Sikkerheden i byggebranchen er ikke blevet bedre i tre årtier
Danske forskere har undersøgt sikkerheden i byggebranchen, og konklusionen er både klar og nedslående: De seneste 30 år er det ikke lykkedes at reducere antallet af arbejdsulykker.

Sikkerhedsniveauet for de mange arbejdende håndværkere i byggebranchen er stort set uændret siden 1980, viser ny forskning. Det står i kontrast til andre brancher, hvor antallet af ulykker typisk er faldende. (Foto: Shutterstock)

 

Byggebranchen er en af de brancher, der oplever flest problemer med arbejdsskader, og ligesom i andre brancher forsøger man at nedbringe antallet af ulykker.

Det sker ved hjælp af den teknologiske udvikling, som konstant bringer nye, sikrere arbejdsmetoder og –redskaber på banen. Og det foregår med assistance fra blandt andre brancheorganisationer og Arbejdstilsynet, som forsøger at påvirke byggebranchen til at forbedre sikkerheden på arbejdspladserne.

Men på trods af de gode intentioner er byggebranchens sikkerhed næsten ikke forbedret siden 1980. Overordnet er tendensen uforandret over tredive år.

Det viser et dansk studie, som for nylig er udgivet i tidsskriftet Safety Science.

Forsker: Meget ærgerlig tendens

Undersøgelsen bygger på tal fra skadestuen på Odense Universitetshospital. Forskerne har analyseret 23.464 arbejdsskader behandlet på skadestuen fra 1980 til 2010 og sammenholdt dem med de årlige beskæftigelsestal i byggebranchen i den zone, der hører til skadestuen.

»Det springer meget i øjnene, at den overordnede tendens er uændret i løbet af de 30 år. Jeg havde forventet et fald, for sådan er det i andre brancher, men i byggebranchen er tendensen stabil, og det er meget ærgerligt,« mener overlæge og ph.d. Flemming Lander fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital. Han er en af forskerne bag undersøgelsen.

Hovedkonklusionen er, at den overordnede trend er uændret. Der er dog sket små ændringer, for eksempel er andelen af alvorlige ulykker faldet en smule, mens andelen af mindre ulykker er steget.

»Selvom der er ændringer, så er det kun ganske små antydninger. Overordnet set er antallet af ulykker i 2010 den samme som i 1980,« siger Flemming Lander og fortsætter:

»Der er igennem mange år brugt adskillige midler og ressourcer på at forebygge ulykker inden for bygge- og anlægssektoren. Man har gjort en stort indsats i Danmark og EU for at prøve at forebygge ulykker, men det har ikke haft den ventede virkning.«

Sikkerhedsinitiativer har været forgæves

Et eksempel på et tiltag er EU’s direktiv 92/57/EØF fra 24. juni 1992 om minimumskrav for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser, som Danmark implementerede. Derudover er der lavet mange danske initiativer for at øge sikkerheden.

Men har det så været forgæves?

Fakta

De unge er mest udsatte i byggebranchen Risikoen for arbejdsskader er dobbelt så stor for håndværkere under 30 år end for deres kollegaer på 30 eller derover. Antallet af arbejdsskader følger konjunkturerne. Ved højkonjunktur kommer der flere arbejdsskader – især blandt unge håndværkere under 30. Forskerne har ikke undersøgt årsagerne til de unges overrepræsentation, men ifølge studiets hovedforfatter Flemming Lander kan der være mange forklaringer: - Unge er mere uerfarne. - Unge er mere chancetagende og dynamiske, hvilket øger risikoen for ulykker. - De samme tendenser ses inden for sports- og trafikulykker. I travle perioder – højkonjunktur – ansætter man mere uerfaren arbejdskraft.

»Ja, hvis vi udelukkende forholder os til tallene i dette studie, så kan man tale om, at det har været forgæves. Jeg vil dog trods alt sige, at der er større bevidsthed om sikkerheden i byggeriets organisationer, end der var for få år tilbage,« siger Johnny Dyreborg, ph.d. og seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som ikke selv er involveret i studiet.

Sikkerhed skal være en parameter, man honorerer

Johnny Dyreborg mener, at der er brug for nye tiltag for at øge sikkerheden på byggepladserne:

»Vi har meget viden om sikkerhed, men der mangler en strategi for at få den viden effektivt ud på byggepladserne. Igennem tiden har der været mange gode initiativer og kampagner, men langtidseffekten har været lille. Vi har ikke brug for flere informationskampagner, men i stedet bør man lave strukturelle tiltag, som belønner dem, der har styr på sikkerheden.«

Johnny Dyreborg foreslår, at sikkerhed bliver en parameter, som det offentlige vælger ud fra, når de sender arbejde i udbud:

»Man bør ikke kun honorere bygherrer for at blive færdige til tiden og holde budgettet, men også for at have høj sikkerhed.«

Resultatet vækker afmægtighed

I Dansk Byggeri, byggeriets brancheforening, giver undersøgelsens resultater anledning til frustration.

»Det er svært at forstå, for der har været rigtig meget fokus på, hvordan vi får knækket ulykkeskurven i byggeriet. Så det er med en smule afmægtighed, at jeg kigger på de her tal. Det betyder dog ikke, at vi ikke foretager os noget,« siger Dansk Byggeris arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen og fortsætter:

»For eksempel har vi nu i to år kørt en såkaldt videnstjeneste, som er rettet mod bygherrer. Det er en arbejdsmiljøbus, som kører rundt i landet og samler erfaringer, holder gå-hjem-møder om sikkerhed og sælger budskabet om, at sikkerhed skal spille en større rolle på byggepladserne. Det fortsætter vi med, for vi kan se, at det er vejen frem.«

Alle skal tænke mere på sikkerhed

Mette Møller Nielsen fortæller også, at Dansk Byggeri har øget indsatsen på erhvervsskolerne for fra start at gøre de unge håndværkere mere bevidste om vigtigheden af sikkerhed.

Men virker det? Undersøgelsen viser, at der ikke er sket nok de sidste 30 år, så hvorfor skulle de nye tiltag virke?

»Den store forandring er, at vi forholder os til sikkerhedsadfærden ved roden. At alle, både bygherrer og medarbejderne, tænker i, hvad deres adfærd betyder for egen og andres sikkerhed.«

Arbejdstilsynet har haft fokus på problematikken i mange år – både gennem tilsyn og dialog med branchen, men ifølge kontorchef i Arbejdstilsynet, Katrine Wied Christensen, er det vigtigt at understrege, at ansvaret for sikkerheden først og fremmest ligger hos den enkelte virksomhed. (Foto: Shutterstock)

Og sådan har det ikke været tidligere?

»Nej, det kan vi se, at det ikke har. På erhvervsskolerne har man ikke haft tilstrækkelig fokus på sikkerheden. Vi har at gøre med friske, unge mennesker, som gerne vil vise, at de kan noget, og som prøver at aflæse, hvad de får ros for, når de kommer i lære. Derfor er det vigtigt at præge dem, allerede når de starter på uddannelsen,« siger Mette Møller Nielsen.

 

Udviklingen skal vendes

I Arbejdstilsynet modtages undersøgelsens resultater med ærgrelse.

»Undersøgelsen bekræfter desværre, at der fortsat sker for mange alvorlige ulykker i byggeriet. Det er naturligvis ikke i orden, og det er vigtigt, at udviklingen vendes i branchen. Derfor er det også en branche, som Arbejdstilsynet har haft fokus på i mange år – både gennem tilsyn og dialog med branchen,« skriver kontorchef i Arbejdstilsynet Katrine Wied Christensen i en mail til Videnskab.dk

Hun fortæller også, at Arbejdstilsynet de senere år har ændret fokus:

»Vi har risikobaseret vores tilsyn, så vi retter indsatsen mod de virksomheder og brancher, hvor der eksempelvis sker mange ulykker. Det betyder, at vi kommer rigtig meget i bygge- og anlægsbranchen.«

Arbejdstilsynet står blandt andet for at føre tilsyn med virksomheder, lave regler og vejlede om arbejdsmiljø.

 

Kræver meget arbejde at knække kurven

Katrine Wied Christensen mener ikke, at Arbejdstilsynet har det største ansvar for den manglende fremgang i sikkerheden.

»Det er vigtigt at understrege, at ansvaret for sikkerheden først og fremmest ligger hos den enkelte virksomhed. Her er det vigtigt, at ledelsen går forrest og sammen med de ansatte sætter fokus på, hvordan man arbejder sikkert og undgår ulykker. Det er der heldigvis mange virksomheder, som allerede gør, men mange kunne helt sikkert blive meget bedre til det.«

»Det er som sagt ikke godt nok, at der stadig sker så mange ulykker i byggeriet. Derfor har både Arbejdstilsynet og den øvrige branche fortsat et stort arbejde foran os for at få knækket kurven,« siger Katrine Wied Christensen.