Der er desværre endnu ingen, der har opfundet en sikker vej til gode eksamenskarakterer, hvor man ikke behøver at læse på stoffet. (Foto: Colourbox)

Eksamener er besværlige; du skal vise alt dét, du ved, på kort tid og under stort pres.

I den situation har alle har nok prøvet, at pulsen stiger og håndfladerne bliver svedige.

Men der findes råd og simple trick, som kan hjælpe dig, både når du forbereder dig, og når du sidder til eksamen. Forskere har nemlig længe arbejdet på at finde ud af, hvordan vi lærer bedst muligt.

»Elever og studerende er for dårlige til at forberede sig på selve eksamenssituationen,« siger professor Arild Raaheim ved Universitetet i Bergen.

Tænk som en sportsmand

»De studerende bruger meget tid på at læse op på faget, men forbereder sig mindre på at tackle den situation, de skal opleve,« uddyber Raaheim.

Han er både psykolog og professor i pædagogik og har arbejdet meget med læring. Han mener, at vi skal tænke ligesom idrætsudøvere, hvis vi vil klare det godt til eksamen.

»Forestil dig, at Petter Northug (norsk langrendsstjerne, red.) skulle være med i en konkurrence, og at han ikke havde forberedt sig på at møde konkurrenterne eller på, hvordan konkurrencen går. Det er jo helt utænkeligt,« siger Arild Raaheim.

Hans tip er derfor at bruge noget tid på at forestille sig, hvordan eksamenssituationen vil være, og hvordan man vil reagere på presset.

»Hvilke følelser kan du få, når du sidder der? Hvordan tackler du dem? Hvis du er klar over, at du vil blive stresset, kan det i sig selv være en stor hjælp,« siger han.

Og det er muligt at forberede sig på at tackle stress og pres.

Test dig selv

Ikke alene kan det at vænne dig til eksamenssituationen hjælpe dig til at tackle eksamenen bedre, ny forskning antyder også, at det kan hjælpe dig til at lære stoffet bedre, hvis du tester dig selv.

Studiet så på forskellen mellem at teste sig selv, altså at du prøver at huske det, du har læst, uden at kigge i bogen, i forhold til at tegne mindmaps og logiske diagrammer for at se sammenhænge.

De studerende, som testede sig selv, huskede faktisk 50 procent mere på lang sigt end de, der lærte ved hjælp af mindmap.

Hvis du ikke mener, at det vil fungere for dig at teste dig selv, er du ikke alene. Forsøgspersonerne blev nemlig også spurgt om, hvad de troede var den bedste af de to metoder. Langt de fleste troede, at mindmaps var bedre end at teste sig selv.

Besværlige skrifttyper kan også hjælpe

Noget andet, du kan forsøge, er at skrive dine eksamensnoter i en svær skrifttype.

Et studie fra Princeton University i USA har nemlig vist, at deltagerne i et forsøg kunne huske mere information, hvis den var skrevet i en uvant skrifttype.

Og her taler vi altså ikke om uforståelige skrifttyper som Wingdings. Forskerne testede nemlig forskellen på Arial på den ene side og Comic Sans og Bodoni MT på den anden.

Det handler om et ret enkelt – og kedeligt – faktum: jo mere energi, du skal bruge for at tilegne dig stoffet, des bedre vil du huske det.

Hvis du skal anstrenge dig for at forstå information, fordi bogstaverne er ukendte, vil din hjerne bruge mere energi. Dermed er chancen større for, at du husker indholdet.

Væk din egen interesse

Raaheim understreger dog, at der ikke findes nogen 'mirakelmetode', som fungerer for alle. Du må selv finde ud af, hvilke teknikker, der virker for dig.

En vigtig faktor for indlæringen er, at du rent faktisk har lyst til at lære stoffet. Det betyder dog ikke, at du ikke automatisk sidder med skægget i postkassen, hvis du synes, at matematik er kedeligt og ubrugeligt. Det er okay at narre sig selv.

»Man kan godt overbevise og narre sig selv til at investere tid og kræfter i at lære noget. Hvis du kan fortælle dig selv, hvorfor det er vigtigt at lære dét, du skal lære, så vil du faktisk lære det bedre,« siger Raaheim.

»Forskning har vist, at jo mere du arbejder med stoffet, des mere interesseret vil du blive, og des mere vil du også lære.«

Prøv for eksempel at afslutte følgende sætning: 'Jeg gør det her, fordi det er vigtigt for mig, at...'

»Dette er jo ikke noget nyt, bare tænk på, hvor dumt det ville være at bruge en hel masse tid på noget, som er uinteressant. Hvis du først investerer meget tid og mange kræfter i en bestemt opgave, vil du efterhånden også tænke, at opgaven er interessant. Hvorfor skulle du ellers bruge så meget tid og kræfter på den?« påpeger Raaheim.

Jeg er stadig stresset – hvad nu?

Men så oprinder dagen, og på trods af alle forberedelser og teknikker føles det stadig som om, hjertet slår hurtigere, og koldsveden begynder at pible.

Selv lige før eksamen er der imidlertid hjælp at hente: Tag ti minutter, sæt dig og skriv det ned, som du er bekymret for og hvorfor.

Er det et særligt område af pensum, du er usikker på? Er du bare bange for at klappen går ned? Skriv det ned.

Et studie viser, at de, der nedfælder deres bekymringer, klarer sig bedre til eksamen end personer, som skrev om andre følelser, og bedre end dem, der ikke skrev noget som helst.

Desuden var denne skriveøvelse specielt effektiv for de mest bekymrede, og når der er meget på spil.

Det stemmer godt overens med en eksamen, som ofte kan føles meget stressende.

Hvad er det egentlig, du skal lære?

Med eksamener i maj og juni er det endnu ikke for sent, mener Raaheim. Det er vigtigt at tænke på, hvad faget går ud på, og hvad det vil sige at kunne noget i dette fag, og ikke bare tænke på at huske mest muligt.

»Rigtig mange tænker, at de skal sørge for at få læst et tilstrækkeligt antal sider, men har de egentlig tænkt over, hvad det rent faktisk er, de skal lære?« spekulerer Raaheim.

»Start med at stille dig selv nogle spørgsmål: Hvad er det, jeg bliver bedt om at forstå her?«

Hvad handler det her om, og hvad er det, jeg skal kunne videreformidle? Hvad ved jeg allerede, som kan relateres til det, jeg skal lære nu?

Så er det bare at gribe bogen – måske går det bedre end du frygter.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm