Chryslerbygningen i New York stræber mod himlen. Den amerikanske bil-producent af samme navn, som flyttede ind i bygningen først i 30erne, er nu gået konkurs, og de ellers så roste Balanced Scorecards kan have været medvirkende til konkursen, mener dansk økonomiprofessor. (Foto: David Shankbone)

I 2004 blev Chrysler optaget i målesystemet Balanced Scorecard's Hall of Fame. Den amerikanske bilproducent havde igennem tre år brugt verdens mest udbredte performance-målesystem til at gennemføre en hurtig turnaround. Balanced Scorecard blev udnævnt til virksomhedens redning.

Den 1. maj i år måtte Chrysler indgive sin konkursbegæring. Ifølge professor i økonomi ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Hanne Nørreklit, spillede virksomhedens udbredte brug af målesystemer en ikke uvæsentlig rolle i dens - og andre virksomheders - kollaps.

»De seneste 15 år har øgede krav til virksomheders performance hævet presset på ledelsen om at bevise organisationens værd. Men udbredelsen af målesystemer som balanced scorecard og det store fokus på medarbejdernes performance har ikke nødvendigvis været hensigtsmæssig for virksomhederne. Mekaniske målinger understøtter ikke virksomheders evne til at omstille sig og innovere, hvilket er nødvendigt for at overleve - specielt nu. For du bliver, hvad du måler,« mener Hanne Nørreklit.

Balanced Scorecard er ikke mirakelmedicin

Økonomiprofessoren skrev i november 2000 en kritisk artikel om BSC i den videnskabelige tidsskrift Management Accounting Research, som den dag i dag er tidsskriftets mest citerede artikel. Hun mener, den økonomiske krise har gjort det endnu mere nødvendigt for virksomhederne at spørge sig selv, hvad det er, de måler.

For et år siden sagde Chryslers adm. direktør Dieter Zetsche, at »balanced scorecard har givet vores organisation et klart billede af, hvilken vej, vi skal gå.«

I dag eksisterer virksomheden ikke længere.

»Hvad der bliver målt, bliver gjort. Men hvad er det, der bliver gjort?,« spørger Hanne Nørreklit.

Hun mener, at mange af de virksomheder, som i dag er ramt af den økonomiske krise, har ladet performance-modellerne køre af sted med sig og undladt at bruge hovedet.

Præstationsmålings-boblen der brast

Chrysler er heller ikke den eneste kriseramte virksomhed, som har været flittig bruger af balanced scorecard. Finansielle giganter som Royal Bank of Scotland og Fannie Mae har været flittige brugere af BSC, som ifølge Hanne Nørreklit er blevet solgt som det instrument, der kunne sikre virksomhedernes succes.

I stedet mener professoren, at brugen af BSC har bidraget til den nuværende økonomiske krise, fordi virksomhederne har ligget under for en performance-kultur, som fokuserer på konstante og mekaniske forbedringer af præstationen.

»Det, vi oplever lige nu, er konsekvenserne af en præstationsmålings-bobbel, der er brast,« konstaterer hun.

Hun forklarer, at problemet med mekaniske målesystemer, som BSC, er, at de er med til at danne et forenklet billede af virksomheden og dens udfordringer. Derudover opmuntrer de medarbejdere og ledere til at fokusere på kortsigtede resultater. Det handler kun om at se godt ud på det der bliver målt. Mens det der ligger imellem bliver nedprioriteret og overset. Konsekvensen er, at virksomhederne risikerer at træffe fatale fejlbeslutninger, siger Hanne Nørreklit.

Kompleks verden - simpel måling

Du bliver, hvad du måler.

- Hanne Nørreklit

En del af grunden til, at performancemålinger er blevet så populære i en stadigt mere kompleks verden, er, ifølge professoren, at de er nemme for ledelsen at bruge, og at de umiddelbart opfylder kravet til større effektivitet og performance. Modellerne fortæller, at en virksomhed får succes, hvis medarbejderne gør A, B og C.

»Det er et paradoks, at virksomhederne i takt med den øgede kompleksitet har indført mere mekaniske målinger. Den nuværende krise betyder heldigvis, at flere ledere opdager, hvor kortsigtede disse målinger kan være, siger Hanne Nørreklit.

En ny type målinger

En mere langsigtet måde at styre sin virksomhed, også igennem krise, er ifølge professoren at sætte menneskelig refleksion og forståelse af virksomhedens praksis over målesystemernes rigiditet. Sidstnævnte har den ulempe, at dygtige medarbejdere føler, deres faglighed bliver sat på stand by. Det ødelægger den faglige motivation.
Hanne Nørreklit mener derfor, krisen er en god anledning til at begynde at bruge mere kvalificerede målemetoder.

»Det er ikke sådan, at du ikke skal måle noget mere. Men vi er nødt til at benytte mere indsigtsfulde målemetoder, der kan sige noget mere meningsfuldt om virksomhedens komplekse aktiviteter, og anvendes sammen med indsigtsfuld ledelse. Det er mange danske virksomheder heldigvis i stand til at gøre,« mener Hanne Nørreklit.

Lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet