Michelle Obama har ikke kun indflydelse som politisk fortaler for sin mand. Også hendes sans for mode og stil har betydning. (Foto: Howcheng )

USA's nye præsident Barack Obama lover i dag højtideligt, at han vil være tro mod den amerikanske forfatning. Hans kone Michelle Obama skal derimod ikke love noget. For amerikanerne har hverken valgt hende til eller fra på stemmeseddelen. Derfor har hun ingen officielle magtbeføjelser. Alligevel er det ikke uden betydning for præsident Obamas politiske magt, hvordan Mrs.Obama vælger at bestride rollen som førstedame.

"Førstedamen reflekterer helt klart, hvilken type mand præsidenten er. Hvis ikke han er mand nok til at styre sin hustru, kan han så styre landet? Sådan vil de færreste vælgere nok indrømme, at de tænker. Men når de stemmer, så har det sikkert en betydning alligevel," siger Inger Hunnerup Dalsgaard, som er Ph.D. i amerikansk kultur ved Aarhus Universitet.

Hun forsker i, hvordan USA's førstedamer har brugt mode, indretning af Det Hvide Hus, og mærkesager som en symbolsk måde at udøve politisk indflydelse på. Historien viser, at det kræver politisk indsigt at bruge symbolerne, så de bliver en fordel og ikke en ulempe for husbondens arbejde som præsident.

Stramme rammer

Når Michelle Obama flytter ind i Det hvide Hus, påtager hun sig samtidig et nyt arbejde som præsidentens bedre halvdel. Og det er ikke et nemt job.

"Måske er det faktisk mere kompliceret at være 'First Lady' end at være kongelig, fordi du som førstedame skal balancere mellem det politiske og det ceremonielle," siger Inger Dalsgaard.

Hillary Rodham Clinton(Førstedame: 1993-2001) Bill Clintons kone Hillary er en af historiens mest kontroversielle førstedamer. Hendes aktive rolle i politik blev kritiseret af præsidentens modstandere. Mrs. Clinton påtog sig blandt andet en aktiv rolle i forhold til præsidentens politik, da hun blev leder af den arbejdsgruppe, som skulle reformere det amerikanske sundhedssystem. I dag er hun udenrigsminister i Barack Obamas regering. (Foto: Jebur )

Der er nogle meget faste rammer for, hvordan førstedamer skal repræsentere sig selv og deres mænd. De rammer kan præsidentfruerne ikke komme uden om. Men inden for rammerne har de mulighed for at tillægge førstedamens arbejde nogle værdier, som styrker præsidentparrets politiske position.

Udtrykker sig i mode og indretning

Påklædning er et af de udtryksmidler, som førstedamer typisk bruger til at vise præsidentparrets værdier.

"Mode og indretning er måske overfladiske ting, men når man kigger på det i den her sammenhæng, så bliver det hurtigt symbolsk og værdiladet," siger Inger Dalsgaard.

Med sit valg af påklædning vil førstedamen typisk forsøge at vise ny mode, eller hun vil vælge en mere klassisk påklædning. På den måde kan hun forsøge at skabe modebillede med sin egen stil, som er repræsentativt for embedet.

En republikansk førstedame med konservative værdier vil for eksempel typisk vælge den klassiske påklædning, siger forskeren.

Jacqueline Lee Bouvier Kennedy (Førstedame 1961-63) Jackie Kennedy var den første præsidentfrue, som fik en pressemedarbejder. Amerikanerne kender hende som den førstedame, der har udstrålet mest elegance og kultiveret smag i den lange række af førstedamer. En af hendes mærkesager var at restaurere og indrette Det Hvide Hus til et museum for amerikansk historie. Et arbejde, som hun blev meget kritiseret for. John F. Kennedys modstandere mente, at hendes smag var alt for fransk og alt for lidt amerikansk. (Foto: Kirschglocke)

Og hun mener, at det heller ikke er helt tilfældigt, at førstedamen Jackie Kennedy valgte at restaurere og indrette Det hvide Hus, så det kunne blive et museum for amerikansk historie. For Jackie Kennedys image var præget af en fin og næsten royal dannelse.

Klæder repræsenterer embedet

Men god smag er ikke alt ifølge Inger Dalsgaard. Førstedamens forbrug af tøj har også symbolsk betydning i forhold til, hvordan den aktuelle økonomiske situation ser ud. Som eksempler på tendensens to yderpunkter nævner forskeren Eleanor Roosevelt og igen Jackie Kennedy.

Eleanor Roosevelt var præsidentfrue under 30ernes depression. Hun gik gerne klædt i billigt stangtøj. Det var måske et udtryk for personlig smag, men det var også et strategisk klogt valg, siger kulturforskeren.

"Det var meget passende i forhold til den svage økonomi på det her tidspunkt, at hun ikke brugte svimlende mængder penge på tøj."

Jackie Kennedy blev derimod kritiseret for at bruge amerikanernes skattekroner på et markant stort forbrug af dyre klæder fra designeren Oleg Cassini. Men i 60erne gik økonomien godt. Derfor kunne førstedamen afværge det meste af kritikken ved at lade sin svigerfar betale for stiletter og spadseredragter.

Elisabeth (‘Bess') Virginia Wallace Truman (Førstedame 1945-1953) Præsidentfruen som ikke havde lyst til at være førstedame. Bess Truman brød sig ikke om manglen på privatliv i Det hvide Hus. Hendes mand Harry S. Truman sagde om hende, at hun ikke var specielt interesseret i de formaliteter og den overfladiske pomp, som fulgte med hans embede. Bess Truman opfyldte sine forpligtelser som præsidentfrue men gjorde heller ikke mere end det. Filmen 'Livvagt for Tess' er inspireret af historien om Trumans hustru. (Foto: Evrik )

Kritikken prellede måske også lidt af, fordi der var kold krig, siger Inger Dalsgaard. I den situation kunne amerikanerne godt se en fordel i, at nationen kunne profilere sig med en velklædt førstedame, som oven i købet var et stilikon.

Tøjvalg var strategi

Også Michelle Obama har markeret sig politisk med sit valg af tøj, fortæller Inger Dalsgaard. Under valgkampen blev republikaneren Sarah Palin kritiseret for sit tøj og make-up forbrug på 150.000 dollars.

I et talkshow blev Michelle Obama spurgt om sin mening om det. Hun sagde først, at det var Sarah Palins egen sag men fik så fortalt, at det gule sæt hun selv havde på, var købt over nettet på J.Crew's hjemmeside. Det er et tøjfirma, som forhandler sæt til ca. 400 dollars. Det var et strategisk klogt signal i en tid med finansiel krise, siger forskeren.

"Hun signalerede overfor vælgerne, at hun var økonomisk fornuftig, men også at hun havde sin egen stil, som var præsentabel på et stort TV show som Jay Leno. Det kræver altså politisk tæft at have den indsigt i, hvad det er smart at udstråle."

Valg af mærkesager

Førstedamens valg af mærkesag er heller ikke helt ligegyldigt. De fleste førstedamer vælger som regel at arbejde for nogle velgørende formål, der er politisk ufarlige som for eksempel at afskaffe analfabetisme eller for pigespejdernes arbejde.

Anna Eleanor Roosevelt(Førstedame 1933-1945) Rollen som førstedame blev professionaliseret i 1930erne af Eleanor Roosevelt. I hendes tid fik førstedamen en stab af medarbejdere og et budget. Eleanor Roosevelt skrev en ugentlig klumme til en stor avis, deltog i radiotransmissioner, rejste landet tyndt med sine mærkesager og holdte selv pressekonferencer. Men hun foretrak at tale med kvindelige journalister. For Eleanor Roosevelt var ikke bange for at sige, at selvforsørgende kvinder var en god ting, selvom USA på det tidspunkt var præget af arbejdsløshed. Senere blev hun talsmand for USA i FN.(Foto: PD.Art)

Inger Dalsgaard siger, at der også er eksempler på førstedamer, som har været modige i deres valg af mærkesager. For eksempel Nancy Reagans kampagne mod narkomani 'Just Say No'. Hun løb en risiko ved at forbinde sig selv med stofmisbrug men lykkedes i den svære balancegang ved ikke rigtigt at komme i berøring med junkierne, fortæller Inger Dalsgaard.

Mærkesagen giver førstedamen mulighed for at bruge sin tid på noget, som hun virkelig brænder for, og for en politisk aktiv person som Hillary Clinton var det måske en fristende mulighed. Men hun var fra begyndelsen en kontroversiel førstedame.

"Hillary Clinton havde mange ambitioner men måtte efterhånden rette ind efter, hvad der var godt for hendes image,"

siger forskeren.

Derfor valgte hun at bruge sine kræfter på at arbejde for børns rettigheder. Et emne som ikke risikerede at sætte en plet på præsidentparrets image, siger forskeren.

Edith Bowling Galt Wilson (Førstedame 1915-1919) "Den hemmelige præsident" er Edith Wilson blevet kaldt. Da præsident Wilson fik et slagtilfælde og blev lam i den ene side af kroppen, overtog Edith hans arbejde som præsident. Ifølge Det Hvide Hus' hjemmeside var der dog tale om rutineprægede opgaver. Mrs. Wilson foreslog hverken nye beslutningsforslag eller forsøgte at gøre brug af præsidentens beføjelser som udøvende magt. (Foto: Evrik )

Michelle Obamas mærkesager kommer til at handle om at gøre det muligt for forældre at skabe sammenhæng mellem familieliv og karriere. Hun vil også gå ind i en sag, som skal støtte de pårørende til amerikanske soldater i Irak.

Da Inger Dalsgaard hørte det, var hendes første tanke, at det sikreste for Mrs. Obama ville være at holde sig helt væk fra noget så politisk som krig.

Men det kan også være en måde for præsidentparret at vise, at de er taknemmelige for soldaternes personlige indsats, selvom tropperne bliver trukket ud af Irak, siger Inger Dalsgaard. Hun er sikker på, at det er en mærkesag, som er designet til at passe til præsidentens politik.

"Michelle kan jo ikke have undgået at se, hvordan det gik med Hillary. Så hun har nok taget notater," siger førstedameforskeren.