Sådan undgår du at blive snydt af dårlig videnskab i medierne
Danske forskere guider til, hvad du skal være opmærksom på, når du læser om forskning i medierne.

Du skal være opmærksom på, om afsenderen, tidsskriftet og mediet er troværdigt, og pas på med at stole for meget på enkeltstudier, når du læser om forskning, lyder rådene fra to danske forskere. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-253996372.html&src=download_history" target="_blank">Shutterstock</a>)

Det er ingen hemmelighed, at dårlig forskning indimellem slipper igennem kvalitetskontrollen og bliver omtalt i medierne.

Senest har vi beskrevet, hvordan det lykkedes tyske fup-forskere via ukritiske tidsskrifter og medier at snyde millioner til at tro, at chokolade slanker.

Videnskab.dk har derfor allieret sig med to danske forskere, der her giver deres tips til, hvordan man som læser kan undgå at blive misledt af dårlig videnskab:

Vær opmærksom på afsenderen

For det første bør man kigge efter, hvem der står bag forskningen.

»Man skal være opmærksom på afsenderen. Er det en forsker eller en forskningsinstitution, man kan stole på? Det ved man ved at se på, om forskningen stammer fra et anerkendt universitet eller forskningssted,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er lektor ved Institut for Matematik og Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet.

Kender du ikke selv det givne universitet, kan du se, om det figurerer på en af disse ranglister over verdens bedste universiteter: Academic Ranking of World UniversitiesQS World University Rankings og Times Higher Education World University Rankings.

Kristian Hvidtfelt Nielsen understreger, at forskningsinstitutionen blot kan bruges som en indikator. Et anerkendt navn er ikke en garanti for god forskning, og en ukendt forskningsinstitution bør heller ikke diskvalificeres uden videre.

»Det er klart, at der også kan komme god forskning ud fra et ikke-anerkendt og mindre universitet, men det vil være et pejlemærke,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Tjek tidsskriftet

Et andet pejlemærke er, om det er et stort og anerkendt tidsskrift, der har udgivet forskningen.

»Tidsskriftet ville man også kunne google. Det kan dog være svært for lægmand at gennemskue, hvilke tidsskrifter der er troværdige. Mange af de underlødige tidsskrifter gør et stort nummer ud af at opbygge hjemmesider og et navn, som signalerer en høj grad af videnskabelighed, selvom de ikke er det,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Som hjælp til at finde rundt i junglen af videnskabelige tidsskrifter kan man krydstjekke tidsskriftet med en liste over udgivere med tvivlsomme ry. Sådanne lister findes blandt andet på sciencemag.org og scholaryoa.com.

Vælg et troværdigt medie

Desuden bør man være opmærksom på, i hvilket medie man læser om forskningen.

»Det er også en tillidssag i forhold til journalister og det journalistiske medie, om man kan stole på det. Det kan man dog ikke altid se på medierne, så det gælder om at følge med, og ellers kan man kun stole på sin mavefornemmelse og sit kendskab til etablerede medieinstitutioner,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Det er en god idé at se efter, om mediet benytter sig af præcise kildehenvisninger.

»Som udgangspunkt skal det være klart for læseren, også af den populærvidenskabelige fremstilling, hvor forskningen kommer fra, hvem kilderne er, og hvad det er for en artikel, de har publiceret. Den slags er der desværre ikke så god tradition for i det journalistiske arbejde,« siger Niels Richard Hansen, der er professor i statistik ved Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet.

Vær varsom over for enkeltstudier

Generelt bør man passe på med at tro for meget på et enkelt studie.

»Som almindelig læser skal man som udgangspunkt være skeptisk over for alle former for overskrifter, som baserer sig på en enkelt videnskabelig undersøgelse,« siger Niels Richard Hansen og uddyber:

»En enkelt videnskabelig undersøgelse er ikke nok til at etablere en sandhed om, hvordan tingene forholder sig - især inden for forskning, der handler om, hvilken effekt fødevarer har på vores sundhed. Det er et virkelig vanskeligt område at arbejde i, fordi det er svært at lave kontrollerede forsøg. Hvis der er nogle effekter, er det måske langtidseffekter over 10-20-30 år. Det er utrolig svært at få en præcis viden om den slags ting.«

Han opfordrer til, at man i højere grad sætter sin lid til, hvad den samlede forskning på området siger.

»Rigtig mange har indtryk af, at forskningen finder ud af, at det ene er sådan, og året efter finder de ud af, at det alligevel var omvendt. Det er en karikatur af, hvordan tingene foregår. Det er rigtig nok, at der nogle gange kommer artikler, der peger i hver sin retning, men der opstår jo en konsensus ud af det. Den konsensus bliver bare sjældent kommunikeret, fordi det er lidt mere kedeligt,« siger Niels Richard Hansen.

Læs mere om, hvorfor mad-studier er så usikre, i artiklen Mad påvirker os vidt forskelligt.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud