Med den folkekære skuespiller Ib Schønberg som trækplaster ville Socialdemokratiets propagandafilm 'Danmark for folket' gøre danskerne til fuldblods socialdemokrater.

En lastet flyttebil parkerer. Ud fra førersædet stiger en godmodig og rund socialdemokrat i skikkelse af den folkekære skuespiller Ib Schønberg. Med sig har han kollegaen ”Russer-Olsen”, spillet af Arthur Jensen, som er en lille, senet, kolerisk kommunist.

»Hvis du bare tog dig en halv time og hørte på mig, ville jeg give dig en klar stalinistisk-leninistisk udredning...,« siger den kommunistiske flyttemand.

»Hov, hov, hov... Der sagde du noget sært... Stillaristisk linasistisk?,« svarer den vittige socialdemokrat.

»Arh... lad være... Jeg vil hellere være gode venner end diskutere politik med dig,« siger Russer-Olsen og giver dermed op mod den intellektuelle overmagt.

Scenen med de to flyttemænd blev skudt i 1937, da langskæggede Thorvald Stauning var statsminister, og den stammer fra filmen 'Danmark for folket'. Det var en socialdemokratisk propagandafilm, der var et led i partiets spin-strategi: At gøre alle danskere til godmodige socialdemokrater.

»Socialdemokratiet forstod i 1930erne at udnytte alle muligheder for at påvirke folk til at tænke som socialdemokrater. Det lykkedes så godt, at et medlemskab af socialdemokratiet ikke bare var et medlemsskab – det var en hel identitet,« fortæller Mads Einar Nielsen.

Han er ansat som ph.d.-stipendiat ved Historie på Aarhus Universitet og forsker i Socialdemokratiets spin i årene op til Anden Verdenskrig. Særligt interesserer han sig for partiets propagandafilm.

Filmene lokkede folk til politiske arrangementer

Imellem 1928 og 1951 fik Socialdemokratiet produceret syv spillefilm, som alle på hver sin måde propaganderede for partiet.

Genremæssigt spænder filmene fra stumfilm, der fortæller partiets historie, til romantiske komedier, hvor de unge elskende finder sammen i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Typisk blev filmene blev vist, når Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF) holdt foredragsaftener. Men de fungerede også som spændende trækplastre ved medlemsmøder i partiet og i arbejderbevægelsens fagforeninger.

»Når der blev holdt foredrag eller vælgermøder, kunne filmene lokke folk til. Filmmediet var rimelig nyt på det tidspunkt, og en gratis film var noget, folk ikke takkede nej til,« fortæller Mads Einar Nielsen.

Bekæmpede kommunister med propaganda

Bag flere af filmene stod 'Hovedorganisationens Informations og Propagandaafdeling (H.I.P.A.), der blev oprettet i 1935.

Afdelingen blev sat i verden for at propagandere for demokrati og socialisme. På den måde skabte Socialdemokratiet et bolværk mod kommunisternes forsøg på, at få de danske arbejdere til at blive støtter af Sovjetunionen.

I 1930erne var de borgerlige partier nemlig så splittede, at kommunisterne var Socialdemokratiets reelle hovedfjende.

»Kommunisterne kørte særligt i starten af 30erne en meget konfrontatorisk kurs. Så det var vigtigt for toppen i Socialdemokratiet at styre kommunikationen, så de helt rigtige, ensartede budskaber kom ud. På den måde kom partiet til at fremstå som en samlet enhed,« siger Mads Einar Nielsen.

Han fortæller, at en stor del af Socialdemokratiets kommunikationsstrategi var at sætte lighedstegn mellem national, demokrati og socialdemokrat – i modsætning til kommunisterne, der var meget internationale.

På den måde fik partiet succes med at samle Danmark omkring den socialdemokratiske politik og landsfaderen Thorvald Stauning.

Succesen kunne blandt andet ses ved folketingsvalget i 1935. Da fik Socialdemokratiet 46,4 procent af stemmerne, imens nazisterne og kommunisterne hver måtte nøjes med 1,0 procent.

Danskerne skulle tænke socialdemokratisk

Der lå altså en klar beregning bag den socialdemokratiske spin: Man ville gøre danskerne til fuldblods socialdemokrater, der tænkte socialdemokratisk.

»Men man havde selvfølgelig idealistiske grunde til at propagandere. Man ville ændre Danmark, og det krævede, at man havde magten i landet. Den magt fik socialdemokraterne kun, hvis de kunne vinde valgene.«

Alle propagandafilmene slutter da også med en opfordring til at 'Stemme A' eller melde sig ind. Men filmene var mere end bare opfordringer til at handle på en bestemt måde.

»Socialdemokratiet kommunikerede effektivt til masserne, som partiet ville uddanne.«

»Socialdemokraterne opfattede de nordiske demokratier som unikke størrelser, der bestod af selvstændigt tænkende mennesker, som ikke var til fals for autoritære styreformer,« siger Mads Einar Nielsen.

Propaganda lærer os om demokratiets opståen

Han mener, det er vigtigt at forske i de gamle propagandafilm, fordi de fortæller os om, hvordan det danske, folkelige demokrati er opstået.

Mads Einar Nielsen mener nemlig, at det først var i 30erne, danskerne for alvor valgte demokratiet til, selvom det havde været indskrevet i grundloven siden 1849.

»30erne var en periode, hvor antidemokratiske bevægelser vandt frem i Europa. Men i Danmark og resten af Norden valgte vi demokratiet, og vi undgik at udvikle os til diktaturer.«

»Spinnet – eller propagandaen som man kaldte det dengang – fortæller os, hvordan magthaverne via kommunikation valgte at løse problemerne med de antidemokratiske kræfter, og i stedet overbevise befolkningen om, at det bedste for dem var demokrati og den velfærdsstat, vi kender i dag,« siger Mads Einar Nielsen.

Spin er ikke et nyt fænomen

Samtidig mener han, at forskningen viser, at spin ikke er et nyt fænomen. Den eneste vigtige forskel på spin i 30erne og i dag er, at politikerne dengang ikke lagde skjul på, at de lavede propaganda. Derimod bryder ingen af nutidens politikere sig om, at blive sat i forbindelse med spin.

»Når jeg bruger nyere begreber som 'spin' og 'kommunikation', gør jeg det for at understrege, at det samfund, der var dengang, ikke er så langt væk fra det, vi har nu.«

»Når folk tænker på, hvordan politik var tilbage i mellemkrigstiden, tror de, at det var primitivt og kedeligt. Men i virkeligheden er der mange ligheder med vores nuværende samfunds måde at bedrive politik på. Det danske demokrati, som vi kender det idag, blev for alvor udformet i 1930'erne,« siger Mads Einar Nielsen.