Danske værdier er flyvske størrelser, som det er svært at bygge et fællesskab op om. Det er fællessang bedre til, fortæller dansk forsker. (Foto: Colourbox)

Danske politikere har i de seneste år hæftigt diskuteret de såkaldte 'danske værdier'. Både Villy Søvndal og Karen Jespersen mener, at værdierne skal skal fungere som den lim, der binder den danske befolkning sammen.

Men i virkeligheden er fællessang - for eksempel salmesang - meget bedre til at kitte folk sammen i et fællessakab, end værdier.

»Salmesang kan skabe en fællesskabsfølelse hos en samling af individer. Det kan en 'værdi' ikke. Værdier er nemlig luftige og svære at forstå, indtil de får kraft fra et fællesskab, fortæller Katrine Frøkjær Baunvig.

Hun er ph.d.-stipendiat ved Teologisk Fakultet, Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet.

Fællessang gøder værdierne

Hendes forskning viser, at folk først kommer til at føle inderligt for værdier, når de har rod i et fællesskab, hvor der hersker en fællesskabsfølelse.

Den fællesskabsfølelse opstår helt naturligt, når mennesker synger sammen.

»Når folk spiller eller synger sammen, opstår der et forhøjet niveau af hormonet oxitocin i deres hjerner. Det er et hormon, som får mennesker til at stole på hinanden og knytte sig til hinanden, så der opstår en følelse af fællesskab. Derfor skaber fælles salmesang fællesskab.«

»Hormonet kender man også fra fødsler, hvor det bliver afgivet i kvindens hjerne. På den måde knytter hun sig lette til sit nyfødte barn,« fortæller Katrine Frøkjær Baunvig.

Grundvig kendte til salmens magt

Forskeren er overbevist om, at Danmarks mest berømte salmedigter - præsten N.F.S. Grundtvig - var opmærksom på, at salmer havde en evne til at skabe sammenhængskraft i en gruppe. Også selvom han aldrig havde hørt om hormonet oxitocin.

»Grundtvig brugte salmerne til at skabe fællesskabsfølelse i sin menighed, Vartov.«

»Det ses tydeligt i hans gudstjenestesalmer. Der reflekterer han over, hvad det vil sige, at "vi" som menighed synger om det kristne budskab. I modsætning til Brorsons og Kingos salmer - der er "jeg"-salmer - handler Grundtvigs salmer om hvad "vi" føler eller gør.«

»Og i forskellige sammenhænge har han skrevet om, hvor vigtigt det er, at salmer er så enkle, at vi alle kan synge med, så alle kan være en del af fællesskabet,« siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Et barn er født i Bethlehem

N.F.S. Grundtvig vidste, at fællessang skaber samhørighed. (Foto: Wikimedia Commons)

Grundtvig brugte imidlertid fællessang til mere end bare at skabe fællesskabsfølelse i sin menighed.

Den gamle præst brugte nemlig også sine salmer til at knytte det stærke fællesskab i menigheden sammen med det kristne forestillingsunivers og de kristne værdier.

Et eksempel på det finder man i salmen ‘Et barn er født i Bethlehem'. I den kendte julesalmes vers 7 og 8 lyder det:

På stjernetæpper lyseblå / skal glade vi til kirke gå

Guds engle der os lære brat / at synge, som de sang i nat

»Her får Grundvig koblet menighedens sang sammen med den englesang, der var, da Jesus blev født. Englene lærer os at synge, og på den måde tager menigheden i fællesskab del i kristendommen, idet den synger,« siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Forskningen kan bruges til integration

Grundtvig brugte salmerne til at skabe fællesskabsfølelse i sin menighed

- p> - Katrine Frøkjær Baunvig </p>

Selvom det nu er mange år siden, at Grundvig kom til sine indsigter om salmesang, kan de sagtens bruges i dagens Danmark. Særligt i forbindelse med integration af udlændinge.

Katrine Frøkjær Baunvigs forskningsprojekt behandler godt nok ikke specifikt integration, men hun mener, at det alligevel bidrager med en vigtig indsigt. Nemlig, at man ikke kan tvinge et fællesskab med særlige værdier ned over hovedet på folk, når man vil integrere dem.

»Kun hvis indvandrere selv erfarer fællesskabet og kobler det sammen med 'danske værdier', kan de for alvor forstå værdierne,« fortæller Katrine Frøkjær Baunvig.

Fysisk integration

»Forskningen viser, at hvis man skal have folk til at nære varme følelser for nogle fælles værdier, så skal værdierne forankres i et fysisk fællesskab.«

»Min pointe er, at det fysiske aspekt - for eksempel at man forsamler sig, har fælles ritualer, eller synger salmer - er mere fundamentalt end kultur forstået som et intellektuelt, mentalt fænomen,« siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Hun mener derfor, at det i forbindelse med integration er vigtigt, at danskere og indvandrere laver faste, fysiske, kollektive handlinger sammen. Det kan sågar blot være, at man nogle gange om ugen kommer i en lokal klub.

»På den måde kan man som indvandrer få dansk 'praksis' såsom kropssprog og omgangstone under huden.«

»Den fysisk-kropslige viden om, hvordan man agerer i danske fællesskaber, er mere fundamental end viden om Gorm den Gamle og 'Danske værdier'. Faktisk mener jeg, at det fysiske er forudsætningen for, at værdier kan 'sætte sig på rygraden',« siger Katrine Frøkjær Baunvig.