Skuffende effekt af EU's indre marked på eksporten
Oprettelsen af EU’s indre marked og den fælles europæiske valuta, euroen, har ikke haft nogen særlig effekt på antallet af danske eksportvirksomheder, viser en ny undersøgelse.

Mod alle forventninger faldt antallet af danske eksportvirksomheder i årene efter 1992, hvor EU's indre marked blev oprettet med det formål at bane vej for et enormt marked for handel med varer på tværs af landegrænser.
Heller ikke danskernes beslutning om at stå uden for euroen har haft nogen særlig effekt på antallet af danske virksomheder med eksport i årene efter 1999, hvor den fælles europæiske valuta blev lanceret.
At EU's indre marked og euroen ikke har virket efter hensigten påvises i en ny undersøgelse fra Nationaløkonomisk Institut på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Analysen er baseret på data om samtlige danske virksomheders handel med udlandet i perioden 1993 til 2003.
»For mig var det mest overraskende i undersøgelsen at se, hvor lidt der er sket med dansk udenrigshandel i løbet af de 11 år, hvor mulighederne for at handle på tværs i Europa ændrede sig så meget. Hverken det indre marked eller euroen har levet op til de enorme forventninger, man havde om at handlen mellem landene ville vokse betydeligt,« siger professor Tor Eriksson, Nationaløkonomisk Institut på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Ingen særlig effekt af at stå udenfor
I forbindelse med lanceringen af euroen talte de mest optimistiske om, at handlen mellem EU-landene ville fordobles, fortæller han.
»Men det er slet ikke sket. Nogle beregninger fra lande inden for euroen viser 7-10 procent vækst i handlen, mens andre viser, at effekten er tæt på nul. Vores undersøgelse dokumenterer, at der ikke har været nogen særlig effekt for Danmark, der valgte at stå uden for euroen,« siger Tor Eriksson.
Stadig for mange særregler i EU
En væsentlig årsag til at EU's indre marked har skuffet, når det kommer til eksportfremme, er at de enkelte EU-lande stadig har for mange særregler, f.eks. omkring tilsætningsstoffer, emballage, varedeklarationer og markedsføring, mener Tor Eriksson.
»Det er langt fra lykkedes EU at fjerne alle handelsbarrierer, og selv om mange af dem umiddelbart ser små ud, kan de have stor betydning for små, potentielle eksportfirmaer. For at få det fulde udbytte af det indre marked og skabe flere eksportvirksomheder vil der være behov for en yderligere harmonisering for at fjerne de sidste handelsbarrierer,« siger han.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af professor Tor Eriksson, lektor Valérie Smeets og lektor Frédéric Warzynski, Nationaløkonomisk Institut.
Den viser bl.a., at antallet af eksportvirksomheder i Danmark faldt fra 17.412 i 1993 til 14.172 i 2000. I de efterfølgende tre år steg antallet, så der i 2003 var i alt 15.840 virksomheder med eksportaktivitet.
Undersøgelsen er baseret på et meget omfattende datamateriale med informationer om samtlige danske virksomheders eksport- og importtransaktioner med udlandet i perioden 1993-2003. For hver virksomhed er der data om antallet af importerede og eksporterede produkter, deres værdi og mængde samt import- og eksportland.
Lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Relaterede artikler
Partnerartikel
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Tosprogede tager klogere beslutninger
25. maj 2012 kl. 12:27At beherske to sprog giver dig fordele, både i baren og på aktiemarkedet. -
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Hvem tror på konspirationsteorier?
9. maj 2012 kl. 11:09 -
Elektriske stød får lammede til at gå normalt
22. marts 2010 kl. 04:00 -
Stress og motion genoptræner blodprop-hjerner
9. januar 2012 kl. 03:52
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Stefan Nordendal for 4 timer 24 minutter siden
[Aspergers syndrom forsvinder]
-
Af Leo Partition for 4 timer 34 minutter siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















