Smil, når du taber – ikke når du vinder
12 juni 2017

spiller smile psykologi spilteori vinder taber

Du har større chance for at komme igen, hvis du trækker på smilebåndet, når du taber, siger amerikanske forskere i et nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Du skal gemme tandpastasmilet væk, hvis du lige har overlistet nogen.

Til gengæld skal du helst bare tage det med et smil, hvis det er dig selv, der er blevet snydt.

Sådan konkluderer amerikanske forskere fra University of Southern California i et nyt studie, der blev præsenteret på konferencen International Conference on Autonomous Agents and Multiagent Systems i USA.

Det skriver University of Southern California i en nyhedsopdatering.

I det nye forsøg spillede en række forsøgsdeltagere et spil mod hinanden to-og-to, hvor de hver især skulle vælge, om de ville 'stjæle' eller 'deles' om en fælles pulje.

  • Hvis begge forsøgsdeltagere valgte at deles om puljen, delte de puljen ligeligt
  • Hvis den ene forsøgsdeltager valgte at dele puljen, og den anden at stjæle, fik den stjælende forsøgsperson hele puljen
  • Men hvis begge forsøgsdeltagere valgte at stjæle, fik ingen af dem noget, og puljen gik tabt

Forsøgspersonerne kunne hele tiden se og snakke med hinanden igennem et videoopkald, men de kunne ikke se, hvad den anden spiller havde valgt, før de begge fik resultatet af spillet at vide.

Det viste sig, at 'snydere', der smilede, lige efter de havde haft held til at stjæle en pulje, oftere blev straffet af deres modstandere.

Modstanderne begyndte simpelthen konsekvent at forsøge at stjæle puljen i de efterfølgende spil.

De forurettede spillere straffede dermed også snyderne på bekostning af deres egen fortjeneste, når de ikke selv havde reel mulighed for at snyde deres modstander og stjæle puljen.

Omvendt havde en spiller, der smilede efter et tab, større chance for at komme igen senere hen.

Forskerne mener, at de smilende snydere ubevidst inviterer til at blive straffet af den, de har snydt. Et smil, når man har tabt, indikerer derimod samarbejdsvilje og en fornemmelse for det fælles bedste, mener forskerne.

Resultatet flugter med lignende forskning fra medforfatter til studiet, Jonathan Gratch, der er professor i computervidenskab ved University of Southern California.

Han forsker blandt andet i, hvordan mennesker ubevidst kommer til at afsløre sig selv ved for eksempel små bevægelser eller ansigtsudtryk.

»Vi tror, at følelser er fornuftens fjende. Men sandheden er, at følelser er vores måde at tilskrive tingene værdi,« siger Jonathan Gratch i nyhedsopdateringen.

on

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.