Sparepæren - et overgangsfænomen
Stikket bliver 1. september definitivt trukket til glødepæren. Kritikere kan dog glæde sig over, at sparepæren blot er en overgang, for en ny type pære står allerede klar i kulissen.

Det har bragt flere arkitekter og museumsfolk op i det røde felt, at vi den 1. september skal sige et endegyldigt farvel til glødepæren. Fremover vil den 120 år gamle pære ikke længere være at finde i butikker inden for EU's grænser. Kritikerne af dette tvungne farvel mener, at sparepæren giver et meget ringere lys end glødepæren.
Paul Michael Petersen, adjungeret professor og forskningsleder på DTU Fotonik, mener heller ikke, at sparepæren er helt så god som glødepæren, idet lyskvaliteten varierer en hel del hos de forskellige sparepærer, og farvegengivelsen er ikke lige så god som hos glødepæren.
»Dagslys giver uden tvivl det allerbedste lys. Alle de elektriske lyskilder, vi har, giver ikke et helt så godt lys. Vi har vænnet os til glødepærer, og mange vil derfor bemærke, at lyset er anderledes, når man skifter glødepæren ud med en sparepære. Men vi kan ikke løbe fra, at vi skal skære ned på vores energiforbrug, og energimæssigt er a-pæren et godt alternativ,« siger han.
Man regner med, at forbuddet mod de matte glødepærer vil betyde, at man i EU vil udlede 15 millioner ton mindre CO2 på årsplan. Det svarer til 1,2 gange Danmarks årlige CO2-udledning.
Det bedste er LED-lys
Og er kritikerne ikke helt overbevist om sparepærens fortræffeligheder, så kan de varme sig ved tanken om, at sparepæren ikke ser ud til at kunne holde lige så mange fødselsdage som forgængeren.
Fakta
VIDSTE DU
Glødepæren varmer en glødetråd op, som udsender lys. Glødetråden er pakket ind i en glaskolbe, som er pumpet delvis lufttom og er fyldt med en inaktiv luftart som f.eks. argon. Mellem 3-5 procent af energien omdannes til lys resten til varme.
Paul Michael Petersen mener nemlig, at sparepæren blot er et overgangsfænomen.
LED-teknologien er kommet så langt, at han skønner, at der kun vil gå fem-seks år, før det er LED-pærer, der lyser op under vores lampeskærme.
»Man kan nok sige, at glødepæren efterlader sig et tomrum, men det er kun indtil, at LED-pærerne bliver konkurrencedygtige nok. LED er en ekstremt lille, kompakt lyskilde, som udover at bruge meget lidt energi, også har et meget lille materialeforbrug, så den er på alle områder en overlegen teknologi. Vi vil desuden i fremtiden kunne lege vores egen lille lysdesigner, hvor vi kan ændre på farvetonen i LED-lyset,« siger han.
Årsagen til, at vi som forbrugere ikke har kunnet nyde godt af LED-lyset, er, at man endnu ikke har kunnet producere LED-lys, som er kraftigt nok til belysning.
Men nu er der kommet skub i udviklingen.
Fakta
VIDSTE DU
Sparepæren er i praksis et lille bøjet neonrør. Røret indeholder kviksølvdampe og er belagt indvendigt med et fluoscerende lyspulver. Når elektriciteten tilsluttes, frigives elektroner, som slår gennem røret. Når de støder sammen med kviksølvatomer dannes der UV-stråling, som af det fluoscerende lyspulver omdannes til lys.
Lystofrørets lysfarve og farvegengivelse afhænger af lyspulverets kemiske sammensætning. De fleste lysstofrør og sparepærer har en blanding af 3 lyspulvere, men man kan også finde lysstofrør med 5 farvepulvere. Rør med 5 farvepulvere reducerer lysudbyttet.
»I de seneste år er LED-lysets effektivitet blevet fordoblet hvert tredje år. Hvor vi tidligere brugte LED-lys til indikatorlamper i mobiltelefoner og på fjernsyn, så er de nu blevet stærke nok til, at de kan afløse glødepæren,« siger Paul Michael Petersen.
I laboratoriet er Paul Michael Petersen i stand til at fremstille diodelys, som fuldt ud er på højde med glødepæren, men før LED-pæren er i stand til at indtage fatningerne i forbrugernes lamper, skal prisen være konkurrencedygtig, og det vil tage et par år, vurderer han.
Til gengæld mener Paul Michael Petersen, at vi - når vi kan putte LED-pærer i vores nuværende lamper - vil kunne indrette vores hjem med lys på en helt anden måde end i dag. Fordi LED-pæren er en lille kompakt lyskilde, der ikke varmer op, vil vi kunne bygge lyset ind i møbler og vægge, og vi vil se nogle helt nye, lette næsten svævende lamper.
Så der er lys forude for sparepærens kritikere.
Primært fagfolk kan se forskel
Projektleder på Experimentarium Poul Kattler har i mange år arbejdet med elektrisk lys og lysteknik, og han har i 15 år lavet en blindtest, hvor folk skal udpege henholdsvis en glødepære og en sparepære under ens plisserede lampeskærme.
»Min mangeårige lille forbrugertest, hvor sparepærer og glødepærer sammenlignes, har overbevist mig om, at det primært er fagfolk, som kan se forskel på glødepærer og sparepærer, mens almindelige forbrugere slet ikke kan se forskel. Derfor opfatter jeg, at kritikken af sparepærerne kommer fra såkaldte lyseksperter, som skal værne om det gode, fine lys, som altså er glødepæren. Men faktum er, at almindelige mennesker ikke kan se forskel,« siger han.
Poul Kattler forklarer, at han har opdaget, at han skal være påpasselig med at lave to ens opstillinger af frugt, der ikke har for mange gule og blålige frugter. For hvis der er det, vinder sparepæren nemlig i sammenligningen. De er nemlig fortrinlige til at gengive farver i den gule og blå toneskala.
Poul Kattler mener, sagen er, at vi i den grad er så vant til glødepæren, at alt andet virker som en dårlig efterligning. Han henviser til, at glødepæren afløste petroleumslampen og stearinlyset.
»Og vi har vænnet os til, at elektrisk lys er ovre i den røde del af farvespektret. Måske skal vi til at høste fordele ved andre lysfarver end de gullige, når glødepærerne ryger ud,« siger han.
Faktisk mener han, at de fleste mennesker vil opleve, at de ser bedre med sparepæren, når de vælger en sparepære, der giver mere lys, end den glødepære, den erstatter. Så han tror, at folk kan opleve, at de rent faktisk får bedre lys i deres hjem - og ikke ringere.
»Museumsfolkene har blandt andet begrædt forbuddet mod glødepæren, men de professionelle kan sagtens finde energivenlige lyskilder, som giver dem det fulde farvespekter. Man skal bare lære at bruge andre lyskilder end de vante,« konkluderer Poul Kattler.
Relaterede artikler
Seneste fra Kultur & Samfund
-
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Mobilsnak i bussen er ok
3. november 2009 kl. 04:00 -
Fremtidens fødevarekrise kan undgås
22. januar 2011 kl. 07:03 -
Hvorfor går tiden hurtigere når man bliver ældre?
21. april 2011 kl. 14:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Kim Kaos for 2 minutter 11 sekunder siden
[Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?]
-
Af Niels-Jørgen Hvidberg for 54 minutter 22 sekunder siden
[Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Hm
Kan godt forstå det du skriver ;) tror bare jeg har været for hurtig til at fordømme. Det må i undskylde (hvis det virkelig bliver opfattet _så_ provokerende).
SV:Barnlig holdning
Det handler om et problem, der skal løses. Et CO2 udslip der skal formindskes - det er vigtigere end at du får "behageligt" lys derhjemme. Udover det, så er jeg sikker på at du bilder dig selv ind at du kan se forskel. Det kan hjælpes ved bare at bruge sparepærere i nogen måneder - efter noget tid kan du ikke se nogen forskel.
Og så synes jeg, at det er meget "barnligt" ikke at kunne se tingene i større perspektiv end at du gerne vil have blødt lys. Der er jo netop en dybere grund til at glødepærer bliver udelukket.
Jeg synes det er godt der bliver taget initiativer til at hjælpe jorden - ikke fordi jeg er hippie, men fordi jeg bor her og mine efterkommere kommer til at bo her!
Sebastian Brerup.
Jeg finder det både nedladende og upassende at karakterisere en meddebattør som barnlig, udelukkende fordi han har en anden holdning end du! Ovenikøbet en særdeles kvalificeret holdning. Men måske rammer karakteristikken i virkeligheden der, hvor den hører hjemme!!
Det allerværste i denne sag er for mig, at der ikke er gået nogen fokelig debat forud for denne hovsa-løsning fra EUs magtfulde centraladministration. Det viser for mig EUs sande centralistiske ansigt. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan det er foregået i alle andre EU-lande, men her i landet har der ikke været nogen synlig debat om fornuften i at fjerne een bestemt type lampe fra markedet. Endda den mest anvendte type overhovedet. Pludselig er den bare ulovlig, fordi det har nogle kommisærer et sted i Europa besluttet.
Noget andet er så, hvad ideen bagved er. Jeg vil hævde, at vi bruger mest elektrisk lys i de mørke måneder af året. Otte ud af årets 12 måneder varmer vi vore boliger op, og al den energi vi bruger i husene (herunder el) ender som varme (termodynamikkens første lov). Når jeg så bliver tvunget til at erstatte en 60 W glødelampe i min stue med en 10 W "sparepære", skal jeg altså erstatte disse 50 W-timer med en anden varmekilde. Hvis jeg altså ønsker samme temperatur som tidligere. Dvs energibesparelsen er NUL! Desuden kræver det mere energi at fremstille disse "sparepærer", - det er derfor, de er dyrere i indkøb. Endelig bringer det os et forureningsproblem på halsen, idet "sparepærerne" bl a indeholder kviksølv, som er en betydelig miljøgift. De skal altså håndteres som farligt affald, hvilket koster yderligere ressourser.
Argumenterne er på en måde ligegyldige nu. Og jeg kan også tvivle på, hvorvidt personer som Sebastian B overhovedet forstår dem. Men jeg synes, det er vildt skræmmende, at vi pludselig lever i en Sovjet-lignende sammenslutning, hvor betydningsfulde tiltag besluttes og gennemføres totalt hen over hovederne på borgerne.
Venligst CB
Holdning og holdning...
Hej Sebastian,
Tak for opsangen ;-)
Men for det første mener jeg nu ikke at det tilkommer dig at belære mig om, hvad jeg kan se forskel på eller ej, det kan du af gode grunde ikke vide en døjt om. Dernæst kan du ikke udlede af et enkelt indlæg hvad jeg er i stand til at kunne se af større sammenhænge eller ej blot fordi jeg 'tillader' mig ikke at nævne nogen sammenhæng, men alene reagerer på hvordan jeg synes en glødepære lyser i forhold til en sparepære - bl.a. fordi det nu engang var det jeg havde lyst til at kommentere (samt korrigere hvornår hvad skulle udfases).
Bortset fra det, så er jordens tilstand og vores brug og eventuelle misbrug af dens resourcer skam konstant i mine tanker, også på vores børns og øvrige efterkommeres vegne! Bl.a. derfor har jeg ikke bil så jeg ikke forurener ad den vej, og jeg husker skam også at slukke for stand-by på de få elektriske apparater jeg nu engang ejer. Jeg prøver også at spare på vandet + en masse andre tiltag i det daglige som forhåbentlig har en virkning i den store sammenhæng, men lad det nu ligge... Jeg kan ikke være venner med alle, ej heller frelse hele verden. Jeg har stadig tænkt mig at vride det sidste lys ud af mine glødepærer og sådan er dét. Det giver mig ikke søvnløse nætter at det åbenbart provokerer dig.
Som dig synes jeg skam også at det er godt at der tages initiativ til at redde jorden, men som der også bliver nævnt, så er bortskaffelsen af sparepærer jo ikke helt uproblematisk. Man skal bl.a stadig aflevere f.eks. lysttofrør og batterier til miljø-bilen, og der bruges mange resourcer på bortskaffelse, hvis det da i det hele taget er muligt helt at skaffe sig af med de miljøfarlige stoffer som også ødelægger vores jord. I min optik er det en dårlig idé blot at erstatte ét problem med et andet, jeg ved ikke om du kan se komikken...
Barnlig holdning
S. Hechmann:
Det handler om et problem, der skal løses. Et CO2 udslip der skal formindskes - det er vigtigere end at du får "behageligt" lys derhjemme. Udover det, så er jeg sikker på at du bilder dig selv ind at du kan se forskel. Det kan hjælpes ved bare at bruge sparepærere i nogen måneder - efter noget tid kan du ikke se nogen forskel.
Og så synes jeg, at det er meget "barnligt" ikke at kunne se tingene i større perspektiv end at du gerne vil have blødt lys. Der er jo netop en dybere grund til at glødepærer bliver udelukket.
Jeg synes det er godt der bliver taget initiativer til at hjælpe jorden - ikke fordi jeg er hippie, men fordi jeg bor her og mine efterkommere kommer til at bo her!
Farveforskel
Jeg er ikke ekspert, men jeg kan da se forskel på lyset fra en glødepære og en sparepære - så det er ikke rigtigt at 'almindelige' mennesker ikke kan se forskellen, hvis vi vel at mærke taler om de sparepærer, der udsender lys i det kolde spektrum (á lá de gamle koldtlys lysstofrør) contra alm. glødepærer.
Noget helt andet er, det er ikke alle glødepærer der udgår pr. 1. september, det er kun de matte, samt de klare over 80 W - resten udfases over de næste par år. Og forretningerne må godt sælge ud af deres lager efter den dato.
Jeg har hamstret glødepærer til den store guldmedalje, så forhåbentlig kan jeg klare mig et års tid - kunne ikke drømme om at udskifte til sparepærer frivilligt, de er stadig alt for klodsede og har et alt for koldt lys.
hvad med kviksølv i sparepærer?
Der er noget som virker forkert. Der indføres sparepærer med kviksølv i for at spare CO2. Et enkelt a-kraftværk vil spare meget mere CO2 en sparepærer i samtlige danske hjem. Til gengæld så vil formentligt langt over halvdelen af brugte sparepærer havde i dagrenovation. En vejledning, når en pære går i stykker, er:1) åben vindue i lokalet2) forlad lokalet og luk døren efter dig og vent 20 minutter3) gå ind i rummet og sammel stykker fra pæren op i en æske4) Tør efter med en klud og læg den brugte klud i æsken - desuden: støvsug ikke! da det giver luftbårret kviksølv der kan inhaleres - var lampen kold (slukket) da det skete kan punkt 1+2 spinges over - jeg kan ikke huske hvordan æsken skulle bortskaffes
Så tænker jeg... mine børn skal ikke risikere at ånde kviksølv ind! Min familie kommer til at vente på LED-lampen (som vi allerede bruger som natlys på børnværelset). Hvor der er børn vælter der lamper og fodbolde kan nå helt op i lysekronen.
Er der overhovedet gjort en analyse af kviksølvets påvirkning af miljøet? Her tænkes primært på de mennesker, som kommer til at indånde kviksølvsdampene? Hvis vi skal spare CO2 så batter sparepærer sgu' ikke rigtigt. Der er fusionsanlæg på vej. Alm. kernekraft ville være fint til at forsyne os med strøm indtil da.
Krystalpærer
Det er kun de almindelige glødepærer der udgår. Halogen har vi nogle år endnu, og man har så lavet de såkalte krystalpærer, der blot er en almindelig pærekolbe med en halogenpære inden i. De udsender mere uv-lys end en almindelig pære. http://fpn.dk/bolig/article1789143.ece
Henning Sørensen
Det farlige lys
Jeg har hørt at det ikke kun er farvespredningen fra alternetiverne til glødepæren som er problem for museerne. Problemet er at lyset fra disse "moderne lamper" direkte nedbryder vores kultur-arv. Eller er dette bare en Myte?