To studerende ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, har påvist, at der er positive effekter af ulandsbistanden, hvis modtagerlandet skylder mere end 100 procent af BNP. (Foto: UN Photo/Olivier Chassot)

Hidtil har det været alment anerkendt i forskningskredse, at udviklingsbistand ikke har nogen reel effekt, fordi det blandt andet medfører Hollandsk Syge - det vil sige ulandets egen konkurrenceevne bliver undermineret.

Men i forbindelse med et bachelorprojekt har Christina Bjerg og Anne Holm fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet opdaget en positiv effekt, der er særdeles overraskende:

»Til én af deres sidste vejledninger kom de studerende med en række test på interaktionseffekter, dvs. om ulandshjælp virker under specifikke betingelser. Min interesse vågnede med et sæt, da de fortalte, at de også have testet for en effekt i særligt forgældede lande, og faktisk fandt noget. Herefter kunne jeg med respekt i stemmen fortælle, at det var der ingen, der havde tænkt på indtil nu,« beretter lektor Christian Bjørnskov, der er ekspert i udviklingsbistand på Handelshøjskolen.

Positiv effekt i stærkt forgældede lande

Christina Bjerg og Anne Holm påviste, at man kan se positive effekter ved udviklingsbistanden i de lande, der skylder mere end 100 procent af deres bruttonationalprodukt.

Det er første gang, resultater indikerer sammenhæng mellem udenlandsgæld og ulandshjælp.

De fortæller, at det er uvist, hvad der præcist er årsagen til den positive effekt, men deres fælles forskning giver nogle indikationer:

»Hvis bistanden aldrig kommer ind i landet, men bliver brugt netto til at betale udgifter, såsom renter, på udenlandsgælden, så afhjælper bistanden de væksthæmmende problemer, der kommer fra stor gæld - uden at landets konkurrenceevne undermineres,« forklarer Christina Bjerg og Anne Holm.

Sammen med Christian Bjørnskov har de netop fået offentliggjort en forskningsartikel om emnet i det anerkendte tidsskrift European Journal of Political Economy.

For tidligt at glæde sig

Det er dog stadig for tidligt for de fattigste lande at glæde sig.

Christian Bjørnskov understreger, at på sigt, vil bistand altid medføre et mindre incitament for landene til selv at afbetale gælden, uanset hvor forgældet landet er.

Derfor bør man heller aldrig ukritisk yde ulandshjælp til de forgældede lande, mener lektoren.

Hvis bistanden aldrig kommer ind i landet, men bliver brugt netto til at betale udgifter, såsom renter, på udenlandsgælden, så afhjælper bistanden de væksthæmmende problemer, der kommer fra stor gæld - uden at landets konkurrenceevne undermineres

- Christina Bjerg & Anna Holm

Anne Holm og Christina Bjerg deler samme opfattelse:

»Der skal flere vurderinger til, før man kan føre vores undersøgelser ud i praksis, og først og fremmest, skal ulandene selv ville væksten. Men når det er sagt, giver vores resultater stadig fornyet kraft til forskning inden for betydningen af udenlandsgæld, og vi håber, at resultaterne med tiden kan føre til nye og bedre politiske anbefalinger.«

Politisk upopulært

Ifølge Christian Bjørnskov kan resultatet ydermere bruges til at minde os om, at man fra politisk side måske burde være mere kræsen med, hvad man bruger penge på.

»Første del af vores forskning bakker endnu en gang op om, at der simpelthen ikke er nogen signifikante positive effekter som følge af udviklingsbistand. Men det er stadig utrolig upopulært for politikere at stille spørgsmålstegn ved udviklingsstøtten,« forklarer Christian Bjørnskov.

Alligevel kalder han det et skridt i den rigtige retning, at man nu har fundet et signifikant positivt udslag og påpeger, at resultatet kan være med til at skabe et mere nuanceret billede af udviklingsbistand.

Artiklen er lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet