Set fra rummet: Område i Vestgrønland står i flammer
naturbrand Vestgrønland satelit Sentinel-2 Copernicus ESA

Sådan har branden, der hærger det vestlige Grønland, set ud fra rummet, hvor den er fotograferet af ESA's satellit Sentinel-2. Billedet er efterbehandlet af Pierre Markuse. (Foto: ESA/Pierre Markuse)

Kilde: 
09 august 2017

Selvom man sandsynligvis tænker mere på is og sne end ild og flammer, når man taler om Grønland, så er det det vestlige Grønland ikke desto mindre ramt af en voldsom naturbrand i disse dage. Det skriver Npr.org.

Hvornår branden helt præcist er brudt ud vides ikke, men ilden har hærget i mindst en uge.

Området er - heldigvis - ubeboet, og indtil videre er ingen mennesker kommet til skade.

Området, der brænder, er op mod 15 kvadratkilometer stort og har i længere tid været ramt af tørke.

Fra rummet holder både ESA- og NASA-satellitter øje med branden, mens beredskabet overvejer, om man skal forsøge at standse branden, og om det overhovedet er teknisk muligt.

naturbrand Vestgrønland satelit Sentinel-2 Copernicus ESA

NASA's første billeder af branden stammer fra 31. juli. Samme dag blev røgen også spottet fra et passagerfly, der fløj over Vestgrønland. (Foto: ESA/Pierre Markuse)

Der er 140 kilometer fra naturbranden til Grønlands næststørste by, Sisimiut. 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.