Internationale studerende får jævnligt kritik for, at deres engelskkundskaber sænker det faglige niveau i undervisningen.
En ny rapport viser imidlertid, at det er mere vigtigt for det internationale studie- og undervisningsmiljø i Danmark, at universiteterne bliver bedre til at introducere de udenlandske studerende til den specifikke kultur, man har på bestemte uddannelser, fag og institutioner. Bag rapporten står lektor Hanne Tange fra Institut for Sprog og Erhvervskommunikation på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Hun har gennem tre år undersøgt internationaliseringens påvirkning af undervisningssituationerne på de danske universiteter og samlet sine iagttagelser i rapporten Undervisererfaringer med Internationalisering.
En myte
Hanne Tange mener, at sprogskiftet til engelsk samt det store antal udenlandske studerende har medført en negativ sprogdebat om både undervisernes og de studerendes faglige niveau.
Det har således tidligere været fremme, hvordan undervisningen på engelsk skabte problemer for såvel undervisere som studerende og forringede niveauet i undervisningen, og at især de udenlandske studerende på flere områder var dårligere kvalificerede.
Tit bliver tavshed og usikkerhed tolket som manglende viden og selvstændighed, men ifølge Hanne Tange er dette i mange tilfælde en myte: »De udenlandske studerende er ikke dårligere kvalificerede end danske, men de er anderledes kvalificerede pga. den anderledes tilgang til studiet, man har på nogle udenlandske universiteter. De fleste udenlandske studerende er dog godt klar over eventuelle sproglige eller faglige mangler, og den usikkerhed får dem til at arbejde hårdere,« siger Hanne Tange.
Uformel tone overrasker
Derfor er det vigtigt at introducere og indføre de udenlandske studerende i den akademiske praksis, der er den acceptable på de videregående danske uddannelser og institutioner.
Det handler om at anerkende den kulturelle mangfoldighed og gøre det klart for de studerende, hvilke forventninger man har til dem, inden for områder som gruppearbejde, eksamen, undervisning og vejledning:
De udenlandske studerende er ikke dårligere kvalificerede end danske, men de er anderledes kvalificerede…
Hanne Tange
»Nogle internationale studerende bliver for eksempel overrasket over den uformelle tone mellem professorer og studerende, hvor man er “dus” og på fornavn. Sådanne situationer kan foregribes ved, at underviseren fra starten fortæller, at vi i Danmark opfatter den lave grad af formalitet som udtryk for ligeværdighed og ikke som mangel på respekt. På samme måde bør man åbent fortælle om, hvad der forventes af de studerende til både vejledning, eksamen og gruppearbejde,« udtaler Hanne Tange og giver et andet eksempel: »Hvis man på hjemuniversitetet har været vant til en lærerstyret undervisning, hvor den studerendes opgave har været at tilegne sig og reproducere det materiale, underviserne præsenterer, kommer man nemt til at overskride grænsen for, hvad der på danske universiteter defineres som plagiat. Men de studerende gør det jo i god tro, fordi de ikke er bekendt med de danske regler på området.«
Undervisning på engelsk er ikke international
Hanne Tange håber, at universiteter og undervisere i fremtiden i højere grad vil trække på den viden, som de udenlandske studerende bringer med sig til Danmark og dermed rykke undervisningen et niveau op og give den et mere globalt præg: »Internationaliseringen handler ikke om engelsk sprog men om global tankegang. Så længe kontekst, eksempler og metoder har dansk referenceramme, er det blot dansk undervisning på engelsk. Derfor må undervisningens indhold og videndeling i højere grad være international, hvilket vil være en naturlig måde at få de udenlandske studerende til at byde ind og komme på banen. Alle vinder på en højere grad af integration og interaktion i undervisningen,« siger Hanne Tange. På baggrund af sin undersøgelsen uddeler hun stor ros til underviserne for generelt at være åbne over for internationaliseringen: »De undervisere, jeg har talt med, er meget villige til at lære af hinandens erfaringer og dele virkelige fortællinger, og de har en positiv indstilling til det internationale studiemiljø. Videndelingen foregår dog pt. meget på eget initiativ, og jeg tror, at man på mange universiteter kunne have stor gavn af en mere systematisk videndeling og erfaringsudveksling,« siger Hanne Tange.
Artiklen er lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
