Du skal bare tage det roligt, selvom huen ikke trykker. Så længe du har en bundsolid tro på dig selv, har du gode chancer for at have fine karakerer med i bagagen efter din eksamen, viser engelsk forskning. (Foto: Colourbox)

Hvis du nogle gange har undret dig over, at din åbenlyst blæste sidemand kan blive ved med at score højere karakterer og klare sig bedre til eksamen end dig, kan det være, fordi åndsamøben har arvet en større tro på sig selv, end du har.

En engelsk undersøgelse af knap 4.000 par enæggede og tveæggede tvillinger afslører, at elever med tiltro til egne evner også fik de højeste karakterer, selv når man justerer resultaterne for andre ellers afgørende faktorer som intelligens og det omgivende miljø.

Gener med selvtillid

Psykologer har længe været klar over, at elevernes syn på sig selv - og dermed deres præstationer i klasselokalet - er påvirket af andet end intelligens, som kan måles på en IQ-skala.

De fleste har regnet med, at påvirkningen kom fra børnenes omgivende miljø i form af forældre, lærere og venner, men ifølge forskerne bag den nye undersøgelse er årsagen i stedet, at børn arver selvtillidsgener fra deres forældre.

IQ har mindre at sige

»Denne første genetiske analyse afslører, at arven påvirker med 51 procent i en gruppe på 3.785 tvillingepar, mens miljøet kun kan forklare 2 procent af forskellene i opfattelsen af egne evner,« skriver psykologerne fra bl.a. King's College London i en artikel, publiceret i tidsskriftet Psychological Science.

»Vi afslører, at generne påvirker vores selvopfattelse betragteligt, og at der er en sammenhæng mellem opfattelsen af egne evner (SPA) og præstationen i skolen, som er uafhængig af i IQ. Derfor bør det også være muligt at finde særlige 'SPA-gener', som kan forudsige, hvordan børn klarer sig i skolen, uafhængigt af 'IQ-gener',« hedder det.

Miljø adskilt fra gener

Forskerne undersøgte intelligens, karakterer og selvopfattelse på 1.966 enæggede tvillingepar, som har næsten ens gener, og 1.877 tveæggede tvillingepar, som deler omkring halvdelen af generne.

På den måde mener forskerne at kunne pinde ud, hvor meget gener og miljø har påvirket det enkelte barn.

Børnene var 7-10 år gamle.