Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. Læs mere
Spindoktorer har fast greb om journalister
13. september 2011 kl. 03:52 18 kommentarer
Spindoktorer har solid kontrol over historier, de giver til politiske journalister - og i et omfang, som journalisterne slet ikke forestiller sig. Nyt speciale giver et afslørende indblik i, hvordan mediernes historier bliver skabt.
Idealet om journalister som den fjerde statsmagt, der holder opsyn med politikerne, er tit en illusion. I Danmark forhandler og sladrer journalister med spindoktorer og politikere for at skabe en historie i medierne. (Foto: Colourbox)
Politiske journalister arbejder så tæt sammen med spindoktorer, at det kan føre til svigt af journalisternes rolle som demokratiets vagthunde.
Journalisterne viderebringer historier fra spindoktorer, der skader modstanderne og styrker spindoktorens politikere og parti. De tror, at de har kontrol over vinkling og uafhængige kilder - men i de tilfælde, hvor spindoktorerne gør sit arbejde ordentligt, er virkeligheden en helt anden: Spindoktoren har haft fat i kilderne først.
Det afslører Christiansborg-journalister og spindoktorer selv i specialet ’Nyheder til forhandling – en undersøgelse af forholdet mellem politiske journalister og spindoktorer på Christiansborg’, som de journalistuddannede RUC-kandidater Trine Møller og Charlotte Hede står bag.
»Journalisterne ser det ikke som et problem, at en historie kommer fra en spindoktor, da de selv kan vælge, hvilke uafhængige kilder de vil kontakte til artiklen, men de kilder kan en spindoktor allerede have haft fat i,« siger Trine Møller.
Spindoktor: Kilder vil helst være venner med ministeriet
I specialet siger en anonymiseret spindoktor for en minister, at han kontakter uafhængige kilder inden han sælger historien til en journalist:
»Typisk gør jeg det samtidig med, at jeg sælger historien, så ringer jeg til den eller de aktører, som journalisten muligvis ringer til og fortæller, at journalisten har den her rapport, og at han nok snart ringer aktøren op. De her aktører tænker altid, at de har en interesse i at være på god fod med ministeriet.«
Dermed er det en illusion, når journalister tror, at uafhængige kilder er uden for spindoktorens rækkevidde og magt. Spindoktorerne er ofte selv journalister, der tidligere har arbejdet på Christiansborg. Derfor kan de i de fleste tilfælde regne ud, hvordan journalisterne vil vinkle historien.
Gennem spørgeskemasvar fra 93 journalister og 25 spindoktorer samt 12 kvalitative interview med journalister og spindoktorer fra ministerier og partier viser specialemagerne, hvor styret historier kan være.
Journalister skaber politik
Specialet uddyber også de afsløringer der kom frem tidligere i år, hvor Camilla Dindler i sin ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet viste, at journalister i høj grad er med til at forme politiske udspil og holdninger.
Det bekræfter journalister i specialet. De tilbyder ofte politikerne at sige ting, som journalisten har skrevet på forhånd, dog ud fra en forventning om, at politikeren selv kunne finde på at sige noget tilsvarende.
I specialet fortæller en journalist om, hvordan det typisk sker, hvis politikeren for eksempel ikke lige er til at få fat i:
»Hvis jeg ringer for at få fat i Pia Kjærsgaard, så spørger jeg: ”Hvornår er det muligt at få fat i hende? Og så siger han (spindoktoren, red.): 'hun har vist tid ved totiden’, og så spørger jeg, ’Tror du hun kunne sige noget ala det her…?’ Så siger han: ’Ej, det ved jeg ikke, om hun vil. Det er jeg ikke sikker på.’ Så tænker han over det og ringer tilbage og har afklaret det med Pia. Men det er os (journalister, red.), der kræver, at de melder noget ud.«
Politiske kommentatorer skaber også politik
En tredje aktør på Christiansborg er avisernes politiske kommentatorer, der primært taler til baggrund med spindoktorer og politikere.
I specialet vurderer Trine Møller og Charlotte Hede, at kommentatorerne betragter deres rolle anderledes end journalisterne. De ser ikke sig selv som traditionelle vagthunde, men nærmere som politiske sparringspartnere.
»Noget tyder på, at kommentatorerne ikke er underlagt den samme ide om at være en fjerde statsmagt, som de traditionelle medier,« siger Trine Møller.
Det bliver i høj grad underbygget i specialet af en anonym kommentator:
»Hvis man for eksempel spørger: ’Hvorfor gør I det, det er da fuldstændigt vanvittigt, hvorfor vælger I ikke den kurs i stedet for?’ Så køber de nogle gange argumentationen og siger, at det har man ret i, og så er det med til at skubbe politikken i en anden retning. Der er en gensidig udvikling og påvirkning af hinanden med argumenter.«
Dermed er både journalister og kommentatorer med til at skabe politikken og de politiske udmeldinger.
Sladder er magt
Specialet viser et Christiansborg, hvor historierne konstant er til forhandling. Journalister, spindoktorerer og politikere mødes konstant på gangene og til frokost, og den helt store handelsvare mellem parterne er sladder.
Ofte er politikere dårligst oplyst om sager i både deres eget og andre partier. Journalister har ofte mere information og har derfor noget at handle med. I specialet siger en journalist:
»Christiansborg er jo et slot, hvor man sladrer, og enhver spiller herinde sladrer rundt, og det er sådan en slags ’byttegunst af sladder’. Jeg giver gerne noget sladder eller viden videre, hvis jeg får noget bedre i bytte. Det bliver måske ikke lige sagt med de ord, som jeg nu siger, men er man trænet nok i det, så ved man præcis, hvad det handler om.«
Vagthunden spiser frokost med dem, han skulle holde øje med
Magtforholdet mellem spindoktorer og journalister afhænger fuldstændig af historien. Hvis journalisten har en stærk nok historie, kan han kræve hvad som helst af spindoktoren.
I situationer, hvor historien kommer fra spindoktoren, kan han - ud over, at det er en implicit betingelse, at hans politiker bliver citeret i historien, og at han i nogen grad kontrollerer de øvrige kilder - i enkelte tilfælde også styre redaktionelle beslutninger som omfang og placering af historien i avisen.
»Vi ser det som et demokratisk problem, at forhandlingerne om historierne foregår i det skjulte. Borgerne har en forventning om, at journalisterne er vagthunde, men hvor meget vagthund er der over at forhandle med folk, man også spiser frokost med?«
»Der burde være afsender på historierne, så læserne kan se, at en historie i Berlingske Tidende for eksempel kommer fra Venstres spin-enhed,” mener Trine Møller.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Kultur & Samfund
-
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her.
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
På forsiden lige nu
Hvorfor ?.
Jeg mener at disse mobiler vil blive meget bedre i femtider fordi der hele tiden bliver forbedret ting i mobilerne.
Mens dette står på kan man ikke overtale mennesker til at droppe deres mobiltelefoner, det har de den for kært til, plus de vil ikke og især fordi den er blevet en integret del af samfundet og vi kan ikke undvære den, lige så lidt som vi kan skrotte folks biler.
Alan Berg
RE: Hvorfor
Hej Alan
Jeg mener din analyser er forkert, men den rummer måske en del af svaret: Folk gir op.
Hvorfor er analysen forkert?
Hvis man ser historisk på sagen, så skiftes sundhedsskadelige agenter ud over tid.
Først bruger man fx asbest helt ukritisk i en årrække.
Så kommer der en periode med kritik og advarsler.
Herefter kommer der en accept af problemet.
Endeligt holder man op med at bruge asbest i boliger etc.
Det samme vil ske med mobilstråling, men så længe vi benægter problemet kommer vi ikke nærmere en løsning.
Man kan udvikle trådløse signaltyper, der ikke er så sundhedsskadelige, som den stråling, der benyttes i dag.
Man kan reducere eksponeringerne etc.
Markedet er allerede så småt begyndt at vågne i forhold til det sidstnævnte.
Hvorfor fortæller journalisterne ikke den historie?
Vh
Thomas
Hvorfor
Den er faktisk meget nem nå det kommer til mobiltelefoner, for uanset hvad der bliver skrevet kommer det ikke til at få nogen indflydelse.
Man kan samligne det med biler der også er farlige, men den risiko er vi villige til at løbe fordi de ikke er til at undvære, det samme med disse mobiler så hvis der ikke en dag ryger 100 mennesker om med blodstyrtninger pga: mobilerne så vil udviklingen ikke ændre sig.
Konspiration eller ?
Jeg ved ikke om det er konspiration, lemminge-effekt, psykologisk fortrængning eller noget andet, men i forhold til at skrive om sundhedsrisici ved mobilstråling er danske medier påfaldende tavse eller stærkt ensidige. Historierne er næsten helt konsekvent, at: "Mobilstråling er ikke skadelig".
I år har Ekstrabladet bragt et par kritiske historier, men det er enlige svaler.
Der er ellers masser af historier at fortælle, se fx www.helbredssikker-telekommunikation.dk
Her er der både referencer til forskning, der viser effekt, internationale organers advarsler, andre landes forholdsregler samt mediedækningen i udlandet. Alt dette skriver danske journalister stort set intet om.
Hvorfor?
Er det fordi regeringen i de seneste 10 år har sat turbo på udrulningen af det trådløse samfund (hvorfor sundhedskritiske historier ikke er ønskelige).
Er det fordi mange medier i dag lever af reklamerne fra teleselskaberne?
Er det fordi kritiske historier bliver stoppet redaktionelt?
Er det fordi journalisterne elsker deres mobiltelefoner og det vil gøre for ondt at se i øjnene, at de er forbundet med sundhedsskadelige virkninger?
Er det fordi journalisterne ikke kan stoffet og råt sluger alt det spin der kommer fra teleindustrien, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen?
Hvad er svaret, journalister?
Til Hans Eriksen
Du får det næsten til at lyde som en konspiration, men bortset fra DR er medierne jo private og har vel derfor lov at ansætte / afskedige, hvem de vil?
Svar til Alan Berg.
Jeg har været noget optaget, derfor det sene foreløbige svar. Jeg skal nok senere gøre rede for, hvorfor det er som det er.
Med hensyn til om du skal læne dig tilbage og acceptere tingene som det er: Det kommer an på hvad du vil udsætte dig for. Naturligvis bor vi ikke i Rusland eller Kina, hvor man bliver skudt, for at have en anden mening end den officielle, men hvis du er ung og ønsker en ledende stilling, vil jeg sige det er klogt, at holde lav profil. I en sådan situation vil alt du har skrevet på nettet blive brugt i bedømmelsen af dig.
Med hensyn til journalister der kan vågne op. Hvis det skulle ske, vil vedkommende øjeblikkeligt blive fjernet, og lederne er netop anbragt der på grund af deres troskab over for liberalismen.
hvad nu
Når det er sådan hvad kan vi så gøre? skal vi bare ligge os på ryggen og sige de vandt?.
Eller kan vi ikke gøre noget?
Disse journalister må sku da vågne op og gå efter disse hoveder der tror at de har vundet, hvorfor står den mand der blev skældt ud af Hårder og hakkede i det, hvorfor blev han ikke ved?.
Og så er der lige lederne i bla: TV2 og DR, de skulle fyres på gråt papir medarbejderne skulle nedlægge arbejdet for jeg er sikker på at de har befolkningen med sig, et nyt oprør ville være en god ide, det kunne måske vække mange af de unge.
Netop
Men hvem skal så holde øje med demokratiet og især politikerne nogle af dem får lov til at stå og sige at det regner vel nok idag, mens de står og pisser på folk, det er sku ved at være for meget.
Jeg forstår godt at unge ikke gider at tale om politik, hvorfor skulle de dog det og vi tror at vi kan få spredt demokratiet, tak skæbne.
Svar til Thomas Laursen.
For det første er jeg gammel nok til at huske hvad der skete. Hvordan de såkaldte ”røde lejesvende forsvandt fra DR1 og aldrig dukkede op i TV2”. Det er værd at huske, at det var en tid hvor USA enorme kommunistforskrækkelse herskede, og da Danmark ligger strategisk i forhold til USSR´s udsejling til Atlanten, vakte det Danske velfærdssystem Nixons bekymring, da alt der ikke var som dem, blev betegnet som det rene kommunisme, som om velfærd nogen sinde har været at finde i nogen kommunistisk land. Dertil kom, at vi på det tidspunkt var på vej ind i EF, hvor velfærd også på det tidspunkt var ugleset.
Det skal bemærkes, at Skandinavien efter krigen. specielt efter midten af halvtresserne blev styret efter den Skandinaviske model, hvor man benyttede samfundsøkonomiens regler om, at velfærd ikke alene er selvfinansiere, men overskudsgivende. I dag misbruges ordet velfærd, til at dække over, at det i liberalistisk sammenhæng betyder fattighjælp.
Mere konkret: Jeg har kopi af loven om journalistuddannelse af 2070. Heri står at journalistuddannelsen lægges ind under statsministeriet, som på den tid var borgerlig, og at alle kandidater og lære skal godkendes af en femmands udvalg nedsat af ministeriet. Af en eller anden grund, lykkedes det de borgerlige at få magten hver gang udvalget skulle udskiftes. Efter den tid var de nyuddannede journalister der forlod skolen, en ensartet gruppe, der besatte næsten alle poster i de elektroniske medier, også underholdning hvor de kunne fremføre deres liberalistiske tro. F.eks. at Vi er det mest skatteplagede, og andre usandheder.
På skolen er der en person der skal bevogte ytringsfriheden. Jeg stillede for kort tid siden ham spørgsmålet, hvad ytringsfrihed betyder. Hertil svarede han, at ytringsfriheden i medierne, gælder journalisternes ret, til at ytre sig uafhængig af politi og politikere, medens borger kun kan ytre sig efter tilladelse fra journalisterne, og om forhold udvalgt af journalisterne.
Tak for svaret, Thomas
Tak for svaret, Thomas Hoffmann.
Det kunne for øvrigt være rart at få yderligere afdækket hvor meget eller lidt forskere lader deres resultater (eller formidlingen af dem til medierne) påvirke af magthaverne.
Hans Eriksen, har du noget belæg for at sige at journalistuddannelsen i 1970 blev ensrettet i "blå" politik?
Svar til Alan Berg om journalister.
Journalister i Danmark har en vigtig rolle i den konservative/liberalistiske propagandamaskine. Deres opgave er, at holde vælgerne hen i troen på, at den bevægelse er den eneste rigtige. På den måde er det f.eks. lykkedes Lars Løkke at fremstå som troværdig, hvilket har været noget af et arbejde. Ganske vidst vil han formentlig ikke vinde valget, men det er lykkedes journalisterne at få fremhævet et tilsvarende parti, ledet af Vestager, så hun kan sikre den fortsatte nedbrydning af samfundet.
Før journalistuddannelsen i 1970 blev ensrettet i blå politik, var der ca. lige mange af hver, hvilket gav en mulighed for debat. Det er ikke muligt i dag, da alle journalister er enige, og holder alle, der mener noget andet, væk fra medierne.
Danske journalister
Der findes ingen kritiske journalister mere, hvem der så skal holde øje med demokratiet og politikerne ved jeg ikke, politikerne bestemmer efterhånden selv hvad de vil tale om og får de det ikke som de vil have det ser man sener som med Hårder i TV.
Det er rent Gøg og Gokke.
Der skal helt andre boller på suppen hvis en politiker bliver spurgt om noget og han/hun ikke svare på spørgsmålet anden gang siger man simpelhen til dem ja det kommer vi åbentbart ikke vidre med så tak fordi du kom.
Hvis dette blev fulgt slavisk fik vi med sikkerhed svar på de spørgsmål vi gerne som seer vil have noget mere at vide om, idag er det politikerne der styre og journalisterne der er blevet mikrofonholder og ikke andet, hvorfor de skal have en uddandelse fatter jeg ikke.
Er videnskab.dk selv bedre?
Emnet er mobilstråling og sundhedsrisici:
Hvorfor henvender Videnskab.dk sig altid kun til - og citerer - aktører (typisk Christoffer Johansen), som konsekvent fejer sundhedstruslen fra mobilstråling ind under gulvtæppet?
Grunden til jeg spørger, er at Videnskab.dk dækker dette emne fuldstændig uden kildekritik, kritiske vinkler eller almindelig journalistisk professionalisme.
Hvad betyder "sælger"?
Fra artiklen:
I specialet siger en anonymiseret spindoktor for en minister, at han kontakter uafhængige kilder inden han sælger historien til en journalist:
I bogstaveligste forstand involvere "sælger" en eller anden form for kompensation.
Menes der "sælger" som "mest overbevisende", "størst impact" eller...
Jeg ved ikke hvordan verden er af idag, men 'i min tid' havde vi kildekritik som disciplin.
Uanset om det er bevidst eller ubevidst, er der stort set ingen artikler/nyheder der beskriver den fulde sandhed.
Aktører er ikke embedsmænd
@Thomas:
Aktørerne beskrevet i specialet er ikke embedsmænd, men kilder, som bliver kontaktet i kraft af deres faglighed, f.eks. professorer på universiteter og den slags fagkilder. Altså folk, som journalisterne regner for at være uafhængige.
VH Thomas, Videnskab.dk
Spindoktorers rolle
Spindoktorer behøver ikke at have et fast greb om journalister. Som jeg beskriver under en anden artikel om journalister, er de alle blå, ganske vidst i lidt forskellige nuancer. Spindoktorer er også journalister, oprindeligt udvalgt til at undervise ministre i, hvordan de kan komme igennem medierne med deres budskaber.
I de sidste 10 år har spindoktore fået en anden opgave, de optræder som professionelle løgnhalse, og lære ministrene hvordan de formulere deres usandheder, så flest mulige vælgere tror på dem.
"Aktører"
»Typisk gør jeg det samtidig med, at jeg sælger historien, så ringer jeg til den eller de aktører, som journalisten muligvis ringer til og fortæller, at journalisten har den her rapport, og at han nok snart ringer aktøren op. De her aktører tænker altid, at de har en interesse i at være på god fod med ministeriet.«
Måske dumt spørgsmål, men hvem er disse "aktører" typisk? Hvis det er ansatte i ministeriet, så siger det vel sig selv, at de har "en interesse i at være på god fod med ministeriet", men der menes vel nogle andre? Det kunne også være rart at vide, hvad det er for "historier" en spindoktor vha "aktører" kan sælge?
For øvrigt bekræfter artiklen vist desværre den fornemmelse de fleste af os har, hvor indspist forholdet mellem politikere og journalister generelt er :(
Journalister og journalister
Der er dem i "dagspressen" - (alle?) købt og betalt af blå stue...
- sport, mode, vold, celebrities (og propaganda) - det er jo dét flok vil ha'
Og så er der de "rigtige journalister". Altså dem vi selv har ansat = DR.
- men er jeg den eneste som fornemmer en højredrejning på det seneste ?
F.eks. "Søndagsfrokosten" og "Sommergæsten" og "Netværket" - Tyndt pis.
Og endnu værre - her under valgkampen, også Radioavisen:
- En mystisk forkærlighed for "udlændingespørgsmålet" og "skattesagen" ?!?
Jeg vil have mit intelligente (kulturradikale) og satiriske P1 tilbage, nu!
- i næste uge kan det være for sent..