Se her, kvinder: De bedste og de værste dansetrin
De fleste er i stand til at adskille en god danser fra en dårlig, men hvad er det egentlig, der afgør forskellen? Et nyt studie har fundet tre bevægelsesmønstre, der kendetegner dygtige kvindelige dansere.
Bedste kvindelige dansere moves trin bevægelser attraktiv rytme hoftebevægelser, asymmetrisk lår og armbevægelser

Nyt studie viser, at der findes nogle bestemte bevægelsesmønstre, som både mænd og kvinder finder særligt attraktive. (Foto: Shutterstock)

For nogle kommer dans naturligt. De slanger sig rytmisk på dansegulvet, som havde de aldrig foretaget sig andet. For andre er dans forbundet med en lammende angst, som det kræver et kritisk antal genstande at overkomme.

Uanset hvilken gruppe man tilhører, har man formentlig en idé om, hvad der er god og dårlig dans, men det er sværere at definere, præcis hvad det betyder. Det har et britisk forskerhold imidlertid gjort. De har tidligere beskrevet de bedste mandlige dansetrin, og nu er turen kommet til kvinderne.

I et studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Scientific Reports, lyder konklusionen, at der findes tre typer bevægelser, som vi finder attraktive hos kvinder:

Bedste kvindelige dansere moves trin bevægelser attraktiv rytme hoftebevægelser, asymmetrisk lår og armbevægelser

Hvis du er en af dem, der ikke ejer fornemmelsen for gode dance moves, har du måske undret dig over, hvordan andre får bevægelserne til at se så lækre ud. Med den nye viden kan du måske lære at kaste dig ind i kampen. (Foto: Shutterstock)

  • Hoftebevægelser
  • Asymmetriske lårbevægelser
  • Asymmetriske armbevægelser

Slip hofterne løs, men styr armene

Vi vender tilbage til, hvorfor det forholder sig sådan, men først lidt flere detaljer om bevægelserne.

Hofterne skal i sving, og gerne meget, men husk at holde dig til rytmen (det gælder i øvrigt altid). Lårene skal også i bevægelse, men asymmetrisk. Det vil sige, at det ene lår skal bevæge sig uafhængigt af det andet. Det samme gælder armene.

Det er dog vigtigt ikke at gakke fuldstændig ud. Hold lår- og armbevægelserne på et mellemstadie. Bliver de for symmetriske, er det for stereotypt og stift. Bliver det for vildt, kan de asymmetriske bevægelser indikere sygdom såsom Tourettes syndrom, skriver forskerne.

Måske er det nemmere med en visuel beskrivelse. De to videoer nedenfor er eksempler fra studiet. Den øverste viser en danser, der vurderes som god, mens den nederste viser en danser, der vurderes som dårlig.

En god danser. (Video: Northumbria University/ Scientific Reports)

En dårlig danser. (Video: Northumbria University/ Scientific Reports)

Resultaterne stammer fra et eksperiment, der er foretaget på Northumbria University i Newcastle. Forskerne rekrutterede 39 kvinder, der ikke var professionelle dansere. De dansede hver især til et simpelt trommebeat iført måleudstyr, der registrerede alle deres bevægelser. Det resulterede i de 3D-avatarer, som ses i videoerne.

»For at undgå forstyrrende elementer fjernede vi al information om kvindernes udseende fra animationen, så vi kun stod tilbage med bevægelserne,« siger lektor i psykologi fra Northumbria Nick Neave, der er medforfatter til studiet.

Dernæst fik forskerne en gruppe mænd og kvinder til at give danserne karakter, og ved at sammenligne karaktererne med målinger af dansernes bevægelser, fandt de frem til de egenskaber, som gode dansere har til fælles. Mandlige og kvindelige bedømmere var enige om, hvad der udgjorde god dans.

Dans er et kurtiseringsritual

Professor Henrik Høgh-Olesen fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet har læst studiet, men er ikke selv involveret i det.

»Det er et interessant studie, som viser, at der findes nogle bestemte bevægelsesmønstre, som vi finder særligt attraktive, og det må have en forklaring og et formål,« siger han.

Forklaringen er endnu ikke klarlagt, men forskerne har nogle bud på, hvorfor vi foretrækker hoftebevægelser og asymmetriske lår- og armbevægelser.

»En del af forklaringen er formentlig biologisk og har at gøre med partnervalg,« mener Nick Neave.

»Dans er i høj grad et kurtiseringsritual; dans kan signalere til andre, at man er en attraktiv partner. De asymmetrisk bevægelser viser, at man besidder en veludviklet motorik, og det er et vidnesbyrd om, at ens krop er vital og sund, og at man er et kreativt væsen.«

Man kender det også fra dyreverdenen, hvor bevægelser, der minder om dans, spiller en vigtig rolle i parringsritualet. Eksempelvis i fugleverdenen, hvor hannerne kurtiserer hunnerne med dans. 

Bedste kvindelige dansere moves trin bevægelser attraktiv rytme hoftebevægelser, asymmetrisk lår og armbevægelser

Dans handler om kurtisering, og hvis man danser godt og mestrer de asymmetriske bevægelser, viser man, at man besidder en veludviklet motorik, og det er et vidnesbyrd om, at ens krop er sund, og at man er et kreativt væsen. (Foto: Shutterstock)

De bedste mandlige dansetrin

Nick Neave og kollegaer har tidligere lavet en lignende undersøgelse af de bedste mandlige dansetrin.

Her identificerede de også specifikke bevægelsesmønstre, som kvindelige bedømmere fandt attraktive:

  • Varierende bevægelser med hoved og overkroppen.
  • Hurtige bevægelser med højre knæ.

Se denne video med eksempler på god og dårlig mandedans og en kort forklaring fra Nick Neave.

Hoftesving er seksuelle

Grunden til, at hoftebevægelser er vigtige, er formentlig, at de er et klart feminint signal.

Forskning viser, at det er muligt at identificere en persons køn udelukkende ved at kigge på vedkommendes gang, og at det især er hoftebevægelser, der afslører kvindekønnet. Vi forbinder altså hoftebevægelser med femininitet, og det kan forklare, hvorfor det er en god danseegenskab for kvinder.

»Man kan betragte hoftebevægelserne som en stilisering af det feminine. Derudover er hofterne også en seksuel stimulus for mænd. Tænk på timeglasfiguren, som er universelt tiltrækkende verden over. Når man svinger med hofterne under dans, er det en yderligere manifestation af den seksuelle stimulus og et tydeligt signal om ens kvindelighed,« mener Henrik Høgh-Olesen.

Brede hofter er et levn fra fortiden

Det rejser imidlertid et spørgsmål: hvorfor er det lige hoftebevægelserne, der signalerer femininitet?

Bedste kvindelige dansere moves trin bevægelser attraktiv rytme hoftebevægelser, asymmetrisk lår og armbevægelser

Når dygtige dansere som Shakira svinger med hofterne under dans, er det et tydeligt signal om kvindelighed og fungerer som en seksuel stimulus for mænd. (Foto: YouTube)

»Det hænger formentlig sammen med, at vi i vores tidlige udvikling altid havde samleje bagfra. Brede hofter og en stor bagdel var nøglestimuli, der indikerede fødedygtighed. Det har hængt ved lige siden, og bagdelen er derfor en vigtig seksuel stimulus for mænd, så det at svinge med hofterne er interessant,« siger Henrik Høgh-Olesen.

Det forklarer, hvorfor mændene finder hoftebevægelser attraktive, men hvad med kvinderne? Som nævnt var de mandlige og kvindelige bedømmere generelt enige om, hvad der kunne betegnes som god dans.

»Vi kender ikke forklaringen, men et bud er, at de mandlige bedømmere vurderer danserne ud fra deres partnerpotentiale, mens de kvindelige bedømmere vurderer danserne ud fra deres potentiale som konkurrenter i kampen om mændenes gunst. Dermed er det de samme bevægelser, der er vigtige,« siger Nick Neave.

Fødedygtighed påvirker måske bevægelser

Indtil videre mangler der evidens for bevægelsernes betydning og funktion – dem kan man kun gisne om, som forskerne har gjort her. Fremtidige studier vil kigge nærmere på, hvilken funktion de har og hvorfor.

Nick Neave arbejder i øjeblikket på at undersøge sammenhængen mellem fertilitet og bevægelser.

Forskning indikerer nemlig, at kvaliteten af dansen kan hænge sammen med fertilitet.

Bedste kvindelige dansere moves trin bevægelser attraktiv rytme hoftebevægelser, asymmetrisk lår og armbevægelser

Forskning antyder desuden, at kvaliteten af dansen kan hænge sammen med fertilitet. Eksempelvis har et andet studie vist, at kvindelige strippere tjener betydeligt flere penge, når de har ægløsning, end under menstruationen. (Foto: Shutterstock)

I et studie filmede man 48 dansende kvinder på 2 forskellige tidspunkter i deres ægløsningscyklus:

  1. hen mod ægløsningen, hvor østrogenniveauet i kroppen er højt
  2. i den præmenstruelle fase, hvor østrogenniveauet er lavt

Det blev til korte videoklip med silhuetter af danserne, som 200 mænd vurderede tiltrækningskraften af. De danse, der blev optaget, mens kvindernes fødedygtighed var på sit højeste, blev opfattet som betydeligt mere tiltrækkende end de danse, der var optaget i kvindernes præmenstruelle fase.

Et andet studie viser, at kvindelige strippere tjener betydeligt flere penge, når de befinder sig i ægløsningsfasen, end når de menstruerer.

I Nick Neaves studie, der endnu ikke er publiceret, har de ligeledes filmet dansende kvinder på to forskellige tidspunkter i deres ægløsningscyklus og afspillet dem side om side for bedømmere, der er udstyret med måleudstyr, som følger deres øjne.

»Den foreløbige data viser, at bedømmerne primært har deres øjne rettet mod optagelsen af kvinden, der har ægløsning, og at fokus er på hofterne. Det tyder altså på, at kvindens ægløsningscyklus har indflydelse på, hvordan hun bevæger sig,« siger Nick Neave.

Bedste kvindelige dansere moves trin bevægelser attraktiv rytme hoftebevægelser, asymmetrisk lår og armbevægelser

Kvinder kan bruge den nye viden til at blive bedre til at danse, mener forskeren bag, Nick Neave. Man skal bare huske, at det også er meget vigtigt at få rytmen på plads, hvis man vil imponere. (Foto: Shutterstock)

Giver viden om den menneskelige natur

Men hvad kan vi så bruge denne viden om de attraktive dansetrin til? Kan kvinder eksempelvis bruge det som en slags danseguide? Ja, mener Nick Neave.

»Man kan godt tage nogle af rådene til sig, hvis man gerne vil være en bedre danser. Det handler dog ikke kun om bevægelser. Vi kan også se, at det er meget vigtigt at have rytmen på plads. Selvom bedømmerne ikke kunne høre beatet, da de vurderede danserne, gav de instinktivt en højere karakter til de dansere, der formåede at følge rytmen,« siger han.

Henrik Høgh-Olesen mener ikke nødvendigvis, at der er et konkret formål med denne viden, men det gør ikke noget, siger han:

»Forskningen har måske ikke en umiddelbar anvendelse, men den fortæller os noget om den art, vi er. Vi får en større forståelse for, hvad der driver os. Jo mere vi ved om, hvilke underliggende dynamikker der har indflydelse på vores ageren, jo mere frihed har vi i forhold til de dynamikker. Vi bliver mindet om, at vi i højeste grad er dyr, og det er mange tilbøjelige til at glemme. Det er dybt interessant at vide noget om den side af os.«

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud