Stamceller tog prisen foran straf og sød musik
Utraditionelle bestræbelser på at sætte gang i debatten om kontroversiel forskning har skaffet Maja Horst, ph.d. og lektor ved CBS, Forskningskommunikationsprisen 2009.
Maja Horst hædres for sin formidling af kontroversielle teknologier og forskningsresultater eksempelvis indenfor stamcelleforskning. Hun har i sine bestræbelser lagt vægt på at inddrage borgerne, ude hvor de færdes, eksempelvis i indkøbscentre.
I alt var 32 kandidater i år indstillet til Videnskabsministeriets formidlingspris. Tre blev nomineret - foruden prisvinderen var det seniorforsker Ole Kongsted fra Det Kongelige Bibliotek, og professor Jesper Ryberg fra Roskilde Universitet.
Stor værdi for samfundet
»Maja Horsts bidrag til den offentlige debat har stor værdi for samfundet. Gennem innovative formidlingsformer formår hun at informere og samtidig gå i dialog med publikum. Hun viser, at forskning kan formidles med andet end ord, og at forskningsformidling anno 2009 er en levende, lærende og involverende disciplin. Hun er en inspiration for andre forskere,« hedder det i en kommentar fra videnskabsminister Helge Sander (V).

Vinderen, Maja Horst, er lektor og ph.d. ved Copenhagen Business School, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Hun har i årevis forsøgt at bidrage til debatten i samfundet om kontroversielle emner som stamcelleforskning. Hun har blandt andet lavet installationerne 'Stamcellenetværket', en slags mini-udstilling på 30 kvadratmeter, som kan flyttes rundt og eksempelvis har været opstillet i indkøbscentret Fields på Amager.
Retsfilosofi og musik
I opløbet overhalede hun de to andre nominerede:
Jesper Ryberg, dr.phil., ph.d. og professor i etik og retsfilosofi ved afdelingen for Filosofi og Videnskabsteori på Roskilde Universitetscenter. Jesper Ryberg er leder af Forskningsgruppen for straf og etik, som han selv var med til at danne i 2005. Gruppen arbejder målrettet på at få deres overvejelser ud til borgerne på den anden side af de akademiske mure om, hvornår og hvordan vi skal straffe forskellige forbrydelser. De bruger blandt andet foredrag, bøger og støtte fra kommunikationsrådgivere, som skal gøre formidlingen så god som mulig.
Fakta
Ole Kongsted, musik- og seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek. Ole Kongsted har besøgt 150 forskningsbiblioteker over det meste af Europa for at grave oplysninger frem om danske komponisters glemte værker fra 1500-tallet, som gik tabt i flammerne, da Christiansborg brændte i 1794. Arbejdet med afhandlingen har afsløret renæssancemusik, som man ikke anede eksisterede, og Ole Kongsted har forsøgt at udbrede kendskabet til den 'nye' musik ved ikke bare at fortælle om den eller udgive bøger på sit selvgrundlagte forlag Capella Hafniensis Editions, men også ved at indspille musikken på CD sammen med sit eget ensemble, Capella Hafniensis.
Formidling til et bredt publikum
Forskningskommunikationsprisen uddeles årligt til en forsker, som gennem kompetent formidling formår at få sin forskning ud til et bredt publikum. Videnskabsministeren overrakte dette års pris på Syddansk Universitet i Odense som startskud til den landsdækkende forskningsfestival Forskningens Døgn, der finder sted den 23., 24. og 25. april.
Forskningens Døgn er en festival, hvor man mange steder over hele landet kan møde forskere og studerende på torve og pladser samt på uddannelses- og kulturinstitutioner samt virksomheder. Flere end 225 gratis arrangementer finder sted i løbet af de tre dage. Hele programmet kan ses på www.forsk.dk
Klik på videoen og se miniportrætter af de tre nominerede forskere
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Forskere efterlyser oplevelser med spøgelser
9. februar 2012 kl. 03:46Hvis du har mødt et spøgelse – eller haft andre ’paranormale’ oplevelser – vil danske forskere meget gerne høre din historie. Den kan du fortælle på et nyt website. -
Unge udkantsdanskere uddanner sig - og knuser hjemstavnen
8. februar 2012 kl. 03:52Kun ved at forlade, måske endda svigte, det sted de er vokset op, kan ungdommen i udkantsdanmark få en fremtid. Dansk forsker undersøger, hvad der sker, når unge uddanner sig. -
1864 gav danskerne mindreværdskompleks
5. februar 2012 kl. 11:59Mange opfatter Danmark som et lille, fredeligt land i en stor farlig verden. Men hvorfra kommer denne opfattelse? Og hvorfor er danskerne så vilde med det lille, lokale og hjemmestrikkede?
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Ny menneskeart fundet i Sibirien
23. december 2010 kl. 11:03 -
Hvorfor stikker myg bestemte mennesker?
4. august 2011 kl. 14:55 -
Big Bang-teorien bekræftet af nye temperaturmålinger
22. december 2010 kl. 04:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
-
09:56
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Karsten Bomholt for 15 minutter 53 sekunder siden
[En beboelig verden?]
-
Af Mogens Michaelsen for 26 minutter 53 sekunder siden
[Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















