Hvis gymnasiets matematiklærer for alvor skal lære eleverne at differentialregne, bliver han nødt til at gøre matematikken meningsfuld for unge. Ellers siver lærdommen ikke ind, og eleverne bliver skoletrætte.
Det får gymnasielærerne ikke altid gjort, påpegede Knud Illeris, da han som professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, for nylig præsenterede sin nye bog ’49 tekster om læring’.
»Der er brug for en afbalancering. På den ene side nytter det ikke noget at sige, at vi selv kan bestemme, hvad vi vil lære. Jeg tror, vi alle er glade for, at man skal have et kørekort for at køre bil. Eller at tandlæger har en uddannelse, før de begynder at rode os i munden.«
»Men på den anden side lærer man dårligt under tvang. Derfor må lærerne påtage sig den forpligtelse at finde det, der interesserer eleverne, i undervisningsmaterialet,« sagde Knud Illeris.
\ Temaer på Videnskab.dk
Læs flere temaer på Videnskab.dk’s tema-site.
Her finder du et stort udvalg af artikler, der giver dig et indgående kendskab til en række aktuelle emner.
Gå eksempelvis i dybden med temaer om reformationen, eksamen og videnskabsteori eller grundforskning, data og tal og videnskabsjournalistik.
Oldtidskundskab blev spændende
Pædagogik-professoren gav et godt eksempel på, hvordan lærerne kan spille på elevernes hjemmebane.
Gymnasiefaget oldtidskundskab er tit blevet latterliggjort. Det virker irrelevant, at unge mennesker i 2012 skal bruge kræfter på at terpe viden om gamle græske vaser eller tekster. Og ved den seneste gymnasiereform gik faget fra at være obligatorisk til at være et valgfag.
»Jeg drak for et stykke tid siden kaffe med tre lærere i oldtidskundskab. De fortalte mig, at da faget blev et valgfag, følte de sig truet på deres levevej. Men de vidste, at det indeholdt en masse godt filosofisk stof, som faktisk handler om, hvordan man som menneske finder sin identitet – noget, som gymnasieelever er optaget af.«
Elever ville have oldtidskundskab
»Så de satte sig ned og gennemgik stoffet. De fandt alt det, som kunne bruges af unge, og de tilrettelagde undervisningen på en måde, så det stof var i centrum.«
»I løbet af to år valgte tre gange så mange elever på gymnasiet oldtidskundskab som valgfag,« fortalte Knud Illeris.
De unge vil gerne selv styre deres læring og udbytte. Men de har ikke forudsætningerne for det. Lærerne må derfor gå bag om stoffet og finde de ting, der interesserer eleverne.
Knud Illeris.
Lærerne ved, hvad der er ’vigtigt’ at lære. Eleverne ved, hvad de synes er relevant. Og det er lærerens opgave at få de to ting til at gå op i en højere enhed.
Vi er skabt til at lære
Vi mennesker er interesserede i at lære. Det tydeliggjorde Knud Illeris ved at fremhæve tre centrale faktorer, når det kommer til læring:
- Mennesker er skabt til at lære. Fra vi bliver født, lærer vi med det samme. Alt hvad vi kan tænke, føle, sige og gøre, har vi på en eller anden måde lært af nogen eller noget.
- Mennesker er dømt til at lære. Vi kan ikke undgå det – det er umuligt at beslutte, at vi ikke længere vil lære noget.
- Mennesker er tvunget til at lære. Det samfund vi lever i, tvinger os til at lære. Vi skal gå i skole i minimum 10 år, og målet er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse.
Bliver elever tvunget til at lære om græske vaser eller Plancks konstant, mister de lysten til at udnytte deres naturlige trang til at lære.
Samfundet får ikke valuta for pengene
Hvis samfundet forsøger at tvinge mennesker til at lære noget, de synes er åndssvagt, skyder det sig selv i foden.
»Man bruger ressourcerne på en måde, hvor man ikke får valuta for pengene. Læringen bliver af en ringere kvalitet, fordi ingen er engagerede i den.«
»Et engagement bliver derimod vakt, hvis læreren skaber forbindelser til den viden og de erfaringer, som eleverne i forvejen har fra forskellige sammenhænge,« sagde Knud Illeris.
Politiker-bestemte rammer er ingen forhindring
Mange lærere insisterer på at undervise i et stof, som eleverne ofte ikke kan genkende sig selv i. Politikerne har nemlig sat rammer op for, hvad undervisningen skal indeholde.
»Rammerne kan i høj grad være en spændetrøje. Men trods alt efterlader de – på de fleste danske uddannelser – en stor grad af frihed. Også større, end underviserne tit tror. Så længe eleverne er glade for undervisningen, kan man faktisk tillade sig meget,« sagde Knud Illeris.
Bogen ’49 tekster om læring’ er netop udkommet på forlaget Samfundslitteratur. Bogen er tænkt som en referencebog for studerende og professionelle, der beskæftiger sig med læring. De fleste tekster i det nye værk er kernetekster fra pædagogikkens idéhistorie, redigeret af Knud Illeris.
