Forskerne på Århus Universitetshospital, Skejby, leder efter en forklaring på, hvorfor metoden virker ved at teste den på bl.a. grise. Foto: Sybille Hildebrandt

En patient med en blodprop i hjertet bliver med fuld udrykning kørt ind til byens hjertecenter. Undervejs får patienten en ny revolutionerende behandling, der gør, at patientens hjerte ikke tager skade af blodproppen.

På hospitalet får han fjernet blodproppen ved en almindelig ballonudvidelse og efter 20 minutters operation er blodproppen væk og patienten frisk igen. Uden metoden ville der have været stor risiko for, at blodproppen havde givet invaliderende skader på hjertet.

Det lyder for godt til at være sandt, men faktisk er forskere fra Århus Universitetshospital, Skejby allerede i fuld gang med at lave den største undersøgelse i verden af det nye behandlingsprincip i ambulancer.

Og i universitetshospitalets kælder jagter forskerne en forklaring på, hvorfor metoden virker med dyreforsøg på mus, rotter, kaniner og grise. Forskerne regner med at have afgørende resultater sidst på året. »Den nye behandlingsmetode, som vi er ved at teste, ser virkelig lovende ud. Den beskytter hjertet, så patienterne ikke får varige men af blodproppen. Samtidigt sparer samfundet enorme summer i tabt arbejdsfortjeneste, behandling og pleje,« siger professor Torsten Toftegaard fra Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Intervaltræning af hjertet

For at kunne lave en blodprop i grisens hjerte, er forskerne nødt til at åbne dens brystkasse. Dyret er derfor under fuld bedøvelse og bliver aflivet efter forsøget. Foto: Sybille Hildebrandt

Metoden er ganske simpel og går ud at slynge et bælte rundt om en arm eller et ben, hvorefter man spænder bæltet så hårdt som man kan. Efter fem minutter skal bæltet løsnes men med det samme spændes ind igen, og sådan gør man fire gange i træk, altså i alt 20 minutter.

Finten er, at metoden stresser musklerne til at producere et særligt stof, som ser ud til at forlænge muskelcellernes levetid og gøre dem i stand til at kunne klare iltmanglen i længere tid. Når bæltet fjernes, strømmer blodet igennem musklerne og trækker stofferne med op til hjertet, der derfor bliver rustet til at kunne klare, at de ikke får ilt pga. blodproppen.

»Metoden kan bedst sammenlignes med intervaltræning, hvor man løbetræner ved først at løbe stærkt og så holde en pause, og så løbe stærkt igen. Når man holder pause, ruster kroppen sig til at kunne klare den næste tur lidt bedre end den første. På samme måde tuner den nye metode kroppens muskler og organer der til at kunne klare sig uden ilt i betydeligt længere tid end normalt.« siger Torsten Toftegaard.

Mystisk stof forlænger cellernes liv

Det stof, som kroppens muskler producerer under stress, kan i princippet bruges som medicin. Derfor vil forskerne gerne vide, hvad stoffet består af. Stoffet har ikke har noget personligt fingeraftryk, for mennesker og dyr producerer nemlig præcist det samme stof.

Scanningen forestiller den skade, som en blodprop har givet hjertet hos fire "ens" personer, der alle er optimalt behandlet og har fået fjernet en blodprop i hjertet ved ballonmetoden. Man kan se at skaden (mørkeblåt område) varierer fra 5 til 50 pct. Forskellen viser, at hjertets evne til at beskytte sig mod iltmangel varierer fra person til person. Scanning: Torsten Toftegaard Nielsen.

I forsøg har de udtaget stoffet fra et menneske og sprøjtet ind i dyr eller taget ud fra kaniner og sprøjtet ind i rotter. Og selv om stoffet var produceret af et andet levende væsen, så havde det præcis samme effekt.

»Vi får først afklaret, om stoffet kan bruges i medicin, når vi ved betydeligt mere om dets kemi. Vi ved, at stoffet kan fryses og fortyndes og vi kender også dets molekylevægt. Lige nu her, mens vi snakker, laver vores canadiske samarbejdspartner nærmere studier af stoffet for at finde ud af, hvad stoffet består af. Så det er bare et spørgsmål om tid, før vi har resultatet,« siger Torsten Toftegaard.

Potentiel ny medicin

Stoffets medicinske potentiale er så stort, at de danske forskere har udtaget patent på det sammen med deres udenlandske samarbejdspartnere. Meget tyder på, at stoffet ikke bare kan bruges på at forebygge skader efter blodpropper i hjertet, men også skader, som er skabt af en lang række alvorlige kredsløbssygdomme. Metoden kan også mindske risikoen for, at organer tager skade under større operationer eller transplantationer, hvor man er nødt til at stoppe blodtilførslen til det transplanterede organ i et stykke tid.

Men ikke nok med det. Forskerne regner også med at kunne bruge metoden som forebyggende behandling før en større operation et vilkårligt sted i kroppen. I udlandet har forskere eksempelvis testet metoden på børn, der skulle igennem en hjerteoperation. En time før operationen spændte lægerne et bælte rundt om et ben de magiske fire gange. Efter operationen havde børnene en betydeligt bedre nyrefunktion og lungefunktion, end de børn, der ikke havde fået den forebyggende behandling før operationen.

Endelig har forskerne fra Århus Universitetshospital, Skejby planer om at påbegynde forsøg, der går ud på at teste metoden på blodpropper i hjernen - en sygdom, som også er stærkt invaliderende. Mindre studier fra udlandet tyder på, at metoden virker, men der er et betydeligt stykke vej endnu, før forskerne endeligt ved, om effekten er lige så stor som ved blodpropper i hjertet.

»Vores opdagelse kommer til at betyde at man vil være i stand til at øge livskvaliteten for patienter med hjertekredsløbssygdomme markant. Denne patientgruppe er den absolut største i Danmark, og her finder vi 1/3 af alle dødsfald. Med den nye behandling vil man formegentlig kunne redde mange liv og i hvert fald vil man kunne bevare patienternes livskvalitet, så de fortsat kan have et godt liv,« siger Torsten Toftegaard til videnskab.dk.

Forsvarsmekanismen blev opdaget ved et tilfælde

Torsten Toftegaard og hans kollegaer er i årevis blevet regnet for at være blandt nogle af verdens dygtigste læger til at fjerne blodpropper. Men for nogle år siden begyndte de at undre sig over noget. Umiddelbart skulle man tro, at patienter, der var lige gamle, havde samme højde og drøjde og i det hele taget havde den samme almene sundhedstilstand, også ville få de samme skader på hjertet efter en blodprop. Men det viste sig, at skadernes omfang var vidt forskellige og varierede fra 5 til 50 procent.
      
»Vi funderede over, hvordan det dog kunne gå til, at ens patienter, set med vores øjne, havde skader af vidt forskelligt omfang,« siger Torsten Toftegaard.
      
Forskerne fik den idé, at det kunne være en forsvarsmekanisme, der trådte i kraft, når kroppen manglede ilt. Og jo mere effektiv, ens medfødte forsvarsmekanisme er, des bedre vil patienten klare sig. Teorien blev testet i forsøg hvor forskerne åbnede brystkassen på forsøgsdyr med kunstigt skabte blodpropper i hjertet. Her klemte de kortvarigt hovedpulsåren sammen nogle gange i træk. Metoden virkede!
      
»Personligt havde jeg det mærkeligt med, at vi klemte hovedpulsåren sammen. Vi ville jo gøre det modsatte, nemlig at fjerne en blodprop og øge blodtilførslen til hjertet. Det var selvmodsigende, og jeg følte en naturlig modstand mod at bruge metoden,« siger Torsten Toftegaard.
      
Men metoden kunne ikke rigtigt bruges. For det giver ikke mening at åbne hele brystkassen for at give en forebyggende behandling.
      
Forskerne håbede derfor på, at de kunne opnå den samme effekt ved at spænde et bælte stramt om armen nogle gange i træk. Og de var begesjtrede da de fandt ud af, at det virkede!
      
I starten kunne forskerne ikke greje, hvad det var for en mekanisme, der trådte i kraft. Derfor lavede de et forsøg, hvor de spændte et bælte rundt om én arm, løsnede og spændte nogle gange i træk. Herefter udtog de en blodprøve fra den fastspændte arm, samt den anden frie arm og stoppede prøverne ind i to forsøgsdyr med en blodprop. Det dyr, der fik blodet fra den fastspændte arm, fik ingen skader på hjertet. Det andet dyr fik langt mere omfattende skader. Forsøget viste, at stoffet bliver produceret af den arm eller det ben, der får afsnørret ilttilførslen.