Svært at gøre computeren til pokerhaj
Et rost datalogispeciale fra Aalborg Universitet prøver at udvikle en poker-simulator, men det hasarderede kortspils kompleksitet gør det svært at forsyne computeren med sikre vinderstrategier.

26-årige Flemming Jensen var selv en dreven pokerspiller, da han besluttede sig for at gøre pokerspillende computere til omdrejningspunkt i sit datalogi-speciale.
»Jeg hoppede med på pokerbølgen for fire år siden, og i en periode spillede jeg en hel del både online og i virkeligheden. Så jeg havde en god portion erfaring med poker, da jeg skulle i gang med specialet,« fortæller han.
Der er flere grunde til, at kombinationen af kortspillet og computere fascinerer ham.
»Med sine simple regler er poker et nemt spil at lære, men det er samtidig et spil, som det kan tage lang tid at blive rigtig god til. Der findes ikke en ophøjet sandhed for optimalt spil mod alle slags modstandere. Det er altafgørende, at man løbende tilpasser sit eget spil til modstanders aktuelle spil, og det er en stor udfordring at få en computer til det,« siger Flemming Jensen.
Pokersimulator med forenklinger
Som led i specialet, der har fået topkarakteren 12 for en fremragende præstation, har Flemming Jensen udviklet en poker-simulator, hvor han kan sætte to virtuelle spillere med forskellige strategier til at dyste mod hinanden.
Fakta
Programmet registrerer alle aspekter af spillets forløb, men den afgørende faktor er naturligvis, hvem der sidder tilbage med flest penge, når spillet er slut.
»Jeg har haft lovende resultater med modeller, som vælger strategi på baggrund af observationer af modstanderens spil frem for blot at basere strategien på faste regler om, hvad der er klogt i en given situation. I mine forsøg giver den mere fleksible spilleform generelt en højere samlet gevinst efter de 500 spillede hænder, jeg har brugt som eksempel,« forklarer Flemming Jensen.
For at kunne eksperimentere med valget af strategier var han nødt til at benytte en forenklet poker-variant med færre kort, som amerikanske forskere har udviklet og anvendt til lignende forsøg. En udfordring, som Flemming Jensen fortsat tumler med, er derfor hvordan han kan overføre de velfungerende principper fra arbejdet med den simplificerede version til helt almindelig poker med fri satsning og alle kort i brug.
Held, bluff eller forstand
Dygtige pokerspillere er kendetegnet ved evnen til at bluffe i de rigtige situationer. Men selv de bedste kan bogstaveligt talt komme til kort over for svineheldige, uerfarne modstandere. Spørgsmålet om hvorvidt poker afgøres på held eller forstand har derfor også været en vigtig overvejelse for Flemming Jensen.
»Det er et interessant spørgsmål, som også har været afprøvet ved retten. Højesteret vurderede i en konkret sag, at poker var held-baseret nok til at blive betegnet som et hasardspil. Men det er jeg ikke enig i, hvis man betragter det over længere tid.«

»På kort sigt kan man være heldig eller uheldig med kortene, så den bedste spiller nemt kan tabe stort til en meget dårlig spiller en enkelt aften. Men spilles der længe nok, vil en god spiller vinde mere end en dårlig spiller, og derfor er poker i mine øjne mere et evnespil end et tilfældighedsspil. Ellers ville mit arbejde heller ikke give mening,« mener Flemming Jensen.
PC-pokermester på vej
Selv om de mange ubekendte faktorer i poker gør det svært at modellere den ultimative spiller i en computer, nærmer forskergrupper rundt om i verden sig ifølge Flemming Jensen målet.
»Nogle af dem er godt på vej. Universitetet i Alberta i Canada har en gruppe, som forsker i poker, og de er kommet utroligt langt. Deres pokeragent Polaris er under de rette omstændigheder i stand til at spille på et niveau, der er på højde med professionelle spillere.«
»Af kommercielle hensyn er det desværre ikke muligt at få ret meget information om, hvordan Polaris er lavet, men den bygger på den samme grundidé som mit arbejde, hvor systemet vælger den bedste strategi ved at observere modstanderen. Men det er vigtigt at understrege, at der ikke findes en strategi i poker, som sikrer dig, at du vinder mod en hvilken som helst modstander. Det tætteste, vi kommer, er en strategi, som sikrer, at du ikke taber i det lange løb,« pointerer Flemming Jensen.
Dygtigere datalog og bedre kortspiller
Anstrengelserne med specialet har givet ham et dobbelt personligt udbytte. Det har gjort ham til en dygtigere datalog med solid indsigt i maskinintelligens, og som sidegevinst er han blevet skrappere til poker.
»Det er der ingen tvivl om, at jeg er. Jeg har lært, hvor farligt det er at spille på en fast forudbestemt måde, som en dygtig modstander nemt kan aflure og udnytte. Det er vigtigt at tilpasse sit spil, og mit systematiske arbejde med poker har givet mig indsigt i optimale modstrategier, som både kan bruges af en computer og en menneskelig spiller,« siger Flemming Jensen.
Desuden har valget af et spil som emne vist sig at give en glimrende kvalitetskontrol.
Udfaldet af de mange tusinde simulerede pokerspil har løbende afsløret, om hans programmering af pokeralgoritmer var på rette spor.
»Jeg har ofte savnet en konkret måleenhed for, hvor godt eller skidt mit arbejde har været, men her er teori og praksis gået op i en højere enhed, fordi jeg har baseret det omkring spil. Og det har været meget tiltalende med den korte afstand mellem teori og praksis, så jeg effektivt og konkret kunne måle kvaliteten af mit arbejde,« siger Flemming Jensen.
Lavet i samarbejde med Aalborg Universitet
Relaterede artikler
Eksterne links
Tilgængelige oplysninger i spil
Skak og andre spil er populære emner for de forskere, der siden begyndelsen af 1950'erne har arbejdet med maskinintelligens i computere.
Skak er kendetegnet ved, at begge spillere har adgang til de samme oplysninger, og at der ikke er tilfældigheder indblandet.
I den anden yderlighed ligger spil som poker og Scrabble, hvor tilfældigheder i kortblanding og uddeling af bogstaver er afgørende, og hvor den enkelte spiller ikke er klar over, hvad de andre sidder med. Det giver flere variationer, og derfor kræver en poker-simulator flere beregninger end en skak-simulator.
Mellem de to kategorier er der spil som backgammon og Risk, hvor tilfældigheder er vigtige, men hvor spillerne har adgang til fuld viden om, hvad modstanderen sidder med. Omvendt er der i Stratego og Sænke slagskibe ingen tilfældigheder, men masser af hemmelighedskræmmeri.
Partnerartikel
Seneste fra Kultur & Samfund
-
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Bakterieprotein skal behandle blodsygdom
3. februar 2010 kl. 04:00 -
Hanpudsefisk kræver disciplin
16. februar 2010 kl. 10:17 -
Søvn skal give nyt syn på hjernen
17. marts 2009 kl. 11:06
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Søren Furbo for 17 minutter 10 sekunder siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kim Kaos for 19 minutter 44 sekunder siden
[Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Alberta ligger i Canada
Alberta ligger bestemt ikke i USA, men i Canada og universitetet i Alberta har en lang historie for forskning i spil.