Hvad er det ved et kreativt værk – som eksempelvis et maleri eller et stykke musik – der fremkalder ærefrygt og beundring i os? Er det begejstringen ved at blive vist noget helt nyt, noget anderledes, noget som kunstneren så, men som vi ikke selv så?
Eller sagt med Pablo Picassos bevingede ord: »Andre har set, hvad som er, og spurgt hvorfor. Jeg har set, hvad kan blive, og spurgt hvorfor ikke.«
Forestillingen, om at nogle mennesker ser flere muligheder end andre, spiller en central rolle i begrebet kreativitet.
Måling af kreativitet
Psykologer måler ofte kreativitet ved hjælp af opgaver, der tester divergerende tænkning.
Opgaverne kræver, at forsøgsdeltageren finder så mange anvendelsesmuligheder som muligt for hverdagsting som eksempelvis en mursten.
Personer, der kan tænke på mange forskellige anvendelsesmuligheder, som (for eksempel en kiste i et Barbie-dukke ligkistemagasin) klassificeres som værende mere kreative end personer, der kun kan forestille sig enkelte og mere konventionelle anvendelsesmuligheder (eksempelvis til opførelse af en mur).
\ Femfaktormodellen
Femfaktormodellen er en empirisk udviklet personlighedsmodel.
Psykologen G.W. Allport fandt ved litterære analyser frem til 17.953 engelske ord, der beskriver personlighed.
Ved andre psykologers sammenstillinger og senere ved statistisk bearbejdning (faktoranalyse) fremstod i alt fem overordnede dimensioner i personligheden, kaldet The Big Five:
- Ekstraversion (indadvendt-udadvendt)
- Neuroticisme (bekymret-rolig)
- Åbenhed (konventionel-original)
- Samvittighedsfuldhed (upålidelig-trofast)
- Venlighed (irritabel-godmodig).
Det aspekt i vores personlighed, der lader til at være drivkraften bag kreativitet, kaldes åbenhed over for oplevelser eller blot åbenhed (se faktaboks, red.)
\ Læs mere
Åbenhed er bedste indikation
Åbenhed er ud af de fem mest afgørende personlighedstræk den bedste indikation for, hvor gode vi er til at løse opgaver, der tester evnen for divergerende tænkning.
Åbenhed forudsiger også, om vi er kreative ude i den virkelige verden, og om vi beskæftiger os med kreative hverdagssysler.
I deres bog ‘Wired to Create’ fra 2016 skriver Scott Barry Kaufman og Carolyn Gregoire, at kreativitet i åbne mennesker stammer fra ‘en trang til kognitiv udforskning af egne indre og ydre verdener’.
Denne nysgerrighed efter at granske tingene fra alle vinkler kan føre til, at mere åbne personer ser mere end andre.
Eller som et forskerteam udtrykker det: ‘At opdage komplekse, latente muligheder i velkendte miljøer’.
Kreativ vision
Vores forskning publiceret i Journal of Research in Personality fandt, at åbne mennesker ikke alene bringer et nyt perspektiv på tingene, de ser dem virkelig anderledes end de fleste andre mennesker.
Vi ville gerne teste, om åbenhed er forbundet med et fænomen i visuel opfattelse kaldet binokulær rivalisering, hvor to forskellige billeder præsenteres for henholdvis hvert øje – eksempelvis en rød klap foran det højre øje og en grøn klap foran venstre øje.
Forsøgsdeltagerne ser oftest sporadisk enten det ene eller den anden klap – det ene øjeblik den røde klap og det næste øjeblik den grønne klap; de to forskellige stimuli ser ud til at ‘konkurrere’ med hinanden (se illustrationen nedenfor).
Men bemærkelsesværdigt nok ser forsøgsdeltagerne en gang imellem en sammensmeltet eller krypteret kombination af begge klapper (se midterste illustration).
Når billederne smelter sammen i en form for rivaliseringsundertrykkelse er det nærmest som en ‘kreativ’ løsning på to inkompatible stimuli.
Den grundlæggende visuelle opfattelse
Vi udførte tre forsøg og fandt, at åbne mennesker så de smeltede eller krypterede billeder i længere perioder end andre.
Desuden rapporterede de, at de så det sammensmeltede billede endnu længere, når de oplevede en positiv sindsstemning, der er kendt for at øge kreativiteten.
Vores resultater indikerer, at åbne menneskers kreative tendenser strækker sig helt ned til den grundlæggende visuelle opfattelse. Åbne mennesker er muligvis udsat for visuelle oplevelser, der er fundamentalt forskellige fra andre menneskers.
\ Læs mere
Ser ting, som andre overser
Endnu et velkendt perceptuelt fænomen kaldes uopmærksomhedsblindhed.
Det er dette fænomen, der afgør, om du formår at fokusere din opmærksomhed på flere ting samtidig, eller om du bliver så opslugt af én ting, at du bliver blind for noget andet.
En berømt illustration af dette fænomen er en video, hvor seks skuespillere kaster to bolde frem og tilbage til hinanden.
Forsøgsdeltagerne blev bedt om at tælle, hvor mange gange bolden blev kastet af en af de hvidklædte spillere.
Utroligt nok viser resultaterne, at under halvdelen af alle forsøgsdeltagerne lagde mærke til, at en person i gorilladragt spadserede gennem gruppen af basketballspillere.
Prøv selv, før du læser videre.
Men hvorfor oplever nogle mennesker uopmærksomhedsblindhed, når andre ikke gør det? Svaret på dette spørgsmål blev afsløret i et nyligt opfølgningsstudie, der viser, at sandsynligheden for uopmærksomhedsblindhed afhænger af personligheden: Åbne personer er mere tilbøjelige til at se gorillaen i videoklippet.
Endnu en gang lader det til, at en større mængde visuel information bryder ind i åbne personers bevidste opfattelse. Sagt med andre ord, så ser de ting, som andre mennesker mentalt blokerer for.
Åbne op for bevidstheden
Det ser ud, som om nogle mennesker nærmest er født med bedre kort på hånden. Men hvis man nu ikke er så heldig, er det så noget, man kan træne sig til, og vil det i det hele taget være gavnligt?
Der er stigende evidens for, at vores personlighed kan formes. Forskerne har blandt andet observeret øget åbenhed i forbindelse med kognitiv træning og studier, der omhandler effekterne af det psykedeliske stof psilocybin.
Åbenheden stiger også i personer, der læser i udlandet, hvilket bekræfter teorien om, at udenlandsrejser udvider vores horisont.
Åbenhedens mørke side
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Men der gemmer sig også en mørk side til den ‘gennemtrængelighed af bevidstheden’ (permeability of consciousness), der kan karakterisere åbne mennesker. Åbenheden er nemlig associeret med aspekter af visse sindslidelser som eksempelvis hallucinationer.
\ Læs mere
Det er lidt af en glidebane mellem at se mere og så se ting, der ikke er der.
Ud af forskellige personligheder vokser forskellige oplevelser, og vi bør altid huske på, et ene menneskes udsyn ikke nødvendigvis er bedre end det næstes.
Luke Smillie modtager støtte fra The Templeton Foundation. Anna Antinori hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Debat af femfaktormodellen
Gennem 1980’erne og 1990’erne har psykologer arbejdet videre med empirisk undersøgelse og konsolidering af teorien, bl.a. via udvikling og udstrakt brug af særlige spørgeskemaer (NEO-PI-R), hvor folk skal besvare, hvorvidt de er enige eller uenige i, om et udsagn passer på dem selv. For eksempel måler spørgsmålet ‘Jeg prøver ofte fremmed mad’ åbenhed, mens ‘Jeg kan lide de fleste, jeg møder’ måler udadvendthed.
Femfaktormodellen er bredt benyttet som teorigrundlag i nyere empirisk forskning ud over fagpsykologien, for eksempel i medicin og sociologi.
Der er via tvillingeundersøgelser bl.a. påvist stor arvelighed af de fem personlighedstræk, og personlighedens biologiske grundlag fremhæves ofte af teoriens tilhængere. Personlighedstrækkene er påvist forholdsvis stabile over hele livsforløbet, ligesom for eksempel intelligens er det.
Det diskuteres livligt, hvorvidt tallet fem er dækkende til beskrivelse af personlighed; psykologen R. B. Cattell argumenterede allerede i 1940’erne for 16 overordnede faktorer, mens H.J. Eysenck mente, at tre faktorer er fyldestgørende.
Kritiske betragtninger over femfaktormodellen handler især om, at personlighedens dynamik og samspil ikke kan indeholdes i teorien.
(Kilde: Den Store Danske)
