Annonceinfo

Slut med dårlige it-løsninger

Udviklingen af offentlig it har det med at trække i langdrag og virke dårligt, når det endeligt bliver søsat. Dansk nytænkning er med til at løse problemet.

Emner: , ,
Hvis man vil undgå frustrerede brugere, er det vigtigt, at man tester ens systemer for brugervenlighed. (Foto: Colourbox)

Den digitale tinglysning, NemID, Amanda og Polsag.

Fejl på fejl på fejl. Det er for dyrt, forsinket og forfejlet. Ikke underligt, hvis nogen tænker, at staten ikke aner, hvad den laver, når der skal købes store nye it-systemer. Og de har helt ret.

»Det er sjældent leverandørens fejl, men derimod kundens uhensigtsmæssige krav og dumstædige holdninger, der ender med at afspore systemer,« siger Søren Lauesen, professor ved IT-Universitetet.

50 års erfaring har professoren på bagen. Efter 20 år i it-industrien gik han over til universitetsverdenen, hvor han nu har været i 30 år. De sidste 10 af dem har han blandt andet undersøgt, hvorfor store it-systemer så ofte går i vasken.

Private går også i to it-fælder

Men hvorfor er det så svært at lave et it-system, som virker?

Søren Lauesen mener, at der er flere grunde, men de to største er:

De store systemer lanceres uden først at være afprøvet på brugere

De værktøjer, der bruges til at beskrive ens ønsker til it-systemerne, giver dårlige systemer

I stedet for at kunden siger, 'jeg vil gerne have et program der kan x, y og z', giver det bedre mening at beskrive arbejdsopgaverne og bede om et program, der kan hjælpe med at løse dem mere effektivt. Det mener professor ved ITU, Søren Lauesen. (Foto: Colourbox)

Private virksomheder begår faktisk de samme fejl som det offentlige - der er bare ikke lige så stor offentlig opmærksomhed omkring det.

Borgerne har en forventning om, at statens it skal virke gnidningsløst. Det virker som en selvfølgelighed, at det offentlige ansætter de bedste eksperter, så der ikke opstår problemer, når hele Danmark skal bruge det nye system.

Det er desværre ikke tilfældet. Og netop fordi de offentlige systemer berører så mange mennesker, er der også langt større opmærksomhed på, om systemerne virker eller ej.

»For nogle år siden skete det for Mærsk, at de endte med it-løsning, der var så dårlig, at deres forretning fik store problemer. Det hørte man ikke særlig meget til,« fortæller Søren Lauesen.

Panik fører til big bang

Den digitale tinglysning er et tekstbogseksempel på et system, der blev lanceret uden at være blevet brugsmæssigt afprøvet først. Systemet blev forsinket med halvandet år.

Som reaktion på forsinkelsen blev systemet sat i gang nærmest fra den ene dag til den anden.

»I panik blev systemet sat i gang med et 'big bang' - alle skulle bruge systemet på en gang. Der var ikke noget galt med selve teknikken, men ingen havde taget højde for, at advokater og ejendomsmæglere skulle have fuldmagt til at underskrive for deres klienter,« forklarer Søren Lauesen.

Mange af de borgere, der skulle bruge tinglysningen, havde endnu ikke anskaffet sig digital signatur. Derfor måtte boligadvokater få fuldmagt af husejerne. De fuldmagter skulle behandles manuelt, og der var mange fuldmagter, der skulle behandles på en gang.

Det er ikke kun det offentlige, der kludrer i it'en, men det går ud over flere, når statens programmer ikke fungerer. (Foto: Colourbox)

»Myndighederne testede ikke engang om dem, der skulle bruge sitet, kunne finde ud af at bruge det, før de søsatte det. Resultatet blev, at de fik en overbelastet hotline, og de penge, de ville have sparet på lønninger, blev brugt på at hyre ekstra medarbejdere til at fjerne den voldsomme arbejdsbyrde,« fortæller Søren Lauesen.

Sørg for at brugerteste først

Ups. Det var en økonomisk katastrofe for nogle brugere. Enkelte måtte gå fra hus og hjem med store økonomiske tab. I skrivende stund har 50 borgere rapporteret at have tabt omkring 1.2 millioner kroner på grund af forsinket sagsbehandling.

»Man skal aldrig lancere et system efter 'big bang'-modellen. Den ideelle situation er at starte med begrænset drift - enten i forhold til geografi eller efter en frivillighedsmodel, hvor brugerne selv bestemmer om de vil deltage.«

»SKAT bruger frivillighedsmodellen på deres side til selvangivelse, og det er en succes. Dog er de er ikke helt tilfredse med, hvor mange der bruger det. Det kan være et spørgsmål om brugervenlighed,« siger Søren Lauesen.

Brugervenlighed er et kernespørgsmål, når man laver store it-systemer. Men alt for ofte glemmer leverandøren at tjekke for det. Derfor ender det i programmer, som ingen har lyst til, eller kan finde ud af, at bruge.

Frem med blyant og papir

Brugervenligheden kan sikres ved at bruge to ret simple værktøjer, kaldet blyant og papir.

Leverandøren tegner skærmbilleder, som den har tænkt sig, programmet skal vise. Tilfældigt udvalgte brugere indkaldes til at teste systemet. Det foregår ved, at de prøver at bruge skærmbillederne til at udføre typiske arbejdsopgaver.

Brugerne 'klikker' med blyanten på de knapper, de mener skal bruges osv.

citat...den nye måde at tænke kravspecifikationer på tager mellem en femtedel og en tiendedel af den tid det normalt ville. Det betyder, at konsulenterne kommer til at tjene mindre. Hvorfor skulle de sprede en teknik, der ville skære kraftigt ned på deres timer og dermed løn?
- Søren Lauesen, professor ved ITU.

»Ofte går det helt galt med den første gruppe, man bruger. Så bruger man de erfaringer, man har fået med første gruppe, tegner nye forbedrede skærmbilleder, inviterer en ny gruppe og gentager processen.«

»Tredje gang man gør det, har man som regel et rigtigt brugervenligt system,« fortæller Søren Lauesen.

Ny metode gør det lettere at få gode resultater

Kravspecifikation lyder relativt let, men det er i virkeligheden svært at formulere noget, der resulterer i et godt system. Søren Lauesen har udviklet en ny metode, der endnu ikke er udbredt, men som giver gode resultater.

»Jeg har forsket i, hvordan man bedst formulerer sin kravspecifikation. Jeg har lavet et eksempel på en stor, svær kravspecifikation, som man kan hente direkte fra min side. Så kan man bruge den som skabelon, og fylde sit eget indhold i.«

»Ideen er, at man beskriver brugernes arbejdsopgaver og beder leverandøren udvikle et system, som kan støtte dem i de opgaver,« forklarer han.

Tanken er, at man i stedet for at sige, at programmet skal kunne gøre x,y og z, så beskriver man sine arbejdsopgaver og beder om et program, der kan hjælpe en med at udføre de opgaver på en mere effektiv måde.

DSB og 40 andre er allerede i gang

Teknikken er indtil videre brugt i mindst 40 projekter. DSB startede med at bruge værktøjet til to mindre projekter, og de blev så glade for resultaterne, at de nu vil bruge modellen til alle større opgaver.

Udbredelsen af værktøjet går langsomt, men sikkert.

»Den store ulempe ved den måde at tænke kravspecifikationer på er, at det kun tager mellem en femtedel og en tiendedel af den tid, det normalt ville.«

»Det betyder, at konsulenterne kommer til at tjene mindre. Hvorfor skulle de sprede en teknik, der ville skære kraftigt ned på deres timer og dermed løn?« lyder det fra Søren Lauesen.

Uhåndterligt bureaukrati

Det offentliges systemer er præget af et omfattende bureaukrati og et kaotisk magtstruktur med lokale stammehøvdinge, der formår at køre systemudviklingen af sporet. Problematikken ses gennemgående at være svagheder i kravspecifikationerne til systemudviklingen, hvilket igen afspejler en svag projektledelse, der glemmer at tage alle instanser i  brugernes hierarkier i ed, manglende normer og fællesstandarder hindrer systemerne i at kommunikere på tværs af netværkerne.  Systemudviklingen har stadigt en del at indhente før den kan håndtere store systemer, hvor også politiske parametre indgår.

Så lærte man igen noget nyt ! Eller ?

I "gamle dage" hed det en FEJL40, fordi årsagen til fejlen var ca 40 cm fra skærmens forside, men folk er vel blevet mere langsynede ?
Smart at "tegne skærmbilleder og bruge blyant" istedetfor at anvende prototyping - I think not !
Hovedproblemet for det offentlige, som jeg ser det, er at man ansætter IT-pygmæer til, for det offentlige, ganske store lønninger. Disse VIL så lave en kravspecifikation, selvom de ikke er kappable og "tvinger" leverandører/konsulenter til at levere det, som pygmæerne har specificeret !
- Stil opgaven, formuleret som : "Vi gør sådan, sådan .... og sådan idag. Det tager for lang tid og for meget man-power - hvem kan foreslå effektivisering af disse arbejdsgange (med streg under, hvad lovgivningen kræver, og fra rutiner, som bord til bord flytning, med begrundelser)
- Lad leverandører fremstille primitive prototyper (blanket til skærmbillede ca ½ time) og forklare hvor de ser potentiale i et (nyt) system.
- Vælg leverandør udfra de sædvanelige kriterier
- Rafiner prototyper løbende, med bruger-involvering (hvis det tidligere har været en offentligt ansat, som udfyldte formularen, men fremover skal være borgeren, skal man vel ikke være profet til at finde ud af at brugertest IKKE udføres af offentligt ansatte ?)
- HUSK at mange systemer får mange FORSKELLIGE brugere : Offentligt ansatte, Borgere, rådgivere osv. ALLE brugere skal indrages i at få prototyperne til at fungere !
- NÅR det er muligt (næsten altid ved nye systemer !) lav en trinsvis udrulning   

Intet nyt under solen

Der er ikke rigtigt noget nyt og revolutionerende i den nye metode – dem af os der har arbejdet med bl.a. systemudvikling har de sidste 30 år arbejde med strukturerende metoder i alle årene – det er lidt som om at den dybe tallerken i artikel bliver præsenteret som noget helt nyt – det er det desværre ikke – den nye tallerken er blot en anelse større og har en lidt anden facon – men det er stadigvæk en dyb tallerken.
Det er desværre til gengæld helt rigtigt at både i det private og i det offentlige regi ofte går helt galt når der skal udarbejdes nye systemer og der er som regel kun når det rammer offentlige myndigheder at det kommer i medierne – store private virksomheder er langt bedre til at skjule deres fejl investeringer kuldsejlet projekter.
Årsagerne til det går helt galt er lige så mange som der er projekter – nogle gange er det system 60 fejl – dvs. brugerne laver ged i den (system 60 fejl henviser til den afstand(regnet i cm.)  der er i gennemsnit mellem brugerne og hans skærm) – en simpel fejl er den at nogle oplysninger er placeret anderledes på en skærm og en gammel tasteoperatør har måske i 25 år indtastet indkomne data i en bestemt rækkefølge – pludselig ændres det og det tager meget lang tid at få folk til at skrifte arbejdsmetoder – måske er det platformen systemet hviler på der er forkert eller eller.
Det korte af det lange er, at det er en yderst kompliceret proces at implementere et nyt system i en stor organisation og der er utroligt mange led i en sådan proces og de fleste er eksterne i forhold til selv systemet og det er gerne i de eksterne processer at det går galt – og ofte er det under behovs analysen og udarbejdelse af kravspecifikationen at det går galt – for det er nemlig i denne fase at en konsulent skal være sin opgave voksen – for som skrevet i artiklen så er det her pengene er at hente for et firma med lav moral.
Det er ekstremt vigtigt at få analyseret kundens behov meget præcist og bruge den nødvendige tid på at udarbejde en rigid kravspecifikation – men ofte så er det her at et konsulentfirma henter flødebolle maskinen op ad skuffen og bruger alt sin energi på powerpoints og animation så kunden kan få en oplevelse når det nye forslag til et system skal fremvises – dvs. mens de skal tænke analyse bruger de mest tid på at tænke design og hvilke gyldne løfte de kan animere – og så bliver både prisen og systemet derefter. Ofte har et smart ass fra design solgt kunden en GUI og kunden er blevet forelsket – nu skal teknikken så presse deres system ind i det ofte urealistiske verdensbillede.
En af de helt store fejl er gerne at ledelsen og konsulenterne stikker hovederne sammen og glemmer brugerne eller så bliver brugerne måske hørt – for det skal man jo – men deres erfaring med det gamle system bliver ikke brugt og overført til det nye system hvis det ikke passer ind i ledelses og konsulenternes verdensbillede. Hvis et system skal blive en succes er det nødvendigt at inddrage de eksisterende brugere lige fra dag et og tage dem alvorligt og selv med en fyreseddel hængende over hovedet er det muligt at få medarbejder til at medvirke positivt i processen hvis ledelsen spiller med åbne kort: Vi skal have et nyt system – i dag arbejder vi på 4 platforme og de kan ikke snakke sammen og ja det vil betyde at nogle af jer vil miste jeres arbejde når det nye system er færdigt – men vi vil inddrage jer i processen - løbende omskole jer og ellers gøre alt vi kan for at begrænse skaderne og evt. omplacere jer i andre dele af virksomheden hvis det er muligt.
Forslaget til en ny kravspecifikation er slet ikke dårligt – tværtimod - den er ganske brugbar og hvis den implementeres kan den i de rette hænder spare tid og penge – problemet er bare at det er mennesker der skal bruge systemet – og i lige som de andre strukturere modeller er der visse fase under en system udvikling hvor der kan og skal tjenes penge for et konsulent firma og kravspecifikationen er en af de faser hvor et tvivlsomt firma kan hente store penge og vinde en ordre – med andre ord vi har allerede værktøjerne men alt for ofte bruges de forkert enten fordi folk er griske eller konsulenterne ikke er deres opgave voksen – måske er det ledelsen der ikke har sikret sig medarbejdernes opbakning og måske har de ikke selv forstået deres virksomhedsbehov til bunds og lader sig besnære af opblæste præsentationer.
Jeg har deltaget i projekter hvor et firma måske er blevet en del at en global organisation og hvor mange platforme skal blive til én fælles i mange lande – der hvor det er gået godt er for de virksomheder der fra dag et bruger værktøjerne rigtigt – f.eks. ved selv at indsamle data og analysere deres behov til et kommende system og forstå hvilke krav de realistisk kan stille til et nyt system – når et stort firmas egne IT-eksperter sammen med ledelsen og medarbejderne forstår hvad de vil er det langt nemmere at tilkalde de tunge drenge og sætte dem i gang med arbejdet – man kan på den måde holde deres analyse op i mod ens egen og se om alle har forstået behovene – så kan man så kaste sig over kravspecifikationen og igen hvis en virksomhed ved hvilke krav til det nye der bare skal opfyldes og hvilke krav det kunne være rart at få opfyldt men ikke er så vigtige igen altså ønskekrav så er det med næsten alle strukturerede metoder muligt at få succes med ens nye system lige fra begyndelsen.
Men igen hans kravspecifikation er absolut brugbar og jeg vil da nærlæse den et par gange for at få alle detaljer med.
 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.