Annonceinfo

Stress er sundt

Ny dansk forskning viser, at små doser stress af kroppens celler er godt for helbredet. Rent faktisk kan stress forebygge en lang række dødelige sygdomme og derfor også forlænge vores liv med flere år.

Forestil dig et liv, hvor du føler dig ung, frisk og vital til du dør. Et liv, hvor du aldrig bliver syg, og hvor din hjerne bliver ved og ved og ved med at være på toppen. Det lyder som ren utopi, men drømmen kan blive til virkelighed inden for de næste 20 år, viser ny forskning, som er udført af forskere på Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet. »Vores resultater viser, at mild stress forhindrer kroppens celler i at forfalde. Og når kroppens celler bliver ved med at være unge hele livet igennem, kan vi undgå en masse aldersrelaterede sygdomme, eksempelvis grå stær, knogleskørhed, Parkinsons og Alzheimers«, siger lektor, ph.d. Dr. Scient. Suresh Rattan, der leder forskningsprojektet på Laboratoriet for Cellulær Aldring på Molekylærbiologisk Institut.

 

Enzym renser cellerne for junk

Siden 1997 og senest i 2007 har forskerne gennemført forsøg, der viser, at kroppens celler kan tvinges til at holde sig unge og friske, hvis de udsættes for mild stress i form af eksempelvis en svag opvarmning, små doser stråling, giftige stoffer, træk eller tryk. Stressen får kroppen til at udskille et enzym, der fjerner cellens skadede proteiner - proteiner, der ellers normalt hober sig op i cellerne og til sidst gør dem ude af stand til at fungere, så de dør.

 

Fakta

VIDSTE DU

At Suresh Rattan i 2007 har gennemført nogle forsøg, der viser, at hormesis også kan bruges til sårbehandling.
I forsøget udsatte han beskadigede hudceller for en væske med et højt indhold af glukose. Glukosen stressede cellerne så meget, at de helede betydeligt hurtigere, end hvad de normalt ville have gjort.

De udskilte enzymer fjerner de forurenende proteiner, så cellerne igen bliver friske og vitale. Cellerne får altså deres ungdom tilbage, og ikke nok med det. De bliver ved med at være unge lige så længe de lever! Det, at mild stress giver kroppen en lang række fordele, kaldes i fagsprog for hormesis, og er anerkendt i forskerkredse.

»Det er seriøs forskning. Suresh Rattan har arbejdet med det begreb, der hedder hormesis i mange år, hvor små stress-påvirkninger kan styrke cellerne. Og det holder! Det er en fuldstændigt accepteret mekanisme, og vi ved, at den kan nedsætte hastigheden af aldringsprocessen i cellekulturer. Princippet kan udmærket bruges som grundlag for forebyggende behandlinger, hvor man trigger kroppens egne beskyttelsesmekanismer,« siger professor Niels Gregersen, fra den molekylærmedicinske forskningsenhed på Aarhus Universitetshospital, Skejby. Sauna bremser aldringsprocessenIgennem de sidste 10 år har forskerne studeret hvad der sker, når celler udsættes for mild stress, og resultatet var altid det samme: så længe belastningen er kortvarig, blev aldersprocessen bremset eller ligefrem stoppet. Specielt har varmebehandling vist sig at være effektivt - forskerne beviste det ved at opvarme hudceller til 41 grader i én time to gange om ugen. Under et mikroskop kunne man tydeligt se, at cellerne efter behandlingen så meget yngre ud, havde opnået en længere levetid og en betydelig bedre evne til at reproducere sig selv.

»Varmebehandling af celler er effektivt, og bare det at gå i sauna burde i princippet have en effekt. Desværre er der endnu ikke lavet undersøgelser, der viser, om det rent faktisk er tilfældet,« siger Suresh Rattan.

 

Trussel vækker urgammelt instinkt

Kroppens reaktion på stress er en urgammel beskyttelsesmekanisme, der ligger indkodet i vores gener. Det sætter i kraft, når cellen bliver truet udefra, og det hjælper cellerne til igen at komme i balance. Samtidigt sørger mekanismen for at ruste kroppen til at kunne klare stressen bedre næste gang. Mild stress er altså en form for hjælp til selvhjælp, som vi i sidste ende kan bruge til at holde os unge i friske hele livet igennem. Endnu er der langt fra Suresh Rattans miniatureforsøg i petriskåle til udviklingen af egentlige forebyggende behandlinger, men Rattan spår, at det vil komme, og at vi vil se de første behandlinger inden for de næste fem år. Han tror ikke på at det nogen sinde kan lade sig gøre at stoppe hele kroppens aldringsproces på én gang. Til gengæld er han overbevist om, at vi på lang sigt vil kunne købe stress-behandlinger, der forebygger mod specifikke sygdomme, som eksempelvis grå stær. »Forebyggende behandlinger med mild stress vil kunne revolutionere samfundets behandlingssystem. I mange tilfælde vil stressen kunne erstatte dyr medicin og risikable operationer,« siger Suresh Rattan.

Vitaminpillen møder sin overmand

Mild stress kan også opnås med en lang række stoffer, som er udvundet af planter fra naturen. Det gælder eksempelvis reserveratol, der findes i druer - stoffet er faktisk med til at opregulere kroppens egne antioxidant-systemer, fordi det frigiver de selvsamme enzymer, som man eksempelvis ser ved opvarmning af celler. Lignende stoffer findes i curcumin og ingefær, og der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at det kunne lade sig gøre at udvinde disse stoffer og bringe dem på pilleform. Stofferne kaldes under et for hormetiner, fordi de sætter skub i hormesis.

 

»I fremtiden er det ikke multivitaminpiller, vi har stående i et lille glas på køkkenbordet, men multi-hormetinpiller, hvor hvert hormetin stopper eller bremser aldringen af bestemte celler i kroppen,« siger Suresh Rattan. Men selv om det skulle lykkes for forskerne at finde stoffer, der tilsammen kan dække hele kroppen, så er det ikke ensbetydende med evigt liv. »Livet kan højst forlænges nogle få år. Selv hvis du fjerner alle sygdomme på Jorden, kan vi ikke undgå at blive ældre. Vores mål er ikke at forlænge livet med 500 år, men at give os alle en optimal livskvalitet hele livet igennem,« understreger Suresh Rattan.

spgsml.:

Er mild stress det samme som konstant underbevidst stimulation af cellernes aktivitetsnineau, eller er det ubevidst fremprovokeret/-ende aktivitet uden frygt eller kampudvikling i individdet?

spgsml.:

Er mild stress det samme som konstant underbevidst stimulation af cellernes aktivitetsnineau, eller er det ubevidst fremprovokeret/-ende aktivitet uden frygt eller kampudvikling i individdet?

Seneste fra Kultur & Samfund

Deltag i Unge Forskere 2015

Annonceinfo
Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer