Det er utroligt nemt at blive manipuleret af politikere og virksomheder, når du henter oplysninger på internettet. Vi stoler nemlig ofte blindt på de oplysninger, vi får fra venner på sociale medier og hjemmesider, der vises troværdig. Men ingen siger, at venners blåstempling eller en betroet websted fortæller dig hele sandheden i en sag.
Det kan gå meget galt, når mange mennesker relaterer flæng til de oplysninger, de har fra et socialt medie.
Det fortæller professoren Vincent F. Hendricks, der forsker logikken ved Københavns Universitet og har netop skrevet en bog, Info Torm ‘om emnet sammen med Pelle G. Hansen, adfærdsmæssige forsker ved RUC.
»22:e januar 2013 blev spredt et rygte på Twitter, at den administrerende direktør for Deutsche Bundesbank, Jens Weidmann, bør træde tilbage. Det betød, at euroen tabte 0,55 procent i værdi i forhold til dollaren. Det lyder ikke af meget – men det er det. Selv om der var ingen hold i det rygte, stadig påvirket de finansielle satser betydeligt – og mikro bevægelser på et højt gearet valutamarkedet i det omfang påvirke den finansielle verden, “siger Vincent F. Hendricks.
De sociale medier har bidraget til den slags misinformation får til at leve længe.
“Et klassisk journalist ville have spurgt: Hvor kommer dette rygte kommer fra? Men i dag alle kan dele information, og er ikke nødvendigvis kilden kritisk til dem. De siger bare,” Hey, pokkers interessant ‘- og derefter dele den. Ingen opgave er at gå ind i bremse misinformation, “siger Pelle G. Hansen.
\ Fakta
Vi kan ikke stole på mange af de oplysninger, vi får fra internettet og sociale medier. Det betyder, at vi gør dårlige valg, når vi tænker og handler på dem. I 2013, sælgere, for eksempel deres aktier i amerikanske selskaber, som falske rygter om et angreb på Det Hvide Hus spredes på Twitter. Det kostede de amerikanske milliarder. Så hvordan kan vi undgå at blive forvirret og manipuleret information om sociale medier? Spørgsmålet forsøger Videnskab.dk denne uge til at svare med hjælp af forfatterne til den nye bog Info Torm , som analyserer problemet. Vi bringer i alt fem råd om, hvordan du skal forholde sig til information på nettet og sociale medier – dagens råd er nummer tre i rækken.
LÆS OGSÅ: Sociale medier: Søg mere viden, før du tager stilling
Tredje råd er: Vær kritisk information kilden eller kilderne.
Hvis du ikke gør det, du kan med en lignende eller en deling hjælp til at stigmatisere uskyldige som pædofile – eller formidle information, som kun tjener et bestemt politisk parti eller en virksomhed.
“Det er ofte gratis at dele noget. Har du deler noget, du føler, at du gør noget, uden at du er medskyldig i de mulige konsekvenser. Og hvis du endelig følte du medskyldig, ville du føler, at dit ansvar var utroligt lille, fordi du deler det med tusindvis af andre. “
»For at undgå en sådan situation, skal du finde kilden til information og stille opklarende spørgsmål, før du deler. I øjeblikket beskæftiger vi os med al viden på nettet, som om det er blevet kontrolleret af journalister eller forskere, “siger Pelle G. Hansen.
LÆS OGSÅ: Må ikke automatisk som de andre på Facebook
\ Forfatternes fremgangsmåde
Forfatterne bag bogen Infostorms tager udgangspunkt i de sociale og psykologiske handlingsmønstre, vi følger i den almindelige verden. For eksempel, hvordan vi handler, når ingen andre går hen og hjælper en besvimet hjemløs (langt de fleste af os vil også bare gå forbi). I bogen leder forfatterne så efter de samme sociale mønstre i vores omgang på nettet. For eksempel følger vi tit også bare blindt alle andres adfærd, når vi Liker noget på Facebook.
Forfatternes fremgangsmåde er:
- Først at kortlægge strukturerne et velbeskrevet socialt fænomen.
- Derefter at undersøge, hvordan de samme strukturerer gentager sig på bl.a. Facebook og i forbindelse med Google-søgninger.
