Annonceinfo

Saga-professorer skåler i oldnordiske øl

At møde de store professorer er som, når en teenager møder Justin Bieber, lyder det fra den største internationale saga-konference nogensinde. Den samler nogle af verdens førende - og muntre - forskere i oldnordisk mytologi.

Over 300 forskere fra universiteter i 25 forskellige lande har i denne uge været på saga-konference i Aarhus. (Foto: Minik Busk)

Normalt sidder de med næsen begravet i oldnordiske skrifter.

I denne uge drikker de middelalderøl, synger korsang og går på bryghus. Kedeligt er det ikke, når over tre hundrede professorer, forskere og studerende fra fem forskellige kontinenter mødes for at diskutere sagaer.

»Vi har fået Bryggeriet Sct. Clemens i Aarhus til at brygge en øl til os inspireret af opskrifter, som vikingerne brugte, da Island blev bebygget. Hele ugen er bryggeriet vores mødested, hvor vi rigtigt kan sige skål i sagaernes ånd,« siger konferencearrangør Ulla Loumand.

En afgørende ingrediens i den specialbryggede middelalderøl er enebær, som brygmesteren har knust med en hammer. 

Saga-øl og islandsk musik på guitar

Saga-øllen med det oldnordiske navn Landnambryg er så stort et hit, at den har fået nogle af verdens mest anerkendte professorer i nordisk mytologi til at finde guitarerne frem for at spille islandsk musik på Sct. Clemens. I løbet af ugen er bryghuset blevet det sted, hvor konferencedeltagerne mødes, når de ikke er på ekskursion eller til seminar på universitet.

»Halvdelen af konferencen er det sociale, altså dét man taler om i kaffepausen og på bryggeriet. Det er guld værd at møde alle de her folk, som beskæftiger sig med det samme, som man selv gør,« siger Maria Bønløkke Spejlborg, der er i gang med at skrive en ph.d. på Aarhus Universitets Historiske Afdeling.

Fakta

Hvordan læser og tolker man litterære tekster, som beskriver en fjern fortid? Det er temaet på årets Internationale Saga Konference på Aarhus Universitet.

Litteraturforskere, historikere, filologer, religionsforskere og folklorister er mødt op fra universiteter i 25 forskellige lande.

Det er den 15. internationale saga-konference. Konferencen bliver holdt hvert tredje år, men for første gang i Aarhus. For tre år siden mødtes forskerne til konference på Uppsala Universitet i Sverige.

I løbet af ugen har deltagerne afholdt seminarer og debatarrangementer på Aarhus Universitets Teologiske Fakultet.

Ekskursioner til middelalderhistoriske steder som Jelling, Ribe, Fyrkat og Lindholm Høje har også været på programmet.

Hun og de andre konferencedeltagere har ellers nok at se til. Ugens program er spækket med seminarer og debatarrangementer om alt fra kropssprog i de islandske sagaer til italienske oversættelser af oldnordiske skrifter.

Unik litteratur om almindelige mennesker

Universitetsforskere helt fra Mexico, Japan og Australien er rejst til Aarhus, for at være med på saga-konferencen, som bliver afholdt et nyt sted hvert tredje år. Aldrig er så mange mødt op som i år.

Tilsyneladende stiger interessen for det oldnordiske, og det er ikke så underligt, mener arrangørerne.

»Sagaerne er jo en helt unik form for middelalderlitteratur, fordi de beskæftiger sig med almindelige menneskers hverdag og følelser. Man finder ikke noget tilsvarende fra den tidsalder andre steder i verden. I andre lande skrev man kun om aristokratiet og kirken på den tid. Altså om kongerne, folk omkring dem og gejsteligheden,« forklarer Jens Peter Schjødt, der er professor i nordisk religion på Aarhus Universitet.

Vikingerne har gjort sagaerne populære

Vikingerne fascinerer overalt i verden, og det er også deres fortjeneste, at sagaerne er populære, mener Jens Peter Schjødt, som har været med til at arrangere konferencen. Han bliver bakket op af sin medarrangør Pernille Hermann, som er lektor i Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet.

»Man kan sige, at vikingerne er en slags brand for Skandinavien, men der er mange usande myter om dem, for eksempel er det en skrøne, at de havde horn i deres hjelme. Hvis man vil vide noget videnskabeligt om vikingerne fra skriftlige kilder, er der kun sagaerne at gå til,« forklarer hun.

Deltagerne på årets internationale saga-konference har været på ekskursion til middelalderhistoriske steder i Jylland. (Foto: Minik Busk)

Saga-konferencen er en enestående mulighed for at få kontakter og blive inspireret af andre, mener Pernille Hermann.

»Saga-forskning er meget tværfaglig, og her på konferencen kommer vi fra alle mulige forskellige faglige discipliner. I det daglige er der ganske få på mit institut, der arbejder med det oldnordiske, så der har jeg ikke så mange at sparre med. Her på konferencen mødes jeg med ligesindede,« siger hun.

Studerende: »Som at møde Justin Bieber«

Aarhusianske studerende, som frivilligt sørger for, at konferencen kører på skinner, har også haft nogle hektiske dage. De har blandt andet sørget for, at deltagerne fra 25 forskellige lande har fundet frem til Aarhus Universitets Teologiske Fakultet, hvor saga-konferencen finder sted.

Det er også de frivilliges fortjeneste, at det hele gik op i en højere enhed, da deltagerne en dag tog på ekskursioner til middelalderhistoriske steder forskellige steder i Jylland.

Belønningen er, at de frivillige har fået lov til at møde nogle af deres helt store forbilleder. Pludselig kan de studerende, som har hjulpet til, uden videre gå hen og tale med professorer, som har skrevet de bøger, der står i bogreolerne.

»Det er så vildt at møde dem i virkeligheden, men de er utroligt åbne og helt nede på jorden. Man kan godt sige, at nogle af dem er en slags idoler, så det er fedt, at man bare kan gå hen og snakke med dem efter et seminar,« siger Kristina Aaes, der har læst Nordisk Mytologi på Aarhus Universitet.

Fakta

Saga-genren består af forskellige former for litterære skrifter.

Islændingesagaerne betegnes som de klassiske sagaer. De er nedskrevet i middelalderen, men handlingen foregår for det meste i den sene vikingetid. Æresbegreber, intriger og indbyrdes kampe er hovedtemaer i historierne, der betegnes som nordens første egentlige bidrag til verdenslitteraturen.

Kongesagaerne er historiske fortællinger, der handler om de norske konger fra sagntiden til år 1177.

Bispe- og riddersagaerne er blandt andet fortællinger om de første islandske bisper, som nogle gange blev til helgener. De foregår i middelalderen.

Kilde: www.litteratursiden.dk

»Det er lidt, ligesom når en teenager møder Justin Beeber, bortset fra, at vi selvfølgelig ikke skriger og råber, når vi ser dem,« fortsætter hun. 

Saga-kor synger af

Kloge hoveder inden for nordisk mytologi er langt fra højt på strå. Det beviser de også i frokostpausen, hvor dybe mandestemmer blander sig med høje kvindelige. Det er koret Saga Singers, som øver sig i et undervisningslokale på det teologiske fakultet.

»Vi har øvet hele ugen på sange fra renæssancen. Vi kan desværre ikke synge sange fra middelalderen, hvor sagaerne blev skrevet, fordi der ikke findes flerstemmige sange på tryk fra den tid,« siger Agathe Hahn, der dirigerer koret, men til dagligt er ph.d.-studerende på Københavns Universitets nordiske forskningsinstitut.

»Koret er opstået sådan helt spontant, fordi nogle havde lyst til at synge. De er slet ikke vant til at synge sammen,« fortsætter hun.

Agathe Hahn er blevet valgt til at være Saga Singers' dirigent, fordi hun også har studeret musikvidenskab i Tyskland.

Korets øvrige 16 medlemmer har også fine titler på universiteter i forskellige lande. Lørdag skal de optræde til saga konferencens afslutningsmiddag.  

Her på Videnskab.dk bringer vi i den næste tid artikler om forskningen og interview med professorer, som er med på saga-konferencen i Aarhus.

tidlig musik - nogle misforståelser

Jeg er godt klar over, at det er et kedeligt indlæg at komme med. Men jeg er nødt til at gøre klart, at jeg faktisk ikke har sagt det, jeg citeres for - til og med i direkte tale. Artiklens sidste afsnit koger en længere samtale sammen. Der er åbenbart opstået en hel del misforståelser, som jeg gerne vil opklare:

Den tid, "hvor sagaerne blev skrevet", er en meget upræcis størrelse. De forskellige saga-genres har haft vidt forskellige blomstringstider. Islændingesagaerne for eksempel har haft deres mest produktive fase i 1200-tallet - men andre genrer blev skrevet op til 1500-tallet (og til dels endnu senere).

1200-tallet er også perioden, hvor vokalpolyfonien først for alvor udvikler sig, først og fremmest i Frankrig. Hvornår den så er nået til Norden, er en helt egen fagdiskussion, som ikke har sin plads hér.

Fra Island og de skandinaviske lande findes der kun lidt musikalsk materiale bevaret fra så tidligt som 1200-tallet. Næsten det hele er enstemmigt og af liturgisk karakter - og egner sig derfor ikke til en lystig afslutningsmiddag på en fredag (!) aften.

I og med at bogtrykkunsten først blev indført af Gutenberg omkring 1450, giver det sig selv, at der ikke findes trykte noder fra 1200-tallet, hverken en- eller flerstemmige. Men man kan selvfølgelig godt synge middelalderlig musik, der er overleveret i manuskripter. Der er masser af moderne udgaver på tryk, som er lavet på basis af transkriptioner fra håndskrifter - også på min egen boghylde.

Men det har nu heller aldrig været et mål for os at synge noget "fra den tid hvor sagaerne blev skrevet". Ligesom ved de to forrige Sagakonferencer ville vi gerne lave noget, der havde en forbindelse til det land, konferencen blev holdt i. Det skulle denne gang altså være noget dansk, og det skulle være overskueligt nok, at man kunne indøve det i de to frokostpauser, vi kunne afsætte til korprøve. Sangen "Et smuct EPITHA[LAMION] eller Brudesang", som vi så opførte, udmærker sig ved, at den sandsynligvis er det første nodetryk, der er lavet i Danmark (1572). Det er altså her, denne misforståelse må være opstået.

Saga øl

Er jeg den eneste der godt gad at have opskriften på denne saga "øl"?

Den eneste sande tro...

...er asatroen!

For denne livsfornøjerlige tro går så sandelig ikke ind for forbud mod mad og drikke mens Solen er på himlen!

Når man brander en knallert ud efter et par potter OldNordisk Øl - Mjød - er TREO - opløst i en lidt tyndere pot mjød - at anbefale.

-skulle jeg hilse og sige fra Freja - denne dejlige sild!

(og mig selv :-) )

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg