Se grafik over vikingernes rejser
Brugen af sejlet satte gang i vikingetiden, hvor vores forfædre fandt vejen til Amerika. Se i grafikken her, hvor vikingerne rejste hen, og hvor de handlede eller plyndrede sig til alt fra krydderier til slaver.
Vinkengeskib

Brugen af sejlet satte gang i vikingetiden, hvor vores forfædre fandt vejen til Amerika. (Foto: Shutterstock)

Vores forfædre vikingerne har fået et rygte som et blodtørstigt folkefærd, men de var også, som mange ved, berejste handelsmænd. På en ny grafik ovenfor kan du se, hvor vikingerne rejste hen, og hvad de handlede og plyndrede sig til rundt omkring i og udenfor Europa.

Klik på krydserne på kortet nedenfor og få mere viden.

Sejlet gjorde det muligt for vikingerne at drage ud

Det var et stort stykke stof, som forandrede vores historie for altid og forvandlede skandinaverne til berejste nordboere. Sejlet gjorde det nemlig muligt for vikingerne at drage ud i verden på handels- og krigstogter.

Datidens danskere, nordmænd og svenskere har også rejst til vands i tiden op til vikingetiden (ca. 700-1050). For eksempel har de folk, der i jernalderen var bosiddende i Sverige, været nede ad de russiske floder. Men sejlet gjorde det muligt at rejse hurtigere og længere væk – også på de store have.

»Vikingetidens mennesker har kendt til sejlet i hvert fald siden omkring Kristi fødsel, fordi de har haft kontakt med romerne, som havde sejl på deres skibe. Men det er først omkring det 7. og 8. århundrede, at vi kan se, at sejlet er blevet introduceret i Skandinavien,« fortæller ph.d. Morten Ravn, som er ansat på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

»Vi ved ikke, hvorfor sejlet indtil da har været fraværende - måske har det været fravalgt,« siger forskeren, som mener, at nordboere må have kendt til sejlet inden det 7. århundrede.

Med sejlet indledtes en historisk periode, hvor nordboerne nåede hele vejen ned til Det Kaspiske Hav, omkring Gibraltar og endda også til Island, Grønland og Amerika.

LÆS OGSÅ: Vikingetiden begyndte i Ribe

Hul i viden frem til sejlet bliver brugt

Morten Ravn fortæller, at fra det 4. århundrede og frem til det 7. og 8. århundrede er der et hul i forskernes viden om sejlets historie i Norden. Det sidste, vi ved om skibshistorien i Danmark indtil da, er baseret på en båd, der blev fundet i en mose i Nydam i Sønderjylland i 1863.

Kortet kan ses i større version her.
 

»Vi ved ikke, hvad der er sket fra Nydamfundets både og skibe, fra det 3. og 4. århundrede e.Kr., der udelukkende blev fremdrevet for årer, og frem til at vi i det 7. århundrede begynder at få noget billedmateriale af skibe. Vi kan ikke udelukke, at vi på et tidspunkt finder et skib fra år 500, men lige nu er det et af arkæologiens store spørgsmål,« siger forskeren.

Nydamsbåden er en 23 meter lang og 3,5 meter klinkbåd. Den repræsenterer et udviklingstrin mellem syede plankebåde og vikingeskibe.

I løbet af vikingetiden udviklede vikingerne forskellige skibstyper, hvoraf nogle var bedre til at laste mandskab end mad og handelsvarer og omvendt.

Andre skibe var bygget til kyst- og flodsejlads, mens de vikingeskibe, som drog til England, Island, Grønland og Amerika sandsynligvis har været store havgående skibe med plads til op til 80 mand eller en stor mængde last.

LÆS OGSÅ: Ældgammelt dokument afslører ny viden om vikingernes skibe

Handel, handelsforbindelser og togter

De mange mænd på skibene var nødvendige under de store erobringstogter, som eksempelvis England blev ramt af.

Men vikingernes ry i populærkulturen som blodtørstige vildmænd er lidt for unuanceret.

Vikingetidens mennesker levede af landbrug, men kunne også finde på at drage i viking, hvilket var datidens betegnelse for at rejse ud og plyndre. På deres rejser handlede vikingerne med de lokale, men de samme vikinger kunne et andet sted finde på at bestorme land, røve sig til tyvekoster og tage slaver med hjem.

»Det, at de havde årer på skibene, gjorde, at de hurtigt kunne sejle ind til land og hurtigt komme derfra igen selv under ugunstige sejladsforhold. Hvilket var essentielt for datidens karakteristiske 'hit and run attacks',« fortæller Morten Ravn.

Vikingerne kunne altså være fredelige handlende den ene dag for så at forvandle sig til brutale pirater den næste.

Fakta

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Vil du have flere fede forskningsnyheder direkte i din indbakke? Så tilmeld dig Videnskab.dks gratis nyhedsbrev.

I dag kender vi til vikingernes rejser, fordi forskerne har analyseret arkæologiske fund, som for eksempel grave og bopladser, hvor levn fra vikingernes handelsvarer er fundet.

Munke, arabere og middelalderskribenter har fortalt om vikingerejser

Skriftlige kilder vidner også om, at vikingerne har rejst, handlet, men også plyndret i det meste af Europa.

»Imidlertid angreb danske sørøvere Rouen (By i Normandiet) fra Vesterhavet gennem Kanalen (Den Engelske Kanal), rasede med rov, sværd og ild, tilintetgjorde byen, munkene og det øvrige folk med drab og fangenskab, hærgede alle klostre samt alle bebyggelser langs Seinens bredder eller lod dem skrækslagne tilbage efter at have ladet sig give mange penge af dem.«

Sådan er året 841 e.Kr. eksempelvis beskrevet i årbøgerne fra det frankiske kloster St. Bertin (Læs mere på Danmarkshistorien.dk).

Et andet eksempel på skriftlige kilder til vikingernes rejser er de islandske sagaer, som dog er skrevet ned på papir senere i middelalderen. Her kan man i sagaen om den norske konge Harald Hårderåde læse, at Harald Hårderåde sammen med sine mænd rejste til Miklagård, som i dag hedder Istanbul, og gik i tjeneste som kejserens livvagt. Harald Hårderåde vendte hjem til Norge som en velhavende mand.

Vikinger kan have haft destinationer, vi ikke kender til

Forskerne har således dokumentation for, at vikingetidens nordboere var berejste. Men vikingerne kan have været flere steder, end der er dokumentation for.

For eksempel er det muligt, at vores forfædre sejlede ned langs Afrikas vestkyst, da forskerne ved, at vikingerne har sejlet ned langs den spanske halvø og ind i Middelhavet.

Det er også muligt, at vikingerne har været andre steder langs Nordamerikas kyster end blot ved L'Anse aux Meadow på Newfoundland, hvor arkæologerne Helge Ingstad og Anne Stine Ingstad fandt levn fra en vikingeboplads i 1960.

Du kan læse mere om vikingernes rejser på kortet ovenfor og i artiklen 'Hvordan fandt vikingerne rundt i verden?'

Derfor rejste vikingerne ud i verden

Sejlet gav som ny skibsteknologi mulighed for at drage på handelsfærd eller i viking, som vikingetidens mennesker sagde. Men hvad var egentlig årsagen til, at vikingernes rejser blev så omfangsrige?

Forskerne har tre bud:

  • Vikingerne jagtede anerkendelse og respekt for deres togter og handelsrejser. Det gav prestige derhjemme.
     
  • Tilfældigheder betød, at vikingerne fandt nyt land og navngav det for eksempel Island og Grønland.
     
  • Et befolkningspres i hjemlandet kan have betydet, at vikingerne søgte nyt jord, de kunne opdyrke i udlandet.

Læs mere i artiklen: Hvordan fandt vikingerne rundt i verden?

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud