Når lyset vender tilbage om foråret, topper selvmordskurven. En af forklarigerne er, at foråret giver den ekstra energi, det kræver at udføre et selvmord. (Foto: Colourbox)

Selvmordskurven topper fra midten af marts til slutningen af maj i Danmark. Her vælger næsten syv procent flere at gøre en ende på livet, end det gennemsnitlige antal for hele året.

Det er stik mod folkemyten om, at vintermørket får de mest sortseende af os til at give op.

Der er lavet masser af statistiske opgørelser over sæsonvariationerne i selvmord verden over. Derfor ved vi, at kurven:

bliver fladere, jo mere vi nærmer os Ækvator, hvor årstiderne er mindre udtalt er modsat på den sydlige halvkugle. Det vil sige, at den topper fra september til november, hvor der er forår.

Ingen undersøgelser er lavet

Det er således veldokumenteret, at der er en sammenhæng mellem stigning i dagslys og stigning i selvmord, men forskerne aner ikke hvorfor.

»Der findes ingen undersøgelser af, hvorfor personer vælger at begå selvmord på et bestemt tidspunkt, og det er der også en grund til, for det er meget vanskelig forskning. Først og fremmest på grund af den åbenlyse forhindring, at der ikke er nogen at spørge,« siger Børge Jensen, cand.scient. og statistiker ved Center for Selvmordsforskning.

Han tvivler også på, det vil have nogen effekt at interviewe folk, der har forsøgt selvmord.

»Når man spørger patienter, hvorfor de forsøgte at tage deres eget liv netop nu, så svarer de som regel, at det skyldes personlige forhold som for eksempel en direkte konflikt med en nær pårørende,« siger Børge Jensen.

Han peger derfor på, at patienten ikke selv er bevidst om, hvorfor valget faldt på en forårsmåned.

Lyset dræber

Forskerne arbejder ud fra tre hypoteser eller forklaringsmodeller.

Den første er en biologisk forklaring. Hovedtesen er, at lysets komme i foråret giver den depressive energi til at gøre alvor af selvmordstanken.

»Vi ved, at det kræver et ekstra overskud at udføre et selvmord. Når dagtimerne bliver længere, får personen mere energi og bliver i stand til at eksekvere handlingen,« siger Børge Jensen, der har forsket i sæsonvariationer i selvmordsstatistikken.

Antallet af selvmord er omkring syv procent højere om foråret i forhold til årsgennemsnittet. (Grafik: Center for Selvmordsforskning)

Nogle forskere peger også på, at sollyset har en »trigger-effekt« på selvmord gennem solskinsregulerede hormoner som melatonin, hvis produktion hæmmes i dagslys. Denne teori er dog heller ikke endeligt bevist, selv om nogle undersøgelser peger på, at selvmordsofre har et lavere indhold af melatonin i kroppen end andre.

Ifølge Børge Jensen understøttes den biologiske forklaring af den viden, man har om sammenhængen mellem lys, melatonin, signalstoffet serotonin og depression. (Læs mere om sammenhængen nederst på siden.)

De brudte løfters effekt

En anden teori er, at den selvmordstruede går med en forventning om, at foråret skal bringe nye og bedre tider. Et forventningspres, som foråret sjældent kan bære, og det får verden til at gå i sort for personen.

Teorien blev første gang fremsat i 1988 af sociologiprofessoren, Howard Gabennesch, og fik navnet 'de brudte løfters effekt'. Den bliver understøttet af 'ferieeffekten'. Altså at antallet af selvmord falder op til ferier for så at stige dramatisk lige efter. Ferier repræsenterer ligesom foråret et håb om fornyet livsglæde.

Det store vakuum, der opstår efter et fremtidshåb er bristet, slukker altså øjensynligt den sidste livsgnist hos nogle dybt depressive mennesker, mener forskerne.

En europæisk undersøgelse af 24.388 selvmord har blandt andet vist, at der i dagene lige efter jul er 40 procent flere selvmord end forventet i forhold til årsgennemsnittet.

Antallet af selvmord er mere end halveret fra 1981 til i dag. (Grafik: Danmarks Statistik)

Den sidste teori er socialt betinget. Den går ud på, at foråret kort sagt virker som en forstærker på ensomheden.

»Om foråret bliver de fleste af hos mere aktive, glade og udadvendte. Vi socialiserer mere. Men det gør den depressive ikke, og vedkommendes ensomhed bliver derfor tydeliggjort,« forklarer Børge Jensen.

Selvmordets natur er en gåde

Omkring 700 selvmord bliver registreret i Danmark om året. Antallet har været faldende de senere år, men det er stadig omkring 30 procent flere end antallet af trafikdræbte. Forskningen har kun to redskaber i forsøget på at forstå, hvorfor så mange vælger at tage deres eget liv. Det ene er statistikken, og det andet er en psykologisk autopsi. Det vil sige, at man prøver at kortlægge den dødes psykologiske profil ved at interviewe nære pårørende, undersøge livsmønstret op til selvmordet og analysere afskedsbreve.

Psykologisk autopsi har dog indtil videre ikke givet svar på gåden omkring forårsselvmord.

Der er heller ikke nogen synlige karakteristika ved selvmord om foråret til forskel for andre årstider. Til gengæld sker selvmordet tidligere på foråret, jo yngre personen er. Det forklarer Børge Jensen med, at unge generelt er hurtigere til at tage initiativet end ældre.

Præcis hvordan den livgivende solenergi paradoksalt øger kroppens selvmordsrisiko er således fortsat et mysterium.