Sådan gennemtrænger kristendommen Danmark

Italiens tidligere regeringschef Silvio Berlusconi er et mysterium for mange danskere. Mediemogulen kunne gang på gang vinde valg, selvom han helt åbenlyst var brovtende, korrupt og manipulerende.

Sådan en type ville ikke have en chance for at blive statsminister i Danmark. Det faktum skyldes først og fremmet – utroligt nok – at danskere har et andet forhold til religion end italienere, fortæller kirkeforsker Hans Raun Iversen.

»Her i Danmark tænker de fleste ikke så meget over deres religiøsitet. Men faktisk fylder religionen meget i vores mentalitet og vores samfunds institutioner.«

»I Italien er det anderledes. Dér spiller religionen også en stor rolle – men på en anden måde. Berlusconi kan vise, at han er en god kristen ved at gå i kirke en gang imellem og tale pænt til paven. Så længe han gør dét, kan han gøre, hvad han vil.«

»I Danmark forventer vi ikke, at vores statsminister skilter med sin religiøsitet. Men vi forventer, at han – eller hun – opfører sig som en god kulturkristen, der følger de moralske normer, som stammer fra den lutherske kristendom,« siger lektor i Praktisk Teologi og leder af Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen, der er en af forskerne bag den nye bog ‘Fremtidens danske religionsmodel’.

Italien var en stat da kristendommen kom

Hans Raun Iversen har sammen med 19 andre forskere undersøgt den såkaldte ’danske religionsmodel’ – altså de rammer, som religionen fungerer inden for i Danmark. Forskerne kommer fra 8 forskellige fag: teologi, historie, jura, statskundskab, religionssociologi, økonomi, islamstudier og antropologi.

I Danmark har religionen nemlig historisk set haft en stor indflydelse på mange aspekter af vores samfund og tankegang. Derfor skulle undersøgelsesholdet være meget sammensat for at kunne undersøge religionens baggrund ordentligt.

Det har vist sig, at den danske religionsmodel er speciel, fordi den danske stat altid har været viklet tæt sammen med kristendommen. Og selvom nogle politikere vil adskille kirke og stat, vil det være nærmest umuligt at fjerne kristendommen fra det danske samfund. Det bygger nemlig på kristendommen.

»I Italien lever kirke og stat side om side med et konkordat – en særlig aftale. Da kristendommen kom til Italien, havde romerne nemlig allerede skabt en civilisation og en stat. Den danske stat blev derimod opbygget på et kristent grundlag efter reformationen i 1536, og det ser vi stadig konsekvenserne af i dag,« siger Hans Raun Iversen.

Kongen tog kirkens jord

Den nye forskning undersøger religionen i Danmark fra mange forskellige vinkler. En af dem er historisk.

»Vores bog starter i middelalderen, hvor vi viser, hvordan den danske stat og dansk retsdannelse blev bygget på en kristen tankegang.«

• »Biskoppen fra Viborg skrev for eksempel ’Jyske Lov’ i 1241.«
  
• »Og efter reformationen i 1536 smedede kongen kirke og stat tæt sammen. Det gjorde han for at få adgang til kirkens infrastruktur og få den tredjedel af Danmarks jord, der tilhørte kirken. Men samtidig smittede kristendommen også af på staten,« fortæller Hans Raun Iversen.

Den italienske kirke er et sidestykke til staten

I Danmark blev staten altså bygget af kristne. Det er en helt anden situation end opbygningen af den italienske stat. Da kristendommen kom til Italien, havde romerne allerede et skriftsprog, en stat og et veludviklet juridisk system.

Derfor blev kristendommen i Italien et sidestykke til staten – noget, der levede sit eget liv ved siden af staten. Den adskillelse har holdt lige til i dag. Det er derfor, Berlusconi i italienernes øjne sagtens kan være et godt, kristent menneske – selvom hans forvaltning af staten er fuld af abekattestreger og fiksfakserier.

»I Danmark er det anderledes. Umiddelbart spiller religionen en meget mindre rolle for danskere end for italienere. Her har vi mindre kirkelig aktivitet, og flere danskere siger, at kristendommen ikke betyder alverden for dem. Men religionen sidder alligevel i vores rygmarv og bestemmer, hvad vi tænker og gør. Og jeg vil mene, at den på sin vis fylder mere her, end den gør i Italien,« siger Hans Raun Iversen.

Politikere skal opføre sig kristent

Teologen nævner en række eksempler på, at religionen ikke uden videre kan fjernes fra samfundet og vores væremåde:

• Diskussionen om vores helligdage. Der er debat om, hvornår vores helligdage – som jo egentlig er religiøse – skal ligge. Vi diskuterer, om der skal fjernes en helligdag eller rykkes rundt på noget – ikke, om helligdagene helt skal afskaffes. De er nemlig en del af vores hverdagsliv, og vi har meget svært ved at forestille os, at de slet ikke skulle være der.
  
• Politikernes opførsel. I USA spiller religion en stor rolle i politikeres taler. Men det er utænkeligt, at en dansk statsminister nævner kirken eller Gud i sin nytårstale. Alligevel bliver talen nødt til at tage højde for de moralske regler, vi har fra religionen. I 2005 ville daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen have brugt sin nytårstale til at varme op til det folketingsvalg, han udskrev tre uger senere. Men da flere danskere netop var blevet dræbt i en meget trist tsunami-katastrofe i Thailand, valgte han at lægge dagligdagens politik til side. Han proklamerede i stedet, at der skulle afholdes en national gudstjeneste.
  
• Religion i folkeskolen. De fleste danskere er ligeglade med, om religionsfaget i folkeskolen hedder ’kristendom’ eller ’religion’ – for der skal være plads til alle. Men samtidig er det alligevel vigtigt for forældrene, at kristendommen spiller den største rolle i undervisningen.

Kirkeministeren vil få problemer

Kirkeminister Manu Sareen (RV) har sagt, at han vil lave en gennemgribende reform af den danske religionsmodel. Men det bliver meget svært at gennemføre, forudser Hans Raun Iversen.

»Manu Sareen vil gerne være konge af den nye religionsmodel. Han vil gerne være den næste Harald Blåtand eller Christian d. 3. – som var dem, der lavede de tidligere to religionsmodeller i Danmark.«

»Men det er forkert at tro, at man kan skille religionen fra det sekulære – altså alt det i samfundet, der ikke er religiøst. I vores forskning vil vi gerne afdække, hvordan det religiøse og sekulære på alle niveauer lever i hinanden. Ikke bare sammenviklet – de to størrelser lever af og i hinanden,« siger Hans Raun Iversen.

Bogen ’Fremtidens danske religionsmodel’ – som er udkommet på forlaget Anis – er det første skridt mod at lave en stor international opgørelse over de forskellige religionsmodeller i EU. Indtil videre har forskerne fået økonomisk støtte til de videre studier fra Københavns Universitet samt en netværksbevilling fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.