Svensk politi skyder med skarpt fire gange så ofte som deres norske kollegaer
I Sverige skyder og sårer politiet fire gange så mange borgere som det norske politi. Prisen for politiets faste bevæbning er for høj, mener en professor ved Politi Højskolen i Oslo. Men andre har reflekteret sig frem til den modsatte holdning.
politi vådeskud terror bevåbning skudepisoder traumatiserende

I Norge er antallet af vådeskudssituationer steget i det forløbne år. Hele 23 tilfælde fandt sted på ét år. Tre betjente blev sårede af kollegaer, men den tredje sårede sig selv. (Foto: Peder Torp Mathisen via Flickr)

Svensk politi har altid våben på sig

Debatten har raset i etaten om, hvorvidt også det norske politi til enhver tid bør gå rundt med et ladt våben på sig.

Siden efteråret 2014 har det norske politi været midlertidigt  bevæbnet. De har fået lov til at bære ladte skydevåben på grund af terrortruslen.

LÆS OGSÅ: Politiets håndtering af fodboldkampe halter

Den 26. marts i år blev den generelle tilladelse imidlertid trukket tilbage, så nu skal norske politifolk tilbage til bilen for at hente deres våben, hvis en trusselssituation opstår.

Hvad er bedst?

Modstander på trods af terrorfaren

Professor Johannes Knutsson fra Politi Højskolen i Oslo har forsket i bevæbning siden 1990'erne og er en kendt modstander af at bevæbne politiet fast.

Tidligere på året udtalte han til det norske nyhedsbureau Norsk Telegrambyrå (NTB), at han ikke tror, at bevæbning har gjort Norge mere tryg.

Bevæbnet politi i Norge
  • Hidtil har norsk politi ikke været bevæbnet. Men dét skal de nu, lyder det fra regeringspartiere.
  • »Politidistrikter skal kunne åbne for generel bevæbning, hvor de finder det rigtigt«, lyder et forslag fra regeringspartierne.
  • Efter terrorangrebene i Paris og København er det norske justitsministeriet ved at lave en ny 'våbeninstruks' til politiet.
  • Uniformeret politi har været midlertidigt bevæbnet siden november 2014.
  • Fra oktober 2013 havde norsk politi mulighed for at hente deres våben i patruljebilerne. 

På politihøjskolens forskningskonference for nylig forsikrede han forsamlingen om, at han på trods af de seneste års terrorfare ikke har skiftet mening. Professor Knutsson er svensk, men foretrækker den norske praksis.

»Jeg forsvarer intet ved den svenske model. Jeg er tilhænger af den norske,« udtaler den svenske professor i løbet af foredraget.

Der findes ingen faktabaseret argumentation for, at bevæbningens positive effekter overstiger de negative, konkluderer Knutsson.

Politiet skal have et civilt præg

Han henviser til, at politiet i Norge skal have et civilt præg i modsætning til et mere militært præg i metodologi og optræden.

»Det norske politi skal have en videnbaseret problemløsning. Politikerne har besluttet, at politiet skal være ubevæbnede, undtagen i særlige tilfælde.«

Det er blevet fastslået i en række hvidbøger. 

Selv kommer Knutsson fra Sverige, hvor politiet længe hat været fast bevæbnet.

LÆS OGSÅ: Politiet udnytter vores utryghed

Interessant at sammenligne to meget ens lande

»Forskningsmæssigt er det uhyre interessant at sammenligne Norge og Sverige. Her har vi to meget ens nabosamfund, hvor det ene land har bevæbnet, og det andet land har ubevæbnet, politi,« fortæller Knutsson.

Han har støvsuget begge lande for oplysninger om alle de hændelser, hvor politivåben har været involveret.

LÆS OGSÅ: Forsker undersøger fankultur og politi

Knutsson har sammen med forskeren Jon Strype udfærdiget en rapport om hvert land. De har gennemgået forskellene i antallet af dræbte, alt efter om politiet er ubevæbnet eller bevæbnet med skydevåben.

Svensk politi skyder fem gange så ofte

Svensk politi skyder fem gange så ofte som det norske politi selv efter, at forskellene i befolkningsstørrelsen er modregnet.

politi vådeskud terror bevåbning skudepisoder traumatiserende

Grafen viser, hvor mange skud er affyret i henholdsvis Norge og Sverige. Blå kurve viser svenske skudepisoder, den røde viser, hvordan sjældent det norske politi skyder. (Graf: Johannes Knutsson)

Og svensk politi sårer fire gange så mange personer som det norske i forhold til befolkningen.

»I Norge havner man som regel i situationer, hvor man som oftest kan løse situationen uden brug af  våben,« udtaler Knutsson.

Han mener, at forskellene antyder, at det norske politi gør mere for at løse en situation uden brug af våben - netop fordi de er ubevæbnede.

12 procent af de sårede dør

I gennemsnit dør mellem 12 og 15 procent af de personer, som bliver skudt. Det gælder for alle de nordiske lande.

politi vådeskud terror bevåbning skudepisoder traumatiserende

Så mange bliver såret af eller dør efter politiskud. (Graf: Johannes Knutsson)

Professor Knutsson mener ikke, at der er tvivl om, at tilgængeligheden af våben også øger bruger af dem.

I Sverige havde hele ni skudepisoder en dødelig udgang i årene 2013 til 2015.

Finland har ændret sig

Knutsson har også set nærmere på antallet af skudepisoder i Finland og Danmark.

Finland, hvor politiet også er fast bevæbnet med skydevåben, havde længe et rygte som Det Vilde Vesten. Finnerne bestemte sig for at gennemføre en reform og har siden haft en kraftig nedgang i vådeskud.

LÆS OGSÅ: Politiet skubber ansvar i bandeindsats over på dørmænd

Efterfølgende adskiller både Danmark og Sverige sig med flere sårede og dødsfald end både Norge og Finland.

Knutsson har også studeret våbenbrug i lande som USA, Australien og Storbritannien. 

Det er en belastning at dræbe

»Der er store forskelle i holdningen til brug af våben,« fortæller Knutsson.

politi vådeskud terror bevåbning skudepisoder traumatiserende

Antal skud affyret af politifolk per million indbyggere i fire nordiske lande. (Graf: Johannes Knutsson)

I Storbritannien er det kun visse politifolk, der er uddannede og autoriserede til at benytte skydevåben.

Knutsson er også meget optaget af, at det er en belastning for politimændene, hvis de ved et uheld skyder personer - og særligt hvis det har et dødeligt udfald.

10 procent er vådeskud

Han reagerer, når han får at vide af tilhængerne af fast bevæbning, at våbene kun er ét værkstøj i værktøjskassen.

»Jeg bliver harm, for det er ikke et hvilket som helst værktøj. Jeg har i forbindelse med et feltstudie i USA mødt en politimand, som sad på en bar og forsøgte at selvmedicinere efter at have skuddræbt en 17-årig,« fortæller Knutsson.

»Også det at være tvunget til at træffe valget om at skyde, kan virke traumatiserende,« understreger Knutsson.

Han nævner forskeren David Klinger, som har interviewet hele 80 amerikanske politimænd, der har stoppet i tjenesten efter at have skudt og dræbt personer og er blevet traumatiserede af det.

Knutsson har undersøgt 430 hændelser, hvor politiet har affyret skud i Sverige mellem 1985 og 1989.

Hele 10 procent af skudepisoderne var vådeskud, som skete ved, at politibetjenten enten mistede kontrollen over våbenet eller fejlhåndterede det.

LÆS OGSÅ: Seks ting der er værd at vide om masseskyderier

Og det er ikke blevet bedre siden da.

I årene mellem 2011 og 2014 var 16 procent af de 202 skudepisoder vådeskud.

»Risikoen for vådeskud er meget lille, men jo flere situationer, der involverer våben, desto flere tilfælde bliver der tale om,« påpeger Knutsson.

Han understreger, at statistikken er usikker, fordi politiets registreringer er noget ufuldstændige.

Tre sårede norske politimænd

I Norge er antallet af vådeskudssituationer steget i det forløbne år. Hele 23 tilfælde fandt sted på ét år. Tre betjente blev sårede af kollegaer, men den tredje sårede sig selv.

»Når skud bliver affyret ukontrolleret, er der størst risiko for, at de personer, der står i nærheden, bliver ramt. Og eftersom det oftest er andre politifolk, er det altså politiet selv, der ofte bliver ramt af vådeskud,« forklarer Knutsson.

politi vådeskud terror bevåbning skudepisoder traumatiserende

Antal trusselssituationer politiet i Norge har været oppe imod. Rød angiver, hvor mange gange politiet har affyret skud. Tal efter midlertidig bevæbning i efteråret 2014 er ikke med. (Graf: Johannes Knutsson)

I Danmark står det langt værre til. Her fandt 4 dødsulykker som følge af skud sted i 2006. Det store antal, førte til en udredning.

En analyse af hvilke hændelser, som fører til skudulykker, viser, at der kun meget sjældent er tale om terrorangreb. 

I de fleste tilfælde involverer skudepisoderne psykisk ustabile

I langt de fleste tilfælde, hvor politiet affyrer skud, er modparten irrationel, har psykiske lidelser eller er påvirket af alkohol eller narkotika - ofte i kombination, forklarer Knutsson.

Det er situationer, som ofte fører til, at politiet gransker deres egen kompetence til at håndtere disse situationer, fortæller professoren.

Men har Knutsson efterforsket hvor mange kriminelle handlinger, drab, skader eller andre forhold, som er blevet afværget gennem politiets våbenbrug?

»Nej, det har jeg ikke gjort. Det går hen og bliver hypotetisk og meget svært at finde målbare belæg for,« udtaler Knutsson til forskning.no efter foredraget.

LÆS OGSÅ: Er det ufarligt at affyre våben op i luften?

Videnbaseret eller ikke?

I Norge er Politiets fellesforbund (politiets fagforening, red.) for rutinemæssig bevæbning, og det er justitsministeren også.

Men mange kritikere mener, at et bevæbnet politi hurtigt kan fremprovokere mere våbenbrug - også blandt kriminelle.

Knutsson efterlyser brug af fakta, før de politiske beslutninger bliver truffet. Han stillede dette kritiske spørgsmål:

»Er politiet virkelig en videnbaseret etat eller er det bare tom retorik?«

Den 27. maj nedsatte justitsministeren et udvalg, som skal vurdere det ubevæbnede politis praksis.

Er for bevæbning, men ikke våbenfanatiker

Terje Nybø er fungerende chef for Asker og Bærum politidistrikt, indtil fusionen med Oslo politi er endeligt etableret. De fusionerede formelt den 1. januar 2016.

politi vådeskud terror bevåbning skudepisoder traumatiserende

Det er politiet opgave at opfylde statens pligt til at beskytte borgerne og befolkningens forventning om at blive beskyttet.
»Og så er bevæbningen nødvendig for at redde liv. Man taber mange sekunder og minutter ved at skulle tilbage til bilen for at hente pistolen,« mener Terje Nybø, fungerende chef for Asker og Bærum politidistrikt. (Foto: Harald S. Klungtveit via Flickr)

Han har reflekteret sig frem til, at han er for bevæbning; en overbevisning der er baseret på hans politierfaring fra Oslo, beredskabsforbundet og et ophold i Kabul.

»Nutidens samfund kræver nye foranstaltninger,« udtalte han på konferencen.

»Det er for snæver en tilgang at sige, at bevæbning eller ikke kun er et spørgsmål om værdier,« mener han.

»Man skal ikke sættes i bås som bevæbningsfanatiker, fordi man er for bevæbning.«

Hurtig tilgang redder liv

Det er politiet opgave at opfylde statens pligt til at beskytte borgerne og befolkningens forventning om at blive beskyttet.

»Og så er bevæbningen nødvendig for at redde liv. Man taber mange sekunder og minutter ved at skulle tilbage til bilen for at hente pistolen,« forklarer Nybø.

Han henviser til en episode, der fandt sted i Oslo, hvor politiet skød en kvinde, som truede sit eget barn med en kniv.

»Her kunne det være gået rigtig galt, hvis politiet først skulle løbe tilbage til bilen for at hente et våben,« fortæller han. 

På dette tidspunkt var politiet bevæbnet gennem den midlertidige tilladelse.

Antyder at Breivik kunne være stoppet

Det hjælper ikke, at operationscentralen har en kort responstid, hvis politiet ikke bliver givet de nødvendige foranstaltninger i en akut situation, argumenterer Nybø.

LÆS OGSÅ: Er et landsdækkende dna-register spild af politiets tid?

»Forskning er fint, men meget er også bare sund fornuft. Vi skal også modsætte os terroren i Europa,« fortæller Nybø.

Politibevæbning forhindrer ikke terror, men det kan måske redde et par liv hist og pist, mener han.

Nybø brugte også terrorangrebene og massakren på Utøya, der fandt sted i 2011, som et eksempel. Man kan forestille sig, at mange liv kunne have være reddet.

»Hvis Breivik var blevet stoppet af politiet i centrum af Oslo efter bomben, før han tog videre til Utøya, ville politiet kunne uskadeliggøre ham ved at bruge våben,« mener Nybø.

Punktbevæbning er allerede i brug

Han understreger, at selvom politiet får en fast bevæbning, kan det alligevel blive aktuelt med regionale forskelle, og visse politidistrikter kan vælge at være ubevæbnede.

»Allerede i dag har vi punktbevæbning. I dag er politiet bevæbnet ved statsbesøg og de betjente, der beskytter kongehuset er bevæbnet.

LÆS OGSÅ: Forsker: Stram reglerne for PET

Men uanset hvad er politipistolen forsat den sidste udvej. Almindelige magtmidler skal bruges først, tilføjer Nybø.

Politiforums redaktør Ole Martin Mortvedt tog også ordet:

»Knutsson, du bruger forskningsresultater, som er op til 27 år gamle. Jeg hat talt med politimænd, som er blevet beskudt, om deres eftervirkninger. Der er for lidt fokus på bevæbningens positive effekter.

Du springer også let og elegant over Finland, som er det store forbillede. De har fast bevæbning, og har alligevel stor nedgang i skydeulykker. Og det er ikke kommet gratis,« påpegede Mortvedt.

Politiforum vandt for nylig en pressepris for artiklen 'Skuddene på Hadeland', der omhandler en episode, hvor to politimænd antageligt reddede livet, fordi de skød mod en biltyv, der først skød mod dem. Dette skete i løbet af ganske få sekunder.

©forskning.no  Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud