovenfor.

»Det mest fascinerende ved det her projekt (Den Arabiske Rejse red.) er, at man mærker den her forundring og nysgerrighed,« siger arkivaren og forklarer, at det i 1700-tallet var noget nyt, at man undersøgte og dokumenterede alverdens ting med intet andet formål end at blive klogere.

Carsten Niebuhr vendte hjem med bunker af pinligt nøjagtige optegnelser af alt fra den typiske arabiske klædedragt, lister over gader i Kairo, tegninger af planter, beskrivelse af landbrugsredskaber og ikke mindst aftegninger af de dengang gådefulde hieroglyffer og den mystiske kileskrift. Ekspeditionen havde desuden hjemsendt alt fra tørrede fisk til udstoppede krokodiller og mumier.  

Kartograf blev sprogforsker

Niebuhrs oprindelige opgave på turen var at være kartograf - altså at optegne kort - men også at føre regnskab.

Men da de øvrige videnskabsmænd på ekspeditionen døde, overtog han deres opgaver blandt andet sprogforskeren F.C. von Havens arbejde.

»Von Havens opgave var at få klarlagt dialektforskelle og prøve at se nogle sammenhænge mellem de gamle tekster, og det sprog der nu blev talt i Arabien.«

Niebuhrs nøjagtige kopier af kileskrift indhugget i sten kom blandt andet til at ligge til grund for, at sprogforskerne Fr. Münter og G.F. Grotefend senere kunne tyde den oldgamle kileskrift.

»Han var en fantastisk dygtig iagttager – også på det sproglige plan. Carsten Niebuhr havde også interesse for sproglige forskelle og noterede en del om dette,« siger Jørgen Mikkelsen og fortsætter:

»I 1772 udgav Carsten Niebuhr en bog om Arabiens geografi og etnografi, og denne bog kan betragtes som en slags videnskabelig afrapportering til den danske konge og stat, som havde finansieret hele rejsen. Bogen er for få år siden blevet genudgivet på dansk. Derudover udgav Niebuhr også sin rejsedagbog i flere bind, som også nu er blevet oversat til dansk.«

Niebuhr sendte flere prøver på afskrifter hjem til hofmarskalen Moltke, hvoraf du kan se nogle af dem i slideshowet ovenfor.

Niebuhr var ikke lige populær alle steder

I begyndelsen var sproget altså ikke Carsten Niebuhrs fagområde, men efter von Havens død blev det en afkartografens hovedbeskæftigelser, fortæller Jørgen Mikkelsen.

»Persepolis er et af de steder, som han oplever som et højdepunkt. Beskrivelsen af det fylder mange sider i hans rapport, og så er der et hav af tegninger og oversigtstegninger. Der går han virkelig systematisk til værks,« siger arkivaren.

Den opdagelsesrejsende var ikke lige populær alle de steder.

Nogle steder frygtede de lokale tydeligvis, at han blot var ude på at stjæle deres kulturarv, når han stod og kopierede inskriptioner.

Andre steder, som for eksempel i Konstantinopel, stod en hob at mennesker omkring ham og undrede sig over, hvorfor han dog gad kopiere de gamle skriblerier.

Det fortæller Niebuhr selv i sin rejsedagbog, hvor han også argumenterer for, hvor vigtigt det er at kopiere selv de mindste detaljer i skriften, da hans afskrifter skulle bruges som udgangspunkt for andres undersøgelser.

Du kan selv studere nogle af Carsten Niebuhrs og von Habens afskrifter ovenfor.