Hvis der var valg i dag, ville den tyske kansler Angela Merkel sikkert have gode chancer med et godt VM-resultat i baghånden. Den franske præsident Sarkozy, derimod, ville ikke have samme fordel. (Foto: Yulia Novikova)

Når vores regering engang skal stå til regnskab for de danske vælgere, så afhænger resultatet af flere ting. Af Lars Løkke Rasmussens håndtering af den økonomiske krise, af Lene Espersens uheldige afbud til et politisk topmøde og af regeringens heldige og uheldige lovforslag.

Og så afhænger det af, hvordan AaB, Brøndby og FCK klarer sig i dagene op til valget.

Sådan ser det i hvert fald ud på den anden side af Atlanten. Et omfattende amerikansk studium viser, at når det lokale fodboldhold har klaret sig godt op til valget, så er vælgerne væsentligt mere tilbøjelige til at stemme på den siddende senator, guvernør eller præsident.

Irrationalitet i stemmeboksen

At vi mennesker er irrationelle, er ikke nogen overraskelse i psykologiens verden. Psykologiske forsøg har for eksempel vist, at hvis man forærer en person en gratis gave, så vil han bagefter evaluere sin bil og sit tv-apparat mere positivt.

Det nye studium, som netop er offentliggjort i tidsskriftet PNAS, viser for første gang, at det ikke kun er i hypotetiske laboratorieforsøg, at mennesker lader følelserne fra én sammenhæng sive over i noget helt andet. Det sker også i virkelighedens demokratiske valg.

»Det er interessant, at det også gælder i en situation som et valg, hvor der er så meget fokus på substans. Man har generelt troet, at sådan en beslutning var mere rationel,« siger Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet, som forsker i politisk psykologi.

44 års stemmeoptælling

Det amerikanske studium er resultatet af en omfattende indsamling og analyse. Forskerne gennemgik blandt andet valgresultaterne for alle guvernør-, senats- og præsidentvalg mellem 1964 og 2008.

De kortlagde de geografiske stemmeforskelle og sammenholdt dem med, hvordan football-holdet fra det nærmeste universitet klarede sig før valget.

Resultaterne viste, at hvis det lokale hold havde vundet en kamp i løbet af de ti dage før valget, så fik den siddende mand på posten - eller en fra hans parti - i gennemsnit 1,61 procentpoint flere stemmer.

Studiet viste i øvrigt, at jo mere populært holdet var, jo større en effekt havde det, hvis de vandt, og hvis en sejr var overraskende eller uventet, så øgede det også effekten på valgresultatet.

Følelser er ikke bare tåbelige

»Vi bliver påvirket af følelser i alle mulige forskellige sammenhænge, også politisk. Hvis vi har det godt og er glade, så har vi ingen grund til at ændre noget. Derfor stemmer vi på den mand, der allerede sidder på posten,« siger Michael Bang Petersen.

Og det er faktisk ikke så tåbeligt, at folk er styret af deres følelser, mener han.

Hvis det for eksempel var gået os bedre til VM, så er det ikke usandsynligt, at det kunne have en afgørende effekt på et efterfølgende valg.

- Michael Bang Petersen

»Vi mennesker skal konstant foretage valg. Følelser bruges til at skære en problemstilling til, til at indskrænke den og fokusere på det vigtige,« siger Michael Bang Petersen, som også forsker i evolutionær psykologi.

»Vores følelsesapparat er en bagage, vi har med fra vores evolutionære fortid. Dengang kunne man ikke stoppe op og overveje, man skulle være parat til at flygte, når en faretruende situation opstod,« siger han.

Inkompetent evolution

Problemet er, at følelserne også påvirker os, selvom de stammer fra en helt anden og irrelevant sammenhæng - for eksempel sportens verden.

»Det er lidt uklart, hvorfor vi laver denne her overførsel, hvor vi lader følelserne fra et område sive over i et andet,« siger Michael Bang Petersen.

En mulig forklaring kunne være, at det simpelthen er en designfejl. At det undertiden er uheldigt for vores evne til at træffe gode beslutninger, men at det alligevel over tid ikke er noget stort problem, og derfor ikke er blevet elimineret i vores evolution.

Michael Bang Petersen vil heller ikke udelukke, at denne mekanisme på en eller anden måde har været en fordel for vores adfærd, og derfor har udviklet sig sammen med os.

Demokratisk problem

»Hvis man tager de demokrati-teoretiske briller på, så er det selvfølgelig et problem,« siger Michael Bang Petersen.

Demokratiet skal afspejle vælgernes rationelle præferencer og ikke tilfældige og irrelevante følelser. Men der er ikke nogen nem løsning på problemet.

Det amerikanske studie viste, at hvis man gjorde forsøgspersoner opmærksomme på deres humør, og hvad det skyldtes, så fjernede man tendensen til at stemme på den siddende magthaver.

Så nemt er det ikke altid. Tidligere forsøg har peget på, at folk langt fra altid kan finde ud af at korrigere for følelsesmæssige påvirkninger, selv hvis de bliver gjort opmærksomme på dem.

VM og valgplanlægning

Selvom sportsresultater kun er en ud af mange faktorer, der afgør en vælgers humør, så peger undersøgelsen på, at store sportsbegivenheder faktisk kan have en væsentlig indflydelse.

»Hvis Danmark vinder et sportsmesterskab - hvis det for eksempel var gået os bedre til VM, og vi stod med pokalen i hånden - så er det ikke usandsynligt, at det kunne have en afgørende effekt på et efterfølgende valg. Man skal huske på, at der skal ikke ret store vælgerskred til, for at gøre en forskel med hensyn til hvem, der får statsministerposten,« siger Michael Bang Petersen.