Sådan bliver unge klar til ungdomsuddannelse
Nyt projekt skal gøre det klart, om ungdomsskolernes erfaringer med utilpassede unge kan bruges til at få flere i gang med en ungdomsuddannelse.

Yes! Folkeskolens sidste dag. 10 års uafbrudt skolegang endelig afsluttet – friheden står for døren. Og så ikke alligevel.
Står det til regeringen, burde 95 procent af ungdomsårgang nemlig se sig om efter en ungdomsuddannelse straks efter folkeskolens afslutning. Problemet er, at de sidste 10 procent aldrig når så langt: Deres uddannelse stopper med 9. eller 10. klasse.
Men det kan landets ungdomsskoler måske lave om på. Det håber i hvert fald Per Fibæk Laursen, som er professor ved Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Utilpassede unge magter ikke ungdomsuddannelse
Ifølge Per Fibæk Laursen er én af de store forhindringer for at nå regeringens målsætning, at en stor gruppe af de unge er præget af nederlag på nederlag i folkeskoleårene og derfor ikke magter at starte en ungdomsuddannelse.
Fakta
En ungdomsskole er et kommunalt tilbud til unge. Det er gratis og frivilligt, og de unge kan melde sig til forskellige hold, som strækker sig lige fra fransk til knallertundervisning.
Han har derfor startet et forsknings- og udviklingsprojekt, som skal trække på ungdomsskolernes erfaringer med at hjælpe netop den type udsatte unge.
»Ungdomsskolerne har mange års erfaringer med at bidrage til at give de unge selvtillid, hvilket i mange tilfælde er lige det, de har behov for. Hvis vi kan trække på de erfaringer andre steder i uddannelsessystemet, vil det være et stort skridt på vejen for at nå regeringens ’95-procent-målsætning’,« siger Per Fibæk Laursen.
Gode erfaringer med praktisk undervisning
Forsknings- og udviklingsprojektet tager udgangspunkt i Aalborg Ungdomsskole, som har et særligt fokus på at hjælpe de utilpassede unge, der tit har haft det svært i uddannelsessystemet. Her kan 13- til 19-årige mødes i fritiden og deltage i hold som f.eks. sprogundervisning og knallertkørekort, og her laver Per Fibæk Laursen sine observationer og interviewer de unge.
Aalborg Ungdomsskole har et stærkt samarbejde med kommunens folkeskoler, og ifølge inspektør Ole Schøler er det en del af nøglen til deres succes.

»Det starter jo tidligt for de unge, og hvis man går igennem hele folkeskolen uden succesoplevelser, er der allerede sket stor skade. Derfor laver vi partnerskabsprojekter, hvor folkeskolerne hjælper os med udpege unge, der har brug for at få lysten til læring tilbage,« siger Ole Schøler.
Giver de unge en række små sejre
Et udviklingsprojekt for en gruppe unge på Aalborg Ungdomsskole kan for eksempel foregå sådan, at en trivselsperson eller klasselærer fra folkeskolen udpeger en gruppe unge, som har lav selvtillid. Den gruppe unge bliver så taget en uge ud af skolen, hvor de introduceres til noget helt nyt. For eksempel at køre mountainbike.
Det er tanken, at de unge på den måde får en række små sejre, som de kan bruge til at booste deres selvtillid. Samtidig får de coaching, og coachen følger senere op på de unge, for at se om deres selvtillid virkelig har fået det bedre.
»Gennem en anderledes pædagogisk tilgang kan vi være med til at give de unge lysten til læring tilbage og lukke de eksisterende huller i uddannelsessystemet,« siger Ole Schøler.
Bruger teater og konflikthåndtering i undervisningen
Fakta
En ungdomsuddannelse er den uddannelse, man starter direkte efter folkeskolen. Der findes overordnet to slags ungdomsuddannelser: De erhvervsrettede og de gymnasiale.
De erhvervsrettede ungdomsuddannelser dækker for eksempel over social- og sundhedsuddannelser, mens de gymnasiale dækker over studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) og den internationale studentereksamen (IB).
Ungdomsskolen arbejder også målrettet med unge, der er i særlig stor fare for at droppe ud, og unge som er blevet smidt ud af folkeskolen.
Ifølge Per Fibæk Laursen skyldes ungdomsskolens succes i høj grad, at man ikke er så bundet af kassetænkning og gerne bruger f.eks. teater som en del af undervisningen.
De eksperimenterende rammer passer godt til de unge, som tit er lettere passive og tilbageholdende på grund af dårlige erfaringer med uddannelsessystemet.
Kan blive svært at integrere andre steder
Af samme grund kan det også blive en udfordring at integrere erfaringerne fra ungdomsskolen i det almindelige uddannelsessystem, anerkender Per Fibæk Laursen. Det er dog heller ikke hans mål med projektet.
»Den bro må vi krydse, når vi når dertil. Vores fokus for dette projekt er egentlig bare at blive de erfaringer rigere.«
Relaterede artikler
Seneste fra Kultur & Samfund
-
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Levede Sankta Lucia i virkeligheden?
11. december 2011 kl. 12:36 -
10 myter om tænder, mund og tandpleje
21. juni 2010 kl. 13:33 -
Mobning er et symptom på social angst
13. februar 2009 kl. 04:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Niels-Jørgen Hvidberg for 30 minutter 4 sekunder siden
[Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?]
-
Af Michael Kjems for 2 timer 54 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















