Den danske ungdom har andet på hjernen end den nyeste smarte mobiltelefon - og om bukserne skal være med hængerøv eller ej. Faktisk er danske unge super-demokrater.
En international undersøgelse viser nemlig, at eleverne i danske 8. klasser er blandt de absolut mest kompetente, når det kommer til viden om samfundet og evnen til at tænke demokratisk.
Jens Bruun - der forsker i politisk dannelse ved Danmarks Pædagogiske Universitet – står bag den danske del af undersøgelsen.
Han er nu i gang med analysere tallene. De foreløbige resultater peger i retning af, at skolen bærer en vigtig del af ansvaret for de gode tal.
»I andre landes skoler er det almindeligt, at undervisningen i samfundsfag går ud på, at eleverne skal lære at tilpasse sig samfundets værdigrundlag, altså hvad man opfatter som lov og ret.«
»Men i danske skoler lærer eleverne ikke kun om samfundets værdigrundlag. De lærer også at forholde sig kritisk til værdigrundlaget. Det gavner elevernes demokrati-forståelse,« siger Jens Bruun.
Han fortæller, at en kritisk holdning til samfundets værdigrundlag er meget vigtigt for demokratiet.
Folkeskolen har pligt til at opdrage eleverne til demokrati. Det står i den danske folkeskolelov, kapitel 1, stk.3:
»Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.«
»Der er det paradoks i demokratiet, at borgerne på den ene side skal tilegne sig de demokratiske værdier. På den anden side er en af de demokratiske værdier netop, at værdierne hele tiden er til debat – at man skal være kritisk.«
»Men sådan skal det være. Kun på den måde får man diskuteret, om vi stadig har de værdier, der er bedst for samfundet. Og den diskussion har eleverne altså allerede i skolen,« siger Jens Bruun.
Et af undersøgelsens resultater viser da også, at danske skoleelever er de i verden, der føler, at der er mest plads til uenighed og diskussion i klasselokalet.
»Det passer godt sammen med, at undersøgelsen også viser, at danske læreres målsætning er, at eleverne skal forholde sig kritisk til tingene. Lærerne opfordrer eleverne til at komme frem til deres egne holdninger.«
»Der er stor forskel på, om læreren kommer ind i klasselokalet, gennemgår et pensum og siger 'tak for i dag'. Eller om lærerens pensum er, at eleverne skal forholde sig kritisk,« fortæller Jens Bruun.
Typisk opstiller danske lærere for eksempel små politiske scenarier, som eleverne skal forholde sig til.
Læreren kan eksempelvis spørge, om det er i orden, at man betaler skat, og eleverne kan finde deres egen holdning til spørgsmålet.
Men det er ikke kun undervisningen i samfundsfag, der gør de danske skoleelever til super-demokrater.
Hele det danske undervisningssystem er gennemsyret af demokratiske tanker, fortæller Jens Bruun.
»Danske lærere vil meget gerne lave projektarbejde og gruppearbejde. Det får eleverne til at samarbejde og lytte til hinanden.«
De enkelte elever oplever samtidig, at der også er fokus på dem som enkeltpersoner, fordi lærerne også laver differentieret undervisning – altså undervisning henvendt specielt til hver enkelt elev.
På den måde lærer eleven at finde balancen mellem sig selv og fællesskabet.
»Det er vigtigt at kunne i et demokrati,« siger Jens Bruun.
Et opsigtsvækkende resultat er også, at børn af indvandrere klarer sig godt i undersøgelsen sammenlignet med immigrant-børn i andre lande.
Klasselæreren er en særlig dansk opfindelse, som er ret enestående internationalt set. Danske elevers demokratiforståelse bliver sandsynligvis styrket, fordi de har en lærer med ansvar for, at problemer diskuteres igennem og en løsning på klasseproblemer bliver fundet.
Nok klarer indvandrer-eleverne sig overordnet set ikke helt så godt som flertallet af etnisk danske elever. Men sammenlignet med indvandrer-børn i de lande, vi normalt sammenligner os med, ligger de højt.
Faktisk lige så højt som de andre landes 'indfødte' elever.
Derfor er resultatet godt, vurderer Jens Bruun og konstaterer, at selv de danske elever, der ved mindst om demokrati, klarer sig ganske godt internationalt set.
Selv om skolen spiller en stor rolle i den succes, smitter demokratiet i verden udenfor de danske skoler sandsynligvis også af på de unge.
»Demokratiet er overalt omkring os i vores hverdag. Mange borgere er for eksempel medlemmer af beboerforeninger eller bestyrelser i skoler og børnehaver,« siger Jens Bruun.
Han fortæller, at Danmark på det punkt ligner de andre nordiske lande, der også har klaret sig godt i undersøgelsen.
»Demokratiet er netop de nordiske landes styrke. I et globalt perspektiv er vi i Norden præget af demokrati og en forestilling om, at vi skal være lige. For eksempel har vi ret stor ligestilling mellem kønnene.«
Den internationale undersøgelse viser blandt andet at:
De danske og finske elever ligger lige i forståelse af samfundsforhold og politik. Efter Danmark følger Sydkorea, Taiwan og Sverige.
Danmark har den største andel af meget dygtige elever. Samtidig har Danmark meget små andele af elever med lave testscores. Med andre ord ligger den danske spredning på et generelt meget højt niveau.
I de fleste lande opnår piger klart bedre testresultater end drenge. I Danmark er der imidlertid kun meget lille kønsforskel. Danske drenge er de dygtigste drenge i hele undersøgelsen. Finske piger er de dygtigste piger.
Danske elever er blandt de absolut mest positive, når det gælder et spørgsmål om at ville stemme til nationale valg som voksen.
Danmark ligger også meget højt på en international skala for holdning til ligestilling mellem de to køn.
»Faktisk ser vi ligheden og demokratiet som en selvfølgelighed. Og det smitter nok også af på de unge menneskers forhold til de ting.«
»De nordiske unge tænker ikke over, at de er demokratiske – de er det bare,« siger Jens Bruun.
Han vurderer, at asiatiske lande også har klaret sig godt i undersøgelsen, fordi der er tale om unge demokratier.
Skolerne i Taiwan og Sydkorea - som ligger i top-fem med de nordiske lande - har derfor gjort en ekstra indsats for, at eleverne skal vide, hvad demokrati indebærer.
Men Jens Bruun vurderer, at de asiatiske elevers demokratiforståelse ikke er nær så dyb som de nordiske elevers.
Asiaterne ved, hvad de skal svare i en test. Men når det kommer til at praktisere demokrati, er de nordiske unge dygtigst, vurderer Jens Bruun.
Om undersøgelsen
SV:Specialisering og demokrati
>, så fik jeg blot at vide, at det hverken kunne eller ville han svare på, fordi det lå uden for pensum!
hæ, han må jo ikke arbejde gratis og være skruebrækker! Lessons cost extra!
Måske er columbusægget, at der er tvungen basistimer i skolen, og de interesserede kan få 1-2 timer ekstra. Så er det en til- og fravalgsdifferentiering på eget ansvar.
Fra tanks til demokrati
Hvis vi alle sammen flyttede 20% af krigsbudgetterne over på uddannelsesbudgetterme, sparede vi måske meget mere på krigsmateriellet i slidtage, brændstof og ammunition.
Er out-of-area-Nato's 2%-krav virkelig nødvendigt eller blot fedt på sidebenene?
Hvis NATO nedruster, gør de fleste andre vel også?
Tidligt i børnehave - lang kritisk skolegang er åbenbart vejen frem til fred og demokrati. Men er demokrati altid ensbetydende med fred, eller er det en torn i øjet på diktatorspirerne?
Noget at lære af?
Det glæder mig at læse, at demokratiet har det godt hos Danmarks fremtid, men man skal jo heller ikke glemme, at eleverne også har ret til viden, der ikke nødvendigvis er direkte demokratirelateret. Dette krav opfyldes som bekendt ikke så godt som i Sydkorea, hvis man ser på tests. Derfor synes jeg, det kunne være interessant, hvis man undersøgte, og evt. begyndte at anvende, de demokratisk undervisningsteknikker i forbindelse med de andre fag. Eller er man allerede i gang med det?
Uha hvor relevant
Naturligvis må du bruge din demokratiske ret til selv at bestemme, hvordan du sætter tegn og anvender store bogstaver i dine indlæg. Dansk sprognævns vejledning er ikke en lov, der skal følges, men du kan sikkert huske fra din skoletid, at det er nødvendigt at benytte de givne retningslinjer for at gøre en skriftlig formulering læsevenlig. Selv om indholdet er det vigtigste, bevirker helhedsindtrykket, at modtageren bruger tid på at læse indlægget til ende og ser langt mere positivt på budskabet.
det ene behøver ikke udelukke det andet..
Jeg forstår ikke, hvorfor det at danske 14-åriges relativt gode viden om demokrati har nogetsomhelst at gøre med deres øvrige skolefærdigheder? Det er vel godt, at børnene ved noget om demokrati. Og det er vel ikke tilfældigt, at netop nordiske børn har relativt god forståelse for demokrati, da det jo er noget, vi prioriterer højt heroppe - også i skolen. Resultatet er blandt andet et relativt godt fungerende demokrati.
Det virker ikke relevant, at der så samtidig er problemer med læringen af stavning, læsning mm. Disse mangler har altså ikke medført, at de 14-årige ikke var overlegne mht det "demokratiske". Jeg har svært ved at se, at viden om demokratiske principper har negativ indflydelse på andre skolefærdigheder. Der skal ske forbedringer i undervisningen på disse andre områder - men det er da rart, at der er noget vigtigt, som ser ud til at fungere i den danske folkeskole.
hvor relevant
ja det var det sikkert, men nu er vi nogen der ikke føler det er så hulens nødvendigt med de store begyndelsesbogstaver, at vi gider sidde og trykke capslock 2 gange for hver gang vi skal lave et stort begyndelsesbogstav, fordi shift-funktionen på mystisk vis er sat ud af funktion.
Uha
Da jeg gik i skole, var både kommaet og stort begyndelsesbogstav opfundet.
uha
da da hvor er vi demokratise. det hjælper bare ikke så meget når vi samtidig er ufatteligt dumme. det er ikke længe siden man kunne læse om at elever der optages på gymnasiet har besvær med at stave til et så simpelt ord som 'telefon', ret skræmmende når man tænker på hvor stor en del af unges liv deres mobiltelefon er - mange havde også besvær med at kunne nå at følge med i underteksterne når de så en film.. og jeg kan ikke huske de konkrete tal, om det er hver 10. elev der går ud af folkeskolen der ikke kan læse. er vi dumme, er vi uhyrt nemt manipulerbare, og så er det ikke svært for en hitler at komme til tops ad demokratisk vej - og det er nok sådan man skal forstå den øgede tendens mod fascisme i samfundet. hvornår har vi sidst set et lovforslag fremsat i folketinget om at indskrænke politiets magtanvendelsesmuligheder. demokrati er lidt som det frie marked, det ser så godt ud på papiret, det duer bare ikke i praksis. demokrati ender altid i fascisme, frihandel i monopolisering og plutokrati - en uhyggelig cocktail iøvrigt.
Specialisering og demokrati
Det er uden tvivl rigtigt, at folkeskolen har en stor del af æren for dette.
Men det er givetvis en forudsætning, at folkeskolen netop er en enhedsskole. Genindfører man niveaudeling og opsplitning, som visse politikere ønsker i dag, risikerer man at ødelægge netop denne demokratiforståelse.
Specialiseringen i uddannelsessystemet bør netop først ske efter folkeskolen, så folk tager deres demokratiforståelse med sig videre. At fastholde folkeskolen som enhedsskole modsiger ikke specialisering senere - tværtimod: man kan netop tillade sig en særlig høj grad af specialisering, fordi grunduddannelsen i folkeskolen sikrer sammenhængskraften i samfundet.
Derimod er det efter min mening en god ide med det der kaldes "differentieret undervisning" i artiklen. Jeg husker selv fra min skoletid, at når jeg f.eks. stillede fysiklæreren et interessant spørgsmål, så fik jeg blot at vide, at det hverken kunne eller ville han svare på, fordi det lå uden for pensum! (Jeg er 57 år gammel, så folkeskolen er nok blevet bedre på det punkt?)
Han burde jo have givet mig en liste over relevante bøger, eller noget i den retning. Men heldigvis har vi da et godt (og gratis!) bibliotekssystem her i Danmark...