Missionærer forsøgte før Anden Verdenskrig at lave en bibeloversættelse på dinka-sprog, men det alfabet, de udviklede, var baseret på det latinske alfabet, og passede slet ikke til dinka-sproget. (Foto: Colourbox)

Hvordan siger man hus? Ko? Hoved? Det spørgsmål og mange flere i samme stil har Torben Andersen de sidste år stillet afrikanere i Sydsudan, der taler sproget ’dinka’.

Han har fået lokalbefolkningen til at fortælle ham historier, som han med stive ører har lyttet til, og bagefter nedskrevet med lydskrift. Han har lavet interviews om ord og korte sætninger. Og så har han samlet sit materiale, analyseret det, lyttet til det igen og igen med hjælp fra lokale, engelsktalende assistenter.

At beskrive et hidtil ubeskrevet sprog kræver et enormt feltarbejde. Et feltarbejde, som Torben Andersen fra Aalborg Universitet stort set er færdig med. Han lægger i øjeblikket sidste hånd på en grammatik over dinka-sproget, der tales af den største etniske gruppe i Sydsudan. Nu mangler han bare at formidle sin forskning, det nye skriftsprog, til fagfolk, lærere og andre interesserede i Sydsudan.

Struktur og tålmodighed er nøgleord

Det fremgår af Torben Andersens fortælling, at struktur og tålmodighed er nogle af de vigtigste elementer i arbejdet med et ubeskrevet sprog.

»Man starter med at lave ordlister. Jeg har fået hjælp af engelsktalende dinkaer, som jeg har spurgt om ord for hus, hoved også videre. Ordene skriver jeg ned med lydskrift,« forklarer han.

»I begyndelsen fik jeg ikke altid den rigtige lyd med, men efter materialeindsamlingen gennemgik jeg ordlisterne igen og igen med hjælp fra en lokal assistent, og efterhånden blev jeg mere sikker,« fortæller Torben Andersen.

Historier fortæller om sproget

En anden metode til at indsamle data om et ubeskrevet sprog er ved at bede lokale om at fortælle en historie, beskrive en begivenhed eller konkret ting. Historien optager Torben Andersen, og bagefter lytter han til den sammen med en assistent.

»Vi oversætter historien og skriver den ud i lydskrift. Det giver et indblik i sætningsdannelse, bøjning af ord, ordenes former og så videre,« forklarer han.

Derefter skal de mange informationer systematiseres, så eventuelle mønstre bliver afdækket, og man kan opstille nogle regler for sproget.

Vigtigt at lave alfabet på sproget egne præmisser

Et alfabet er naturligvis en vigtig del af ethvert skriftsprog. Torben Andersen udarbejder det, han kaldet et ’ideelt’ alfabet, men om de lokale ønsker at bruge det, ved han ikke endnu.

At udforme et alfabet for dinka-sproget er blevet forsøgt før, fortæller Torben Andersen.

»I tiden før Anden Verdenskrig beskæftigede nogle missionærer sig med at oversætte dele af biblen til dinka. Desværre tog de udgangspunkt i det latinske alfabet, da de forsøgte at lave et alfabet for sproget. Men det latinske alfabets struktur passer ikke til dinka-sprogets,« siger han.

»Eksempelvis benyttede missionærerne 5 vokaler, men vokalerne er helt anderledes på dinka. Hver vokalkvalitet, eksempelvis a, kan udtales på 18 måder, og det kan resultere i 18 forskellige ord. De mange muligheder skyldes, at der for hver vokal skal vælges mellem 3 længder, 2 stemmekvaliteter og 2 toner,« forklarer Torben Andersen.

Dinka adskiller sig på vokalerne

At hver vokal har hele tre mulige udtaler adskiller sig fra de fleste andre sprog, der lige som på dansk kun giver hver vokal to lyde, en kort og en lang. Tænk på udtaleforskellen på ’hane’ og ’Hanne’.

Torben Andersen hypotese om, at der skulle være tre mulige vokallængder gav anledning til en del diskussion i internationale sprogforsker-kredse, og det blev testet, om hypotesen holdt vand. Det gjorde den, og dermed blev det slået fast, at dinka adskiller sig en del fra de fleste andre sprog.

»At der er tre vokallængder kan skyldes, at man på dinka typisk bruger enstavelsesord, altså meget korte ord. Derfor er der brug for at kunne udtrykke flere nuancer i de enkelte ord, og det kan man med den betydningsforskel, der ligger i vokallængden,« forklarer Torben Andersen.

Ved at studere sproget kan man desuden se indikationer på, at det tidligere var mere almindeligt at bruge længere ord, fortæller Torben Andersen. Overgangen til kortere ord kan forklare, hvorfor det har været nødvendigt at have tre vokallængder.

Formidling er sidste fase

Sidste fase af Torben Andersens arbejde er en formidlingsfase. Han er ved at færdiggøre den grammatik, han har udarbejdet for dinka-sproget. Den er henvendt til fagfolk, men der bliver også udarbejdet en mere pædagogisk version til lokalbefolkningen.

Til august tager Torben Andersen til Sydsudan for at formidle sit arbejde til de relevante personer. De lokale, som Torben Andersen har arbejdet med, har alle været meget positive over for hans arbejde.

»De er også interesserede i at få et skriftsprog, og de er glade for, at nogen værdsætter deres sprog så meget, at de vil arbejde med det,« siger han.

Torben Andersen begyndte at arbejde med ubeskrevne sprog i Sydsudan allerede i 1981. Han har arbejdet med omkring 20 ubeskrevne sprog. Han har også lavet feltarbejde i Etiopien og det tidligere Zaire, nuværende Congo.

Udover sin forskning underviser han i dansk på Aalborg Universitet.