Annonceinfo

Stenalderjægerne guffede gerne kulhydrater

Analyser fra jægerstenalderens bopladser viser, at datidens jægere var sunde og med glæde spiste alt, de kunne få fat i - også kulhydrater; helt i modstrid med moderne tanker om stenalderkost.

Fakta

Stenalder i Danmark dækker over en meget lang periode. Jægerstenalder opdeles i Paleolitikum, 2,4 mio år–9.300 år før vor tidsregning, mens Mesolitikum er betegnelsen for perioden fra år 9300-3900 f.v.t.

Bondestenalder, også kaldet Neolitikum, er perioden fra 3900-1800 f.v.t.

Arkæobotanik betegner studiet af kerner, frø og frugter fra planter, der findes i arkæologiske sammenhænge.

Stenalderjægerens mad indeholdt store mængder protein fra fisk, magert kød, urter og groft grønt og er blevet grundlaget for en af nutidens hotteste sundhedstrends: paleokosten.

Den moderne udgave af stenalderkosten udelukker kulhydratrige fødevarer, ud fra tanken om at man i jægerstenalderen hverken kunne skaffe brød, ris eller pasta.

Sultne og nysgerrige i København kan lægge vejen forbi fastfoodstedet Palæo, der med Thomas Rode i front hver dag langer æggewraps og meatza'er over disken. Men kan det virkelig passe, at folk i jægerstenalderen slet ikke spiste kulhydrater?

(Læs også: 'Er stenaldermad overhovedet sund?' og 'Raw Food kan gøre dig alvorligt syg')

Arkæolog og botaniker Sabine Karg, der er ekstern lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet har brugt de sidste 25 år på at specialisere sig i arkæobotanik. Hun fortæller, at datidens jægere, modsat mange tilhængere af den moderne stenalderkost, frydefuldt gumlede kulhydrater i sig, hvis lejligheden bød sig.

»Kulhydrater har været en del af kosten. På oversvømmede bopladser fra jægerstenalderen er der fundet spor af både rødder og frø fra forskellige vandplanter og vilde græsarter.«

Stenalderjægerne var ikke kræsne

Den moderne udgave af paleokosten forsager alt, hvad der minder om brød, ris, pasta, bælgfrugter og mælk. Men Ifølge Sabine Karg var stenalderjægeren ikke nær så kræsen.

Fakta

I den sidste del af jægerstenalderen, den periode hvor arkæologerne ved mest om menuen, spiste danskerne sig mætte i bunkevis af fisk og muslinger, suppleret med hjort og vildsvin fra skoven og alle de spiselige planter, der har været til at få fat i.

De har indsamlet kurvefulde af bær, frugter, nødder og rødder. Vilde æbler, hasselnødder og hindbær er blandt de mest velkendte af de planter, som arkæologerne finder spor af på de gamle bopladser.

Letfordøjelig mad med et højt energiindhold er et velkomment indslag, hvis man selv skal gøre hele indsatsen for at få fat i dagens næste måltid, og der er da også fundet spor af kulhydratholdige fødeemner på de gamle bopladser.

»Hvad man finder på de arkæologiske udgravninger afhænger både af bevaringsforholdene, og af hvordan man dengang har tilberedt maden. For os er forholdene særligt gode på oversvømmede bopladser, hvor organisk materiale bevares godt, og i brandlag eller ildsteder hvor man finder planterester, der er brændt,« siger Sabine Karg og giver et eksempel:

»Vi har for eksempel fundet frø fra vilde græsarter og vandplanter samt rødder, der har været en del af jægernes kost. Især når man ikke var heldig på jagten, måtte man tage ud og samle og grave rødder op.«

9.000 år på paleokost

Menuen i stenalderen var vidt forskellig alt efter område, klima og sæson. I Danmark levede menneskerne af jagt og indsamling i mere end 9.000 år, før man lagde stilen om og blev landmænd.

I løbet af de 9.000 år bød Danmark jægerne på alt; lige fra bundfrosne landskaber, der mest af alt minder om vore dages Grønland, til et varmt ølandskab med temperaturer som nutidens sydeuropæiske feriedestinationer.

Blandt de stivelseskilder, som arkæologerne indtil nu er stødt på, gemmer sig blandt andet agern og strandbede. Den sidste er den plante, der er forfader til både rødbeden og sukkerroen.

Sammenlignet med i dag, har jægerstenalderens kost indeholdt masser af protein, mindre fedt, og færre, om end nogle, kulhydrater.

Du bliver, hvad du spiser

Fakta

Fordi vildsvin og andre vilde dyrearter er magre, sammenlignet med deres tamme fætre, har jægeren fået hovedparken af sine fedtstoffer fra råvarer som havpattedyr, fede fisk og hasselnødder.

Stenalderens jægere var mindre end nutidens danskere og havde kraftigere knogler og muskler. Det skyldes bl.a., at de brugte deres krop meget mere.

Tykke knogler og gode muskler giver mindre risiko for blandt andet knogleskørhed.

Kosten betyder noget for sundheden. I dag, såvel som i jægerstenalderen. Men eftersom man ikke kan sende en stenalderjæger fra dengang til konditest på hospitalet, må man, hvis man vil vide noget om jægernes sundhed, kigge på det materiale, der trods alt er – knogler og tænder.

Derfor har Videnskab.dk bedt Pia Bennike, der er biologisk antropolog og lektor på Københavns Universitet, om at tage kasserne med stenalderknogler frem, så hun kan fortælle, hvordan det stod til:

»Jægernes tandsundhed var i top. Der er meget lidt tandtab, og de har ikke noget caries. Det kan man godt forstå, for det hænger sammen med, at de ikke har fået ret mange af de kulhydrater, der indeholder sukker. Det søde, der har været, er honning. Fordelen ved de stivelseskilder, man har haft, som for eksempel rødder, er, at det er grov kost, som faktisk er med til at rense tænderne.«

Stenaldermad var mindre tilberedt end i dag

Til gengæld, fortæller Pia Bennike, har stenalderjægeren gjort god brug af de sunde bisser:

»Det kan ses på hele kraniet, at de har haft et kraftigt tyggeapparat, og at de har slidt tænderne meget. Det meget kraftige tandslid viser, at man har spist grov kost, men også at man måske ikke tilberedte maden så meget som senere.«

Hun forklarer, at når man snakker huller i tænderne, så hænger det ikke bare sammen med, hvad maden indeholder, men især også hvad man gør ved den:

»Caries ses i begyndelsen af bondestenalderen og øges i jernalder og vikingetid. Det sker i takt med, at man begynder at spise flere kulhydrater, men også meget mere fintforarbejdet mad.«

Jægerne havde kraftige knogler

Fakta

Alle planter, også f.eks. hvede og rug, har en vild stamfar, der har vokset et sted ude i verden.

De vilde stamformer har jægere samlet og spist, når de kunne, og de første bønder har udvalgt netop de planter til det første spæde landbrug.

Ser man på knoglerne, ser sundheden hos de danske stenalderjægere heller ikke tosset ud. Til gengæld var deres fremtidsudsigter ikke så lange, som de er for de fleste i dag.

»Der ses ikke spor efter så mange sygdomme på knoglerne, men det kan hænge sammen med, at gennemsnitsalderen heller ikke var så høj. De, der overlevede, til de blev voksne, kunne forvente gennemsnitlig at blive omkring 35-40 år,« siger Pia Bennike og fortsætter:

»Knoglekvaliteten var generelt bedre end i dag, men spørgsmålet er, om det skyldes kosten eller fysisk aktivitet. Begge dele har nok haft betydning, men især niveauet af fysisk aktivitet gør en forskel. Der kan også være tale om et udviklingsmæssigt træk, for jo længere vi går tilbage i tid, jo kraftigere er knoglerne.«

Stenalderfolk fik nok kalk fra skaldyr

Når man snakker knogler, må man også snakke kalk. I dag anbefaler Fødevarestyrelsen, at man drikker mindst en halv liter mælk om dagen. Men mælk indgår ikke i stenalderkosten, så jægerne må have fået deres kalk andre steder fra. Og her har Pia Bennike et godt bud:

»Kalk findes i en masse andre ting, som for eksempel skaldyr, så jeg tror, de har fået det kalk, de skulle have. Lidt ligesom paleoeskimoer, de har fået tilstrækkelig med kalk, så de fik ikke problemer med det før en vis alder.«

Stenalderens jægere havde kraftige knogler og stærke bisser. De levede et aktivt liv og spiste en grov kost, der bestod af alt spiseligt, de kunne få fat i.

Du kan læse Thomas Rodes kommentarer til forskernes pointer i en artikel hos DR.

Kosten i jægerstenalderen afhang af omgivelserne. Menneskerne måtte tilpasse sig landskabet omkring dem. (Foto: Sagnlandet Lejre)
9.000 år på 2 minutter

For cirka 15.000 år siden tabte istiden kampen om verdensherredømmet. Planter, dyr og mennesker indtog langsomt de landområder, som isen mistede.

Menneskene ankom til et stort halvtomt land, hvor kulden endnu dvælede, og vinden hylede af raseri over tabet af det beskyttende istæppe.

Områdets nye indbyggere fandt ikke meget grønt at spise, og der var hverken supermarkeder eller fastfood i sigte. I stedet var der flokke af velsmagende rensdyr. Næsten alle dele af dyret kunne spises. Selv det halvt fordøjede mos i drøvtyggermaven kunne bidrage med vigtige vitaminer.

Nye byttedyr kom til

Begyndende varme drev den modvillige is længere nordpå og tøede jorden op. Rensdyrene måtte følge kulden og gå mod nord.

En del af jægerne bestemte sig til at følge efter, andre valgte at blive.

De, der blev, fik nye byttedyr, i takt med at kulden forsvandt. Elge, hjorte og urokser. Også mange planter synes nu bedre om stedet og begravede prøvende deres rødder i den frostfrie jord.

Varmen holdt stand. Mere og mere af isen nordpå smeltede, flød ud i havet og fik det til at stige.

Vandmasserne krympede det store land, og på resterne spirede skove frem, som hurtigt voksede sig tætte og grønne i varmen.

Havet blev det nye spisekammer

De største af jægernes byttedyr forsvandt, da skoven lukkede til.

Jægerne kunne stadig hente mad i skoven, men havet blev deres store spisekammer. I den sidste del af den danske jægerstenalder, byggede de deres hytter helt ude ved vandkanten.

Med tiden slugte det stigende hav en del af de gamle bopladser.

På bunden af havet, der hvor kysten engang lå, hviler 6.000 år gammelt affald sig side om side med fortidens døde. Det er de pladser, arkæologerne ved mest om.

Her finder de rester af trækul, der stadig ligger der, hvor bålet brændte ud, og forkullede frø og knogler viser, hvad stenalderjægeren fik til aftensmad.

Kilde: Danmarks Oldtid

Misforståelse

Og det er desværre en gængs misforståelse at nogle tror de kan bruge deres profil til at gøre reklame.

Skribenten har misforstået stenalderkost

Det er desværre en gængs misforståelse, at stenalderkost handler om at spise masser af kød og ingen kulhydrater, men det passer nødvendigvis ikke ...

I forhold til, hvad man spiste i stenalderen, så er der en meget stor variation afhængig af, hvor man levede og hvilke fødeemner, der var tilgængelige i forhold til årstiden. Masaierne og inuitterne spiste stort set kun kød og animalsk fedt, mens vores forfædre i eks. Okinawa spiste en diæt baseret på 60-70% kulhydrat.

Så man kan altså ikke sige, at stenalderkost er hverken "low carb" eller "high fat" osv.; det afhænger af flere faktorer.

Vh. Jan

Godt, balanseret svar Kim.

Godt, balanseret svar Kim. Der skal masser af kritik og mere forskning til. Men det kommer nok til at tage tid. Og du kan jo hævde at det er "big biz" med paleo og det der hør til (din lokale bondemand?), men det er ikke noget mod kødindustriens og Monsantos lobbypenge.

At paleofolken så småt begyndt at anerkende mælk synes jeg netop er positivt, og viser at det ikke er kult eller dogma som styrer uden det der faktisk virker.

At de "gamle gode" kostråd skulle være det ultimative er jo lige så meget dogma. Også de officielle råd ændres jo også hele tiden, (bare 10-20 år efter forskningsresultaten). Margarin nogen? Eller hvad med den gode fra mit egen hjemland Sverige i '76: " Socialstyrelsen rekommenderar 6-8 brödskivor per dag..."

Det skal mere forskning til, men det er vel bare positivt at vi lærer mere om hvad der er sundt for os. Gerne før vores sundhedssystem vælter på grund af alle sygdomme vi faktisk kan fravælge.

Men jo før kultstemningen og slankekurs-propagandan dør ned, jo bedre.

Ændret fokus

Jeg er super glad for din nederste del af svaret, du er helt på linje med mange af hulemændene ! vi må IKKE ende som amerikanerne.

Jeg tror vi er enige om rigtig mange ting, og jeg har det også rigtig svært med folk der prøver at putte en 'religion' ned over hovedet på mig.
Men folk der er gået fra en almindelig dansk kost uden alt for meget sundt, men heller ikke noget direkte usundt og over til Paleo har bare oplevet på egen krop hvor meget det giver. Og det ville din kost sikkert også have givet dem. Men så synes jeg det er klart at folk fortæller videre hvad de har haft held med.

Jeg har endnu ikke hørt nogle påstå at paleo er usundt. De old-school forskere hiver bare ting frem og siger hvor vi har skåret for meget fra, eksempelvis kartofler og fuldkorn. ikke fordi det er usundt at undvære, men fordi det ikke er nødvendigt at skære væk for at leve sundt.

Artikler som denne her gør kun at de fede folk, (som jeg ved min skat skal holde i live, så deres blodpropper og andre livstilssygdomme ikke slår dem ihjel) kan fortsætte med ikke at tage ansvar og bare sige: "Jaja, paleo er bare mode, det er jo ikke sundere"

Jeg synes det er helt i orden at folk har fundet ud af at der er 'fejl' i Paleo, men skriv dog artiklen lidt mindre sensationsagtigt og lad være med at udstille paleo som en egentlig lowcarb kur.

nb. at paleo har lavet en 2.0 hvor der er tilføjet ting som hulemanden ikke havde adgang til, og måske går ind under 'processed food', men alligevel er sunde madvarer, som f.eks. smør og fløde (græsfodret) kan jeg kun se som noget positivt og viser at det ikke bare er en blind religion.

Penge

Der er ingen der har ondt i røven - men folk er begyndt at prædike deres budskab ud til omverden og deres budskab hviler på et spinkelt grundlag.

Jeg er selv en af dem der lever ultrasundt og dyrker meget motion - men jeg mener nu at de gode gamle kostråd med sundt og varieret er gode nok og de hviler på et mere solidt fundament.

Pælo har også måtte revidere deres budskab og har fået mælk med i kosten og som jeg skriver så kommer visse kornprodukter nok også med på et tidspunkt og så er vi back-to-basic; sundt og varieret.

Og så kan vi ikke komme udenom at pælo er den nye trend og meget meget hipt - jeg vil dog gerne se at der kommer mere forskning der evt. støtter op om pælo før jeg får mere tiltro den livsstil indtil da forbeholder jeg mig retten til at være kritisk og til at stille spørgsmål ved om det nu også kan passe.

Men lad os blive enige om en ting - folk skal sgu tage sig sammen og spise mere sundt og lette røven - Danmark er kommet ind i en sørgelig udvikling - hvor folk ikke gider at bruge tid på at lave mad - færdigretter og junkfood - alt for meget salt - sukker og fedt og hvis det forsætter så vil vi i fremtiden skulle bruge mia. af kr. på at holde folk i live - folk der med dårlige vaner der har ødelagt deres helbred.

Men om pælo er løsningen stiller jeg mig tvivlende overfor.

Lige nu er det kult og der skal som sagt langt mere viden om den type kost på bordet og indtil da må pælo-folket finde sig i at ikke alle - heller íkke dem der som jeg der lever meget sundt - klapper i vores hænder og hopper med på bølgen.

The free way

www.paleoisme.dk og så er der communitiet på facebook "Paleo Danmark" hvor folk stiller spørgsmål og deler opskrifter og erfaringer - gratis.

Der findes masser af materiale på nettet der kan få dig igang.

Hvorfor har folk så ondt i røven over at nogle mennesker har fundet noget der virker for dem ? selvfølgelig koster bøger penge, det giver da sig selv.

100vis

"Det er jo netop fordi det IKKE en kult eller et ponzischeme (det gives jo væk gratis og er for nemt for at sælge)"

Gratis nej -
" Everyday Paleo"
"The Primal blueprint cookbook"
"The Paleo Diet Cookbook"

Og de 100vis andre der er til salg

Plus alt det andet - jow det er big bizz.

Sørgelig vinkel

Hvorfor starter disse videnskabeligt kritiske artikler med at få Paleo til at fremstå som noget forkert, og så skrives der heldigvis ofte til sidst at det ikke er så tosset.

Artiklen burde starte noget i stil med:
Paleo er en milliard gange sundere end den kost mange danskere har i dag, og anbefales helt klart. Men det viser sig at der ikke er videnskabeligt belæg for at sige "....", da forskning viser "...."

Desuden ville det være rart hvis der var en kilde på hvem der har sagt at man ikke må spise kulhydrater i Paleo 2.0 og sikkert også 1.0.

Kim, hvor er det dog dumt

Kim, hvor er det dog dumt skivet. Det er jo netop fordi det IKKE en kult eller et ponzischeme (det gives jo væk gratis og er for nemt for at sælge) at man jo faktisk må opdatere sig i tagt med at det faktisk forskes mere og mere på området. Forskning på mad og sundhed har jo været underprioriteret i mange år. Og alle indrømmer at der mangler klinisk forskning på mange (N>1000) personer.

Hvis man ikke gjorde det, så er det jo netop kun dogma.

"Consistency is the hobgoblin og little minds"

Pas på Johnnie

Ps nu på Johnnie - pælo er den nye sorte - der er bøger der skal skrives og penge der skal tjenes i en fart før deres Ponzi scheme opdages.

For et år siden var alle mælkeprodukter bandlyst i pælo-verden men så fandt de ud af det vist ikke helt passede - specielt ikke for os nordboer der har mælk kodet ind i vores gener.

Korn er stadigvæk det rene gift og skulle du mene at groft fuldkornsrugbrød med kerner eller havregrød vist ikke er så farligt som der skrives så får du slag.

Godt nok er der ikke lavet så mange undersøgelser og dem der er lavet er ikke alle blevet gentaget ret mange gange - men pyt - Pælo er sandheden og kun pælo gælder.

Jeg spiser selv sundt og varieret (jeg har vist fyldt en masse spalter her med min kost) og selv om jeg ind imellem spiser lidt hjemmebagt rugbrød og og havregrød (dvs. det er blevet ruggrød eftersom jeg har udskiftet mine havreflager med en blandning af 80% rug- og 20% havreflager) så er det alligevel lykkes mig at smide 60 kg. fedt og hive 25-30 kg. muskler på.

Ja er det ikke sært - tænk at det kan lykkes uden at forvandle sig til en stenaldermand - åhja min type-2 er pist væk også helt uforklarelig ;)

Mon ikke at det med tiden vil vise sig at sund og varieret kost og motion alligevel er vejen frem - ja det lyder lidt old-school - sært udtryk set i forhold til pælo ;) - men mon ikke det er det der er bedst - også selv om det ikke sælger så mange bøger.

Det er fornuftigt at være

Det er fornuftigt at være skeptisk. Og meget af det der bliver skrivet om stenalderskost (og andet) i populærmedierne er uhyggeligt forenklet, ukritisk og dogmatisk. Så derfor er det vel vigtigt at videnskabspressen gør sit job ordentligt.

Hvis du alligevel synes at det er vært at sætte sig ind i er her et meget godt (og langt) forefrag fra Matthieu Lalonde PhD i Organic Chemistry fra Harvard (slides findes i kommentarerne under videon). Han starter med at dissekere flere af de hyperboliske påstand fra paleoscenen.

Svar til Arvid Rosengren

Sætningen med "nemme kalorier" handlede slet ikke om stenalderkost, men udelukkende om åbenlyst problematiske aspekter af hvad der er udbredte elementer af moderne kost. Da jeg ikke ser "stenalderkost" som løsningen, er jeg slet ikke inde på at ville diskutere detaljer i dens sammensætning. Og som nævnt er det indlysende at der kan forbedres på moderne kost, men det skal ikke ske via trosbaserede dogmer.

Min pointe handler blot om det forvrøvlede ved blindt at forbyde korn, når det må være en af de mange forskellige fødekilder som stenalderfolk har benyttet sig af - og der mangler argumenter for at påstå at det kun var i "meget lille omfang". Og bare rolig, jeg er ikke ude på at påstå at "det rigtige" er at spise store mængder kornprodukter.

Sangen med at "måske er korn netop usundt som sådan" egner sig ikke som basis for dogmer om ernæring. Det er indlysende at ikke alle mennesker kan tåle gluten. Men nu er det langt fra alt korn som i det hele taget indeholder gluten, så hvis der hypotetisk skulle vise sig at være noget alment problematisk ved gluten, ville det stadig være forvrøvlet blot at sige "ingen korn".

Og jeg har ikke tænkt mig at nærlæse de spekulative skrifter om stenalderkost, for jeg har ikke søgt at problematisere den. Jeg angriber "kun" den meget dogmatiske måde som budskaber udbredes på, hvor det ikke hænger sammen med simplistiske regler som "aldrig korn".

Svar til Johnnie

Så er det mig der tolker dig forkert. Du skriver "Selvfølgelig kan rigtig mange få en sundere kost gennem at skære ned på de nemme kalorier, men det gør ikke godt og groft brød til noget usundt."

Mit svar prøver på at forklare at korn ikke udelukkes på grund af at de er "nemme kalorier", og i virkeligheden heller ikke fordi at de "...ud fra at sådant ikke blev spist i stenalderen. " Det blev de helt sikkert, i et meget lille omfang, i hvert fald i visse grupper. Men der er ikke nogen kultur som vi ved hvor de udgjorde en stor del af indtaget.

"Korn er ikke usundt som sådan, men fx toastbrød er der jo ikke meget godt at sige om."

Jo, måske er korn netop usundt som sådan. Jeg har lige givet dig en link som i sin tur samler en masse studier af glutens invirken på vores helbred mht. autoimmune sygdomme og des rolle som bærer i systemisk inflammation som ligger til grunden for alt fra allergier til Parkinson's.

Forskningen er ny og langt mere behøves for at få et godt svar på glutens rolle i vores helbred men der er i hvert fald meget som tyder på at virkelig mange mennesker kan spare sit helbred unødvendig belastning gennem at udelukke gluten og lektin. Og så er det lige meget og det er i form af "usund" toast eller "sundt" rugbrød.

Nu må det være op til dig at selv sætte dig in i materialet, og selv lade være med fordreje hvad "eksperterne" siger.

Svar til Johnnie

Så er det mig der tolker dig forkert. Du skriver "Selvfølgelig kan rigtig mange få en sundere kost gennem at skære ned på de nemme kalorier, men det gør ikke godt og groft brød til noget usundt."

Mit svar prøver på at forklare at korn ikke udelukkes på grund af at de er "nemme kalorier", og i virkeligheden heller ikke fordi at de "...ud fra at sådant ikke blev spist i stenalderen. " Det blev de helt sikkert, i et meget lille omfang, i hvert fald i visse grupper. Men der er ikke nogen kultur som vi ved hvor de udgjorde en stor del af indtaget.

"Korn er ikke usundt som sådan, men fx toastbrød er der jo ikke meget godt at sige om."

Jo, måske er korn netop usundt som sådan. Jeg har lige givet dig en link som i sin tur samler en masse studier af glutens invirken på vores helbred mht. autoimmune sygdomme og des rolle som bærer i systemisk inflammation som ligger til grunden for alt fra allergier til Parkinson's.

Forskningen er ny og langt mere behøves for at få et godt svar på glutens rolle i vores helbred men der er i hvert fald meget som tyder på at virkelig mange mennesker kan spare sit helbred unødvendig belastning gennem at udelukke gluten og lektin. Og så er det lige meget og det er i form af "usund" toast eller "sundt" rugbrød.

Nu må det være op til dig at selv sætte dig in i materialet, og selv lade være med fordreje hvad "eksperterne" siger.

Svar til Arvid Rosengren

Lad være med totalt at fordreje mine ord. Jeg nævnte INTET om kalorier og vægttab. Jeg peger blot på det forvrøvlede i at såkaldte eksperter forbyder korn ud fra at sådant ikke blev spist i stenalderen. Og korn er jo grundlæggende set græsfrø. Korn er ikke usundt som sådan, men fx toastbrød er der jo ikke meget godt at sige om.

At en "almen" moderne kost ikke er sundhedsmæssig ideel er et selvfølgeligt faktum; den kan forbedres på mange forskellige måder. Det vigtigste er sådan set at spise med bevidsthed om kostens indhold og nytteværdi, ikke ved at lave dogmer om at kosten i stenalderen var udtryk for noget specielt sundt. Det er der intet der peger på.

Research!?!

Som journalister, og i sær videnskabsjournalister så burde man kunne lave bedre research. Det er ikke nok at bruge Ekstrabladets citat af Thomas Rode som bagrundsmateriale!

Deter nok også det der er lidt af problemet med niveauet på debaten i DK. Rode som er frontfigur har gjort meget for at få stenalderskosten ud til folket, men manden er kok, og ikke ernæringsekspert. I USA og i vores naboland Sverige er det læger, antropologer, diætister som er de største foretalere, og det hjælper jo lidt på niveauet på debatten.

Hvem er det f.eks. der siger at kulhydrater ikke er tilladt på paleodiet? En "normal" moderne paleodiet indeholder 50-100g kulhydrater (altså rene kulhydrater) fra frugt og grønt per dag. Altså rigeligt, og langt fra "low carb" eller ketogenesis. Selvfølgelig kan man derefter modificere som man vil. Paleodieten opfordrer også til at spise lokalt, økologisk og efter sæson. Så naturligvis er der mere frugt og sommerern end på vintern (alt efter hvor man lever).

@Johnnie Hougaard Nielsen, "...men det gør ikke godt og groft brød til noget usundt."

Men det er ikke kalorierne det handler om. Paleodiet er IKKE en slankekur. Paleodiet er (sundt nok) en diet hvor udøver opfodres at ikke tælle kalorier, smide vægten ud og fokusere på hvordan de føler sig. Historierne om "Jeg tabte 10 kg på 3 uger med stenaldersmad" gør ikke meget for seriositeten. At mange taber sig så meget har nok at gøre med at de levt hamrende usundt i forvej.

Søvn, træning og stresshåndtering er også en del af paleo-paketet, og det er nok noget som vi allesammen kan få det bedre af.

Tilbage til korn og hvorfor vi ikke har det godt af at spise dem, lige meget om det er grovt fuldkorn eller ej. Et godt stede at starte hvis man vil forstå forskningen bag paleo-synvinkeln på korn og gluten:
http://bit.ly/gvrcWG

Paleodiet er ikke det ultimative og det sidste bud på hvordan vi skal leve, det er det ikke noget der sige! Det er en forholdsvis ung diciplin, og der er ikke lavet nok store kliniske studier. Men det virker da som at vi er på ret vej...

Voksen levealder 35-40 år..!

Citat:
»De, der overlevede, til de blev voksne, kunne forvente gennemsnitlig at blive omkring 35-40 år,«

- Det var da ærgerligt, de ikke blev ældre, når de påståeligt var så ekstrem sunde...

- Mig bekendt begynder størstedelen af de farlige "livsstilssygdomme" først at vise sig efter ca. 40 års alderen... Så sammenligningsgrundlaget synes mig lidt tyndt.

- Desuden er "lettere" fedt-ophobninger i kroppen også en naturlig overlevelses-foranstaltning, så kroppen har noget at tære på ved evt. sygdom og manglende mad (fx vinter sæson). Det ses jo også rigt i dyrelivet. Men vi er i dag desværre bundet op på idealbilleder om at det slanke og trimmet look, må være lig med sundhed.

- Efter min mening er stenalderkost lidt ligesom med religion. Mange tager alt for pålydende og lever slavisk efter det, mens de prædiker deres overbevisninger som bedrevidende.
Jeg holder mig selv til blot at spise fornuftigt varieret med lidt af hvert, og forsøger at undgå at blive kørt ned i trafikken, så går det nok med det... :-)

Korn eller ej i stenalderkost

En "selvbestaltet ekspert" indenfor det fiktive begreb stenalderkost forbyder kulhydrater fra korn, hvilket passer skidt sammen med fundene af frø, bl.a. fra græsarter.

Fx ser jeg et dogme som "Alle kulhydrater skal komme fra farverige grøntsager, frugt og nødder".

dårlig artikel

der er så meget galt med den her artikel at jeg ikke kan finde ud af hvor jeg skal begynde.

Rodfrugter er en stor del af den moderne stenalderkost, og i den rene udgave af moderne stenalderkost står der ikke noget om at man skal holde sig fra kulhydrater, men bare at man skal holde sig fra korn og raffineret sukker.
Så hele grundlaget for denne artikel er fuldstændig forkert.

Det er dælme ringe journalistisk arbejde!

HVEM påstår at stenalderkost ikke indeholder kulhydrater???? Det er jo udgangspunktet for denne artikel, så HVOR står det???

Som Robert Grüning siger, er der jo intet i vejen for at spise kulhydrater! Der er f.eks honning og nødder i rigtigt meget paleo!
- Grunden til at vi spiser det (og at stenaldermanden ville have gjort det samme om han fik chancen!) er jo at vi er gentisk programerede til at synes om sukker og søde sager.

Der er derimod ikke særligt meget pasta og lyst brød i en stenaldermenu - og jo, han ville givetvis have spist det hvis det lå foran ham, men det er jo ikke det samme som at han gjorde det, for det fandtes jo slet ikke dengang!
- Derfor styrer folk uden om dette!

Men at sammenligne et bistade med en cowboy-toast og kalde dem ens, dét er simpelthen for sørgeligt et niveau...

Hav en fin dag! :-)

Også simple kulhydrater

Med adgang til honning og frugter har stenalderkosten nu også indeholdt en del simple kulhydrater. Jeg ser de "moderne myter" om stenalderkost som en misforståelse omkring helt at ville ekskludere visse kategorier af fødevarer. Selvfølgelig kan rigtig mange få en sundere kost gennem at skære ned på de nemme kalorier, men det gør ikke godt og groft brød til noget usundt.

Komplekse og simple kulhydrater

Selvfølgelig har de spist kulhydrater og de indgår jo også i stenalderkost/paleo, f.eks. de komplekse eller langsomme kulhydrater der er i rodfrugter og nødder.
Man skelner vel imellem simple og komplekse kulhydrater, og de havde stort set ikke adgang til simple kulhydrater. En moderne amerikansk kost har simple kulhydrater indkluderet i hvert eneste måltid.

Prøv evt. at se denne forelæsning
http://www.youtube.com/watch?v=dBnniua6-oM

Seneste fra Kultur & Samfund

Deltag i Unge Forskere 2015

Annonceinfo
Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg