Se værktøjskasse fra vikingetiden blive åbnet
En unik samling værktøj, som engang har tilhørt en viking, har set dagens lys for første gang i 1.000 år. Se i videoen her, hvordan det så ud, da værktøjskassen blev åbnet.

Vent med at se videoen til sidst, hvis du vil bibeholde spændingen om kassens indhold lidt endnu. (Video: Kirstine Jacobsen, Videnskab.dk / Billeder af værktøj: Smedelauget Regin)

Jorden på billedet til højre udgør et af de mest opsigtsvækkende fund fra Danmarks femte vikingeborg, Borgring.

Værktøjskasse viking vikingetid Borgring vikingeborg

Sådan så værktøjskassen ud, før Nanna Holm begyndte at grave. (Foto: Stine Jacobsen, Videnskab.dk)

Klumpen er taget fra en af borgens fire porte og gemmer på en værktøjssamling, formentlig hvad der engang har været en værktøjskasse, fra vikingetiden.

Et helt unikt fund.

Dels fordi værktøjet er første direkte tegn på, at mennesker har opholdt sig på borgen, dels fordi lignende fund kun er gjort ganske få andre steder i verden.

Videnskab.dk fik lov til at komme med arkæolog Nanna Holm på arbejde, da værktøjskassen blev åbnet for første gang i 1.000 år. I videoen herover kan du se, hvordan det så ud fra start til slut.

Borgring...

- Er en fuldstændig cirkelformet borg med fire porte: nord, øst, syd, vest.
- Er 145 meter i diameter, hvilket svarer til et sportsstadium.
- Er bygget af tørv og kraftig tømmer.
- Er endnu ikke endeligt dateret, men er formentlig bygget sidst i 900-tallet.

Scannede kassen på sygehus

I første omgang vidste arkæologerne selvfølgelig ikke, at der var tale om en værktøjskasse. Men da Nanna Holm hørte, at amatørarkæologerne Kent og Knuds metaldetektorer havde givet udslag i et stort område omkring Borgrings østport, var hendes nysgerrighed straks vakt.

»Lagmæssigt kunne vi se, at det lå nede i de lag, der var i østporten. Hvis der havde været et stort udslag oppe i muldlaget, kunne det bare have været et plovskær, men det var nede i de spændende lag. Derfor tog vi det op og kontaktede Køge Sygehus for at få lov til at bruge deres CT-skanner,« fortæller Nanna Holm.

CT-skanning

Nanna Holm understreger, at der ikke gik tid fra patienter ved brug af CT-skanneren på Køge Sygehus. »Det er læger, der er mangel på, ikke udstyr. Vi fik en halv times varsel til at stille op for at få lov til at låne udstyret,« siger hun.

Det viste sig ganske rigtigt, at der var tale om en stor samling jern, som umiddelbart lignede værktøj. Selve kassen var ikke længere at se – træ forsvinder, når det ligger i jorden i så mange år – men genstandenes placering vidnede alligevel om, at de formentlig ikke bare var lagt tilfældigt på jorden.

Første direkte tegn på liv i Borgring

Værktøjssamlinger fra vikingetiden er sjældne. Meget sjældne, endda.

Jern udgjorde en stor værdi i vikingetiden, og hvis nogen havde fundet en forladt kiste fyldt med værktøj, havde de smeltet det om til noget andet, fortæller Nanna Holm.

»Værktøjskassen er det første direkte tegn på liv, vi finder i forbindelse med borgen, og dens lige findes kun ganske få andre steder i verden. Jeg er meget spændt på at få mulighed for at kigge nærmere på genstandene og få en bedre forståelse af, hvad det er for en type håndværker, vi har med at gøre,« siger hun.

Træk i pilen herunder for at se, hvordan værktøjet fremstod på CT-skanningen (tv.) i forhold til de virkelige, udgravede genstande, som engang har ligget i en kasse (th.):

Fra CT-skanningen kunne Nanna Holm se, at der formentlig lå nogle skebor og et trækjern i jorden. Skebor er bor, som bruges til at lave huller i træ, mens trækjern er et redskab, der bliver brugt til at lave metaltråd.

»Umiddelbart ligner det, at det er noget træarbejde. Det er det første, der falder mig ind,« siger hun.

I grafikken herunder vises Nanna Holms kvalificerede midtvejsvurdering af, hvad de forskellige genstande kunne være, da det første jordlag var fjernet:

Porten har været brugt efter brand

Derudover er det interessant i sig selv, at værktøjet er fundet i borgens østport. Her har arkæologerne nemlig også fundet rester efter gulv og ildsteder og dermed - sammen med værktøjet - de foreløbig eneste direkte tegn på, at der overhovedet har været mennesker på Borgring.

Men de kan også se, at det eller de mennesker, som har opholdt sig i østporten, formentlig har gjort det efter en brand.

Brand i porten

Arkæologerne kan se, at der har været brand i Borgrings nordport og østport. Det afslører trækul i jordlagene. Men det interessante ved østporten er, at der tilsyneladende har været lagt gulv inde i porten efter branden. For Nanna Holm tyder det på, at der har været bygget videre på porten efter branden, og at den har stået færdig nok til, at nogen har gidet flytte ind.

»Porten - og formentlig også volden - har i hvert fald været bygget færdigt. Ellers giver det for mig ingen mening, hvis man 50 år efter flytter ind i noget, der ikke er færdigt; Så kan man lige så godt bygge et nyt hus, fremfor at bygge ind i nogle brændte stolper,« siger Nanna Holm.

»Vi arbejder lige nu med at finde ud af, om det har været brugt som bolig eller værksted i en fase efter selve borgen,« forklarer Nanna Holm, som understreger, at det er en tolkning hun og hendes kollegaer diskuterer internt.

»Som jeg ser det lige nu, bliver volden og porten bygget i anden halvdel af 900-tallet, og det er også der, den brænder; men ikke så meget at den skvatter sammen. Umiddelbart ligner det, at man har fået slukket ilden, før den har bredt sig, og at der så i en periode efter bliver lagt to lergulve inde i porten. I hvert gulvlag finder vi et ildsted, og det er på det yngste lag, at vi finder værktøjskassen.«

Du kan læse mere om dateringen af såvel Borgring som porten og værktøjskassen i boksen under artiklen.

Værktøjet lå godt begravet

Værktøjskasse viking vikingetid Borgring vikingeborg Mestermyr

En rekonstruktion af Mestermyr-kisten. (Foto: Smegelauget Regin)

I østporten har håndværkeren antageligvis boet meget godt, uanset om han har brugt den som bolig eller værksted: 30-40 kvadratmeter overdækket rum, et godt ildsted og så selvfølgelig den værdifulde værktøjssamling, som mange ville misunde ham.

Så hvorfor har han på et tidspunkt følt sig nødsaget til at efterlade sin gode port og sit dyrebare værktøj?

Måske fordi porten efter noget tid simpelthen er styrtet sammen, gætter Nanna Holm.

Værktøjskassen Mestermyr

Værktøjskasser fra vikingetiden er ikke noget, arkæologerne falder over hver dag. Det flotteste fund i den kaliber er den berømte 'Mestermyr'-kasse, som blev fundet i Gotland i 1936. Billederne af kassen samt det værktøj, som er lagt ind over videoen øverst i artiklen, er rekonstruktioner af dette fund.

De er venligst udlånt af Vikinge Smedelauget Regin, som holder til på Ribe Vikingecenter. Smedelauget lavede for nogle år siden en udstilling, som var en tro kopi af Mestermyrfundet. Du kan læse mere om smedelauget her.

»Vi finder værktøjet under stolperne, så noget tyder på, at porten er styrtet sammen, og det gør den nok, fordi stolperne er rådne, gamle og ustabile. Det, vi finder arkæologisk, er selve skorpen af stolperne, og det tyder på, at resten af dem er rådnet væk. Værktøjet har ligget godt begravet og simpelthen ikke været til at komme til efterfølgende.«

Heldigt for os; for af samme grund står vi i dag – i år 2016 – med en værktøjssamling foran os, som er lige til at dykke ned i og gå på jagt i fortiden.

14 genstande i kassen

Det tager to dage at komme igennem jordklumpen, som rummer, hvad der i dag er tilbage af værktøjskassen. Møjsommeligt bliver jordlag efter jordlag skrabet væk og afslører i alt 14 genstande.

Du kan se, hvordan det så ud, da jorden blev fjernet, i timelapsevideoen her: 

(Video: Kirstine Jacobsen, Videnskab.dk)

Nogle af dem fremstod tydeligt på CT-skanningen - skeborene og trækjernet eksempelvis - men flere andre var i for ringe forfatning eller indeholdt for lidt jern til at vise sig på skanningen.

»Jeg er meget tilfreds, for vi finder mange genstande på meget lidt plads, og det er spændende, at der er så mange ting, vi ikke kunne se på skanningen. Jeg havde dog håbet på, at tingene ikke var så korroderede (utilsigtet nedbrydning af metaller, red.), så jeg kunne have sagt endeligt, hvad det hele er,« siger Nanna Holm, som er tilfreds med ’kun’ at finde værktøj i kisten, men stadig håber også at finde aftryk af det træ, det har ligget op af.

»Jeg tør ikke sige det endeligt endnu, men der ligger nogle beslag, som godt kunne ligne, at de har ligget op af træet. Nu sender vi dem til analyse, og så må vi se.«

Værktøjskasse viking vikingetid Borgring vikingeborg

Her ses de 14 genstande, efter de er taget ud af selve 'kassen'. (Foto: Nanna Holm)

Røntgen vil kunne give flere svar

Næste skridt bliver at få røntgenfotograferet genstandene i værktøjskassen. Røntgen vil formentlig kunne give Nanna Holm det sidste skub for endeligt at afklare, hvad mange af genstandene er.

»For eksempel ligner det, at et af skeborene måske i virkeligheden kunne være en pincet eller en tang. Det vil røntgen kunne afsløre,« siger hun.

Arbejdet med værktøjskassen fortsætter nogle uger endnu. Konservatorer skal undersøge genstandene enkeltvis og vurdere, hvordan man får dem til at træde klarest muligt frem og samtidig bedst bevarer dem for eftertiden. Til næste år skal de udstilles på Borgring lige uden for Køge.

»De ser ikke ud af meget nu, men konservatorerne er knalddygtige; når de er færdige med at få det bedste frem i genstandene, skal de nok blive klar til udstilling,« slutter Nanna Holm.

Engelsk keramik kan hjælpe med datering

Stamford keramik vikingetid Borgring

Stamford-keramik er fundet i ildstedet i samme gulvlag, som værktøjet lå. (Foto: Tony Story, Trust for Lincolnshire Archaeology)

Arkæologerne har haft såre svært ved at datere Borgring. Det eftertragtede egetræ, som giver den bedste mulighed for datering – dendrokronologi – er ikke dukket op nogle steder endnu.

Til gengæld har de i samme gulvlag, som værktøjskassen er fundet i, også fundet såkaldt ’Stamford-keramik’. Samme type keramik, der blandt andet er fundet i Lejre, Roskilde og i Lund, og som disse steder er blevet dateret til at stamme fra år 1020.
 
»Hvis den datering er rigtig ved de andre udgravninger, betyder det, at der været nogle folk inde i østporten på Borgring, som har brugt værktøj og boet der, før pælene vælter ned omkring år 1020,« siger Nanna Holm.
 
Keramikken skal nu analyseres, og det samme skal trækul fra ildstederne, som måske også vil kunne give en nærmere datering.