Skal Danmark i kamp mod Islamisk Stat?
Er vi moralsk forpligtede til at bekæmpe Islamisk Stat, eller skal vi lade Syrien og Irak håndtere det alene? Er vores indgriben i andre lande styret af moral eller egeninteresser? I det følgende vil du møde argumenter for og imod en dansk indgriben mod IS.

R2P-princippet fjerner grænsen omkring staten, fordi udviklinger inde i en stat bliver til et fælles ansvar, der lægges på skuldrene af det internationale samfund. Men princippet kan let udnyttes til at opnå egne udenrigspolitiske mål. (Foto: <a href="https://www.flickr.com/photos/35703177@N00/4128493336/" target="_Blank">The U.S. Army</a>)

Islamisk Stat (IS) hærger Syrien og Irak med halshugninger, voldtægter, tvangskonverteringer og tager børnesexslaver. Enhver moralsk fiber i kroppen skriger på at standse deres fremmarch.

Men i international politik er det oplagte moralske valg ikke altid det valg, der er i nationens egen interesse.

Spørgsmålet om vestlig indgriben i borgerkrigen i Syrien var allerede på dagsordenen i to år, inden IS slog igennem i landet i foråret 2013, og princippet om, at andre stater har et ansvar for at beskytte civilbefolkningen - Responsibility to Protect - er ofte fremført i forbindelse med både den syriske borgerkrig og IS' indtog i regionen.

Danmarks indsats mod IS startede i 2014 og er hidtil kun foregået i Irak på baggrund af den irakiske regerings ønske. Danmark bomber ikke i Syrien, og aktionerne foregår ikke som led i en R2P-mission, da man i FN ikke har kunnet blive enige om at bruge princippet.

Men R2P kunne tilbyde en mulighed for at standse IS' grusomheder i Syrien, selv uden den syriske regerings tilsagn. Spørgsmålet er, om et generelt princip om beskyttelse af borgere uden hensyn til landegrænser fungerer i en meget indviklet verden?

Oprindelsen af R2P i læren fra Bosnien og Rwanada

R2P er en folkeretlig norm, der skal regulere forholdet mellem stater, og som opstod efter de forfærdelige hændelser i midt-90'erne i Bosnien og Rwanda. Under folkedrabet i Rwanda i 1994 mistede mellem 500.000 og 1.000.000 rwandalesere livet, mens det internationale samfund undlod at handle, selvom en fredsbevarende FN-styrke var i landet.

Det samme skete i Srebrenica i Bosnien i 1995, hvor en FN-styrke ikke forhindrede byens erobring og drabet af 8.000 bosniske drenge og mænd.

Ideen til R2P opstod efter den diplomatiske krise vedrørende NATOs indsats i Kosovo. Daværende FN-generalsekretær Kofi Annans retoriske spørgsmål rammer lige i hjertet af diskussionen:

»Hvis humanitær intervention er et uacceptabelt angreb på suverænitet, hvordan skal vi så reagere på et Rwanda, på Srebrenica – på omfattende og systematiske krænkelser af menneskerettigheder, der fornærmer enhver forskrift om vores fælles menneskelighed?«

Historiens lære blev derfor, at vi må placere ansvar for at handle hos enten staten selv eller hos det internationale samfund.

R2P skal beskytte mennesker uden hensyn til landegrænser

R2P-princippet, eller 'Ansvaret for at Beskytte', er bygget på tre søjler, hvoraf to har en forebyggende og én har en indgribende funktion.

Disse tre søjler bevæger sig fra fokus på statens eget ansvar, og dermed en forbyggende funktion, hen til det internationale samfunds ansvar for at gribe ind, hvis nødvendigt.

Dette særlige ansvar for at beskytte civilbefolkninger gælder mod fire typer forbrydelser:

Med de første to søljer ønsker R2P-konceptet at forebygge disse overgreb, mens den tredje sølje giver det internationale samfund pligten til at reagere, hvis det ikke lykkes at forebygge overgrebene gennem samarbejde med den enkelte stat.

Argumenter for brugen af R2P i Danmarks kamp mod IS

Der er flere argumenter for, at Danmark skal støtte kampen mod IS.

  • For det første vil Danmark støtte Irak, som stadig er en svag stat med en relativt svag centralregering og militær. IS truer Iraks stabilitet som demokratisk stat, og Danmarks indsats vil støtte opbygningen af et troværdigt demokratisk politisk system. R2P-princippet skal netop bruges til at beskytte svage demokratiske regimer, der er truet af interne konflikter. 
     
  • For det andet vil Danmarks indsats mod IS give beskyttelse til yazidier, kristne og muslimer i Irak, især piger og kvinder. Der har været mange tilfælde af yazidi-kvinder og piger, som er blevet solgt som slaver eller massevoldtaget og myrdet af IS-krigere. Disse tilfælde falder under R2P-princippets fire typer af forbrydelser, og Danmark vil slå et slag for beskyttelsen af individer mod overgreb, hvis vi engagerer os mod IS under R2P.
     
  • For det tredje har Danmark en moralsk forpligtelse til at reagere mod overgreb og ondskab. I betragtning af Kofi Annans spørgsmål, har vi en opfattelse af en fælles menneskelighed, der bliver udfordret af grupper som IS.

Det internationale samfund af stater er netop ordnet gennem fælles normer om, hvad der er moralsk tilladeligt. Det har vi institutionaliseret gennem FN, der støtter op om R2P-princippet, og hvor R2P-missioner skal godkendes. Derfor vil det være både moralsk rigtigt og styrkende for FN, at Danmark engagerer sig i kampen mod IS som del af en R2P-mission.

Argumenter imod brugen af R2P i Danmarks kamp mod IS

Også argumenteres imod ideen om, at udenforstående stater har et ansvar for at gribe ind i interne anliggender.

For det første stiller det spørgsmålstegn ved princippet om statens ukrænkelige suverænitet, som beskytter det enkelte land mod at blive styret udefra eller blive invadereret, når en anden stat ønsker at blande sig i interne affærer.

R2P-princippet fjerner denne grænse omkring staten, fordi udviklinger inde i en stat bliver til et fælles ansvar, der lægges på skuldrene af det internationale samfund. Danmark er en småstat og som en sådan, bør vi ikke udhule princippet om statens suverænitet. Denne ide om ikke-indblanding har været fredsskabende i flere århundrede.

For det andet kan R2P i forlængelse af spørgsmålet om suverænitet blive et instrument for magtfulde stater til at tryne mindre stater. Den eneste rigtige R2P-mission, vi har set hidtil, er NATO-bombningerne i Libyen i 2011, hvor det oprindelige R2P-mål var at beskytte befolkningen fra præsident Muammar Gaddafis overgreb ved at indføre ikke-flyve-zoner og beskytte befolkningen i Benghazi.

Det er farligt at lade moralske principper ophøje regler for international politik

Præsident Barack Obama understregede ved Libyen-missionens begyndelse, at målet ikke var at vælte Muammar Gaddafi, men undervejs blev NATOs R2P-mission til ren støtte til oprørerne, så de kunne vinde over regeringsstyrkerne og resulterede i, at Muammar Gaddafis base i Tripoli faldt.

Denne ændring undervejs fortæller, hvordan R2P kan blive manipuleret fra at beskytte civile til at opnå egne udenrigspolitiske mål. Ruslands militære annektering af Krim er af præsident Vladimir Putin også blev omtalt som en R2P-mission, hvor russere måtte beskyttes inde i Ukraine, og derfor var det i orden at krænke landets suverænitet. Danmark bør ikke støtte et princip, der så nemt kan misbruges til at skabe uorden.

For det tredje er det farligt at lade moralske principper ophøje til regler for, hvordan vi håndterer international politik, da det mindsker vores muligheder for at handle.

R2P-princippet bygger på en moralsk stillingtagen, hvor civile skal beskyttes, men resultatet af Libyen-mission har været et land i endnu større kaos og spørgsmålet er, om meget stærke moralske principper for militær indgriben ikke også ville kaste Syrien ud i en lignende situation?

FN er vejen til en ansvarlig brug af R2P

Diskussionen om R2P-princippets muligheder og risici viser, hvorfor man i FN ikke kunne blive enige om at bruge R2P i Syrien. Verden er indviklet, og nationale interesser kommer i konflikt med vores moralske ansvar.

Selvom vores fornuft gerne vil bruge R2P til at beskytte både syrere og irakere mod IS, så er det nødvendigt med enighed mellem de mange stater i FN, og denne fælles front vil også sikre mod eventuelle misbrug af R2P.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud