Annonceinfo

Strenge forældre får umulige børn

Børn mister respekten for autoritære og kontrollerende forældre. Dermed stiger også risikoen for at poderne bliver både uhøflige og kriminelle.

Hårde opdragelsesmetoder kan måske resultere i det modsatte af, hvad forældrenes intention har været, nemlig mangel på respekt for autoriteter. (Foto: Colourbox)

Forskellige forældre kan have meget forskellige meninger om, hvordan ungerne skal opdrages. Nogle sværger til benhård disciplin, mens andre synes at enhver regel repræsenterer en hindring for sund udfoldelse.

Det, de begge har ret i, er at forældrenes tilgang til opdragelse sandsynligvis har meget at sige for hvad slags menneske, barnet udvikler sig til at blive. Nyere forskning antyder oveni, at ingen af ovennævnte yderpunkter er optimale strategier.

I hvert fald ikke hvis målet er, at poden skal blive et selvstændigt, udforskende og tilfredst individ med en god portion gode manerer og selvbeherskelse.

Flere tidligere undersøgelser antyder, at den såkaldte autoritative forældrestil giver bedst resultater. Nu har amerikanske forskere fået en idé om en af årsagerne til dette.

Autoritære, autoritative eller eftergivende

Forældre deles ofte ind i tre grupper: de autoritære, de autoritative og de eftergivende.

Autoritære voksne er krævende og meget kontrollerende, men samtidigt lidt distancerede og ikke så følsomme over for børnenes behov. Regler bliver sat op uden diskussion eller forklaringer, og forældrene forventer at instrukserne følges uden klager eller spørgsmål.

Autoritative forældre stiller også høje krav, men er varme og følsomme for, hvad børnene har brug for. Kommunikationen går begge veje. De voksne forklarer, hvorfor reglerne er lavet, men er også åbne for at høre børnenes mening om grænserne.

I det andet yderpunkt findes de eftergivende forældre, som hverken kræver eller kontrollerer. De er ofte varme og åbne for børnenes behov, men sætter få grænser. Brud på regler har heller ingen nævneværdig konsekvens for børnene.

Autoritative har størst succes

Generelt har det vist sig, at børn af autoritære forældre har en tendens til at blive mere utilfredse, tilbagetrukne og mistroiske.

Afkom af eftergivende voksne er på deres side de mindst selvstændige, udforskende og selvbeherskede, mens de autoritative forældre oftere får børn, som er selvstændige, beherskede og tilfredse.

Respekt for forældre og regler er som regel resultatet af autoritative forældre, der udviser kærlig omsorg. (Foto: Colourbox)

Derfor mener mange opdragelseseksperter, at sidstnævnte er at foretrække.

Rick Trinkner og hans kolleger fra University of New Hampshire tror, at de autoritative forældres succes hænger sammen med børnenes egen respekt for forældrenes autoritet.

Børn med strenge forældre mangler respekt og bryder loven

Resultaterne fra forskernes langtidsstudier af unge på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser viste, at forældrenes opdragelsesstil havde en direkte indvirkning på, hvorvidt børnene opfattede forældrene som retmæssige autoriteter.

Stik imod intentionen blev de autoritære forældre ofte ikke anset som ægte autoriteter. Dette havde konsekvenser for deres børns opførsel.

Netop afkommet af strenge forældre satte sig oftere imod mors eller fars regler. De var oftere respektløse og tilbøjelige til at bryde loven.

Eftergivende forældre satte sig heller ikke i respekt hos ungerne. Men her så forskerne hverken noget positivt eller negativt udslag på sandsynligheden for kriminel opførsel.

Børn med autoritative forældre accepterer regler

De autoritative forældre blev derimod oftere opfattet som rigtige autoriteter, og der var mindre risiko for, at deres børn ville gøre noget ulovligt. Sandsynligvis er disse unge mere villige til at acceptere forældrenes regler, tror Rick Trinkner.

»Når børn opfatter forældrene som retmæssige autoriteter, stoler de på forældrene og føler en forpligtelse til at gøre, som deres forældre har sagt,« siger han i en pressemeddelelse.

»Dette er en vigtig egenskab for alle autoritetsskikkelser, fordi forældrene ikke har brug for at bruge et system af belønning og straf for at kontrollere opførsel, og fordi det er mere sandsynligt, at barnet følger reglerne, også når forældrene ikke er til stede.«

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Det er vist ikke så håbløst igen med det her samfund.

At vi har mindre tid til vores børn, er jo sandt for nogen, men vist ikke for lige så mange som hårdnakket hævder at de ikke har tid. Det er muligvis det sammen mønster som snakken om økologi. Nogen SIGER de køber det, mens langt færre rent faktisk KØBER det :) Der ligger noget "andet" bag end det fakta at der ikke er tid.

Jeg tror der ligger en masse muligheder i at se tingene lidt anderledes, og ikke kun lade sig hænge i de traditionelle clichéer om mindre tid, mere arbejde og mere stress.

Fakta i artiklen har vist heller ikke noget med tid at gøre. Det har noget med lighed, nærhed, kærlighed, tillid og teamspirit at gøre, eller mangel på samme.

Lars Kristensen: Der gik lige en masse nyt op for mig i din beskrivelse, tak for det :)

Jeg vil gætte på at mange unge mennesker vil sætte større pris på få minutters nærhed og lytten, over længere tids voksen sammenværd, hvor den voksne mentalt befinder sig et andet sted.

Når vi får børn (og jeg har 3), så er det jo ikke noget vi er tvunget til. Det er et tilvalg.
Og i det tilvalg ligger der jo et naturligt ansvar i at skabe nogle rammer som børnene selvfølgelig kan være i og Meget Vigtig:), man selv kan være i. Disse rammer skal konstrueres så de kan gi sig og forandre sig i trit med at hele familien udvikler sig, modnes og bliver "ældre". En familie er jo en organisk BIO-unit fuld af forskellige og ofte spraglede organismer..

Jeg oplever at velfungerende familier er dem, der fungerer som et kærligt team af ligeværdige deltagere, som alle ved hvem der er lederne (forældrerne er! :) ). Lederne deler fra tid til anden ud af leder-opgaverne. Dette under kærlig supervision med indbygget mulighed for feedback, så de unge kan lære af den voksnes erfaring i trygge rammer. (sådan gør indianere vist også) Når der stikkes opgaver eller direkte ordre ud fra lederen, så adlyder børnene eller debatterer. Alle lærer af debatten, og rammerne udvikler sig efter den. Fordi de unge igennem hele deres opvækst har fået bekræftet ved handling og selvsyn, at det hele lige så meget er til deres fordel, så er der evig tillid til unit´en og ledelsen.

Det lyder måske lidt ideelt, men jeg ser det virke i familier med små og store børn.

Uden at vide noget om sandhed i dette udsagn:
Hvorfor overhovedet gøre oprør i et system hvor der er plads til hele mig som jer er?
Hvis jeg er tryg, nogen passer på mig, og jeg må være mig selv og udvikle mig, så har jeg vel ikke brug for mere? :)

Ingen regel uden undtagelse...;o)

Ingen regel uden undtagelse...;o)

Tiderne går, volden falder

Alle studier af vold gennem tiderne viser at generelt set så falder volden. Det 20 århundrede var procentvis det mindst voldelige århundrede, inkl. 1. og 2. verdenskrig etc. (forøvrigt startet af mennesker primært opdraget i den autoritære skole).

Det hele handler om kontakt

I gamle dage fik børn voksenkontakt når de voksne kom og bankede dem, fordi børnene forsøgte at få den voksnes opmærksomhed, for dengang skulle børnene nok ses men ikke høres.

I dag får færre børn kontakt med voksne, fordi de voksne er blevet bange for at slå børnene, for når børnene forsøger at få kontakt med den voksne, irettesætter den voksne børnene og sender børnene væk. Kutymen er nemlig stadigvæk, børn skal nok ses men ikke høres.

Unge og voksne der udøver vold og hærværk, er faktisk søgende efter den sociale voksenkontakt de ikke fik som børn.

Nu er det blot langt sværere at give en ung eller voksen den form for kontakt de ellers hungrede efter som børn, for det er umådeligt svært at give et voksent menneske en kærlighed der kan gives til et barn, uden at de voksne misforstår den givende kærlighed.

Børn opfatter ikke kontakt kærligheden som seksuel, hvad et voksent menneske vil kunne komme til og så er det at vi har problemerne med vold og hærværk, fordi det jo ikke er sex den voksne søger, men derimod en mental, kropslig (ikke sex) og menneskelig kontakt. Den form for kontakt oplever mange unge eksempelvis i bander, hvor der så mangler den udadvendte imødekommenhed.

Kan vort samfund - os voksne - lære at give de kontaktsøgende voksne den rette kontakt, så vil meget være nået med de voksne.

Kan forældre i dagens verden lære at give sig hen til deres børn, i stedet for bare at tage sig af deres børn, så vil mange børn vokse op med mindre behov for kontakt og dermed mindre lyst til vold og hærværk.

Desværre er vort samfund sådan indrettet, med krav om arbejde, arbejde og arbejde, at forældrene få mindre og mindre kontakt med deres børn og vi får flere unge og sidenhen voksne der søger kontakt og for at få den, udfører de vold og hærværk.

Autoritære Kriminelle

At autoritære forældre får kriminelle børn er 100% sandt - se blot på folk over 50 år der alle voksede op med autoritære forældre - De er jo alle dybt kriminelle og tilbringer årevis bag tremmer og når de er på fri fod render de rundt og laver graffiti - hærværk i tog og busser - gaderøverier og/eller uprovokeret vold mod sagesløses og tilfældige de møder når de render rundt stang-Barcardi på Strøget ved nattetid.

Det er skræmmende at støde på en af disse grupper og mange unge tør ikke bevæge sig ud om natten af frygt for at støde på disse bander og ikke så ofte kan man læse om at de har begået hjemmerøverier hos ganske unge hvor de under trusler har tvunget dem til at udlevere deres sparegrise og iPods.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.