Sådan overlever du specialet
Mange universitetsstuderende bliver frustrerede, når de skriver speciale. Du kan undgå den værste frustration, hvis du følger speciale-ekspertens ni råd.

Det behøver ikke være et helvede at skrive speciale. Hvis man er opmærksom på processen, kan man opleve at specialet er en positiv læreproces. (Foto: Colourbox)

Specialesumpen. Ordet siger det hele: Du sidder ensom på dit hummer og arbejder dig dybere og dybere ned i dyndet, som det er svært at kæmpe sig op af eller frem i.

Men sådan behøver et speciale-scenarie slet ikke at være. Det fortæller Vibeke Ankersborg, som er kandidatafhandlingskonsulent ved Copenhagen Business School.

Hun står for overordnet vejledning af de omkring 2.500 speciale-studerende, der går på skolen. Erfaringerne fra arbejdet – og ikke mindst en stor viden om metode og teori – har hun samlet i bogen ’Specialeprocessen – Tag magten over dit speciale’, der netop er udkommet.

»Jeg synes virkelig, man skal glæde sig til at skrive speciale. Man bliver rigtig klog af det. Både fagligt og personligt,« siger Vibeke Ankersborg.

»Og så skal man ikke være bange på forhånd. For hvis man frygter noget, er det svært at kaste sig ud i det. Det er bedre at tackle udfordringerne, når de opstår.«

Sammen med Videnskab.dk har hun lavet ni gode råd, der kan give dig en god læringsproces, når du skriver speciale – og i sidste ende redde dig fra specialesumpens klamme dynd.

1. råd: Husk, at processen er meget krævende

»At skrive speciale er mere omfattende, end man kan forestille sig. Det fylder mere i ens liv både mentalt og målt i tid, end man kan forestille sig. Derfor skal man gøre plads til specialet. Både i form af tid og ved ikke at lave en hel masse andet ved siden af.«

»Men det er positivt ment. For som bi-effekt til det krævende forløb udvikler man sig på det personlige plan. Når man har afleveret, ranker man lige ryggen og bliver to centimeter højere,« siger Vibeke Ankersborg.

2. råd: Sig: ’Nu starter jeg!’

»Når man begynder processen, skal man gøre det klart for sig selv, at man er i gang med at skrive speciale. Det er vigtigt. I startfasen får man nemlig ikke skrevet noget særligt. Så selvom der sker en masse mentalt, føler man hurtigt, at man står i stampe,« siger Vibeke Ankersborg.

Mange fakulteter har lavet software, som hjælper til at afklare, hvad specialet skal handle om. Brug det og andre tilbud, lyder et godt råd. (Foto: Colourbox)

Når man føler, at man alligevel spilder sin tid, er der meget kort til overspringshandlinger. Eller man vælger at prioritere erhvervsarbejdet højere, end man bør.

»Det skal man passe på med. Det går ud over den tid, hvor man skal have styr på valg af emne, metode og teori – hele fundamentet for et godt speciale,« siger Vibeke Ankersborg.

3. råd: Brug studiets tilbud

Der er ingen grund til, at hver enkelt studerende genopfinder den dybe tallerken. Derfor giver mange uddannelser de studerende input til, hvordan de kan gribe speciale-processen an.

Mange uddannelser har software, seminarer eller andre tilbud, der hjælper med at afklare specialeprocessen. Og så er der selvfølgelig den personlige vejledning.

»Man skyder sig selv i foden ved ikke at tage imod de tilbud. Man tænker måske, at et seminar tager noget af den tid, man ellers skulle bruge på at sidde hjemme og læse og skrive.«

»Men specialeprocessen er stor og uoverskuelig. Så den tid, man bruger på seminarer og software, kommer mange gange tilbage,« siger Vibeke Ankersborg.

Samtidig tilbyder mange universitetsbiblioteker kurser i at søge litteratur. De kan også være gavnlige at spendere tid på.

4. råd: Hvad vil du med specialet?

Det er en god idé på forhånd at beslutte sig for, hvad det er for en slags viden, man gerne vil nå frem til.

»Det kan hjælpe i processen, at man formulerer et formål. Man kender jo ikke konklusionen fra start. Så det kan være smart at have et mål at arbejde hen imod: Hvad vil jeg være klogere på?«

Det kan være fristende at kaste sig grådigt og arbejdsomt over al den litteratur, der virker relevant for specialet. Men et godt råd lyder: Hold igen! (Foto: Colourbox)

»Man skal ikke ramme formålet perfekt. Men det kan hjælpe som retningspil, når man roder sig ud på de afveje, som altid er en del af specialeprocessen,« siger Vibeke Ankersborg.

Samtidig anbefaler hun, at man laver en arbejdsproblemformulering og et arbejdsundersøgelsesdesign. To procesdokumenter, der hjælper med at styre i den rigtige retning under arbejdet, men som kan ændres og vurderes undervejs.

»Ved hjælp af undersøgelsesdesignet vurderer man, hvad det vil indebære at undersøge problemformuleringen: hvilken metode, teori og empiri ser ud til at vare rigtig? Det afklarer, hvad man ved og skaber en form for overblik,« siger Vibeke Ankersborg.

5. råd: Læs ikke al litteratur!

Når først, man er i gang, bliver man altid inspireret til at læse mere, fordi meget litteratur potentielt kunne være relevant.

»Men lad være med det. Skab i stedet et overblik over litteraturen inden for feltet. Lad være med at læse alt i detaljer til at starte med. Vælg, den litteratur, du vil bruge, og læs den først grundigt, når du senere skal bruge den. Men vær opmærksom på, at du senere kan få brug for at søge yderligere litteratur, efterhånden som dine studier gør dig klogere på feltet,« siger Vibeke Ankersborg.

6. råd: Hvorfor vælger du ting til og fra?

»I specialeprocessen rejser man flere spørgsmål, end man får svar. Derfor skal man evne at afgrænse sig.«

Og er man opmærksom på, hvorfor man vælger  litteratur, empiri, delundersøgelser og spørgsmål fra, er det lettere at holde fast i sit fravalg.

»Man har kun et halvt år, så vær bevidst om dine til- og fravalg,« siger Vibeke Ankersborg.

7. råd: Tænk det praktiske igennem

»Det kan særligt være tidskrævende at samle empiri og få det logistiske til at fungere. Uanset om det drejer sig om surveys, kvalitative interviews eller noget tredje. Folk skal have tid til at mødes. Og det kan være, at man skal rejse – har man nu penge til det?«

Uanset om du skal samle materiale til dit speciale med luftballon eller bus, er det en god idé at have styr på billetter, pris og tidsforbrug i god tid. Så kan du lægge en plan og koncentrere dig om det vigtige. (Foto: Colourbox)

»Det kan hurtigt føre til forsinkelser, hvis man glemmer at tænke de praktiske ting igennem på forhånd,« siger Vibeke Ankersborg.

8. råd: Find den rette metode

»Mange studerende har et lidt blandet forhold til metode. Men det er vigtigt, at man bruger tid på at finde den metode, som passer til ens problemformulering og faglighed.«

»Metodelitteraturen er lige så vigtig som litteraturen om det emne, man skriver om. Det kan betyde, at man skal læse to-tre bøger mere. Men den tid kommer tilbage, fordi man så kan arbejde systematisk med sin metode. På den måde ved man præcis hvordan, man skal gribe sit arbejde an,« siger Vibeke Ankersborg.

9. råd: Husk at bruge kræfter på formidlingen

Alt for mange studerende glemmer, at specialet også er et formidlingsprodukt.

»Du kan være nok så fagligt dygtig. Men hvis du ikke kan formidle din faglighed til bedømmerne, får du ikke din fortjente kredit.«

»Formidling er faktisk svært. Men det kan hjælpe at ofre energi på formidlingen, når man skriver på manuskriptet undervejs i processen. Lad for guds skyld være med at tro, at du kan skrive den første version af specialet i første forsøg.«

»Man skal give sig selv lov til bare at skrive. Så kan man altid gå ind og redigere i teksten på et senere tidspunkt,« siger Vibeke Ankersborg.

Følg rådene – men mærk efter

Vibeke Ankersborg kommer kun med et lille forbehold i forbindelse med de gode råd: Den arbejdsform, der virker for én studerende, passer ikke nødvendigvis alle andre godt.

»Det er vigtigt, at man mærker efter undervejs i processen. Hvis noget ikke virker, skal man finde ud af, hvad der virker i stedet. Man skal i hvert fald ikke tro, at der er noget i vejen med én. Der findes gode råd, men ikke en fast skabelon, når du skriver speciale,« siger Vibeke Ankersborg.

Bogen 'Specialeprocessen - Tag magten over dit speciale' er udgivet på forlaget Samfundslitteratur.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud