Hvordan motiverer man europæerne til at leve sundt? Hvordan får man børn til at spise mere broccoli og fisk? Og hvordan ser fremtidens kostrådgivning ud?
Det er bare nogle af de spørgsmål, som deltagerne ved konferencen ’EuroSense 2014 – A Sense of Life’, diskuterede i mandags på konferencens officielle første dag. Det er sjette gang at arrangementet løber af stablen.
Europæiske forskere i ernæring, sundhed og sensorisk videnskab, som er forskning i smagsoplevelser, madtekstur og produkters udseende, er derfor samlet i disse dage i Bella Centret, hvor konferencen afholdes. At Danmark er værtsland i år er noget ganske særligt, og noget man længe har kæmpet for, siger konferencier og seniorforsker i sensorisk videnskab på DTU, Grethe Hyldig
»Vi har arbejdet på at få EuroSense til København i snart fire år, fordi vi mener, at vi her i Norden arbejder med en høj standard inden for sensorisk forskning. Vi tænker på hele kæden i produktionsprocessen: I et livsforløb vil man støde på forskellige udfordringer i forhold til ernæring, og det har vi valgt at sætte fokus på i år,« siger hun.
Grethe Hyldig forklarer, at mennesket står over for forskellige udfordringer gennem hele livet, når det drejer sig om ernæring. Børn har svært ved at spise grøntsager, fordi smagene er uvante for dem, og mange ældre får ikke den nødvendige næring gennem maden, fordi de ikke tør at kaste sig ud i nye madvarer eller endda glemmer at spise i løbet af dagen. Derfor ønsker hun, at der bliver sat fokus på de mange forskelligartede udfordringer på konferencen, som løber mellem den 7. – 10. september.
Europæerne er ligeglade med sund mad
Uanset om man er ung eller gammel, er kostrådgivning essientiel for alle. Og netop kostrådgivningen blev kritiseret af professor i mad, forbrugeradfærd og sundhed Monique Raats fra University of Surrey i Storbritanien.
Hun satte europæernes usunde madvaner på dagsordenen, da hun åbnede mandagens oplægsrække. Hun kritiserede den nuværende håndtering af sundhedsrådgivningen for ikke at være nytænkende nok. Ifølge Monique Raats bør man nemlig forkaste traditionelle madpyramider og kostråd og i stedet fokusere på fordelene ved at spise sundt.
»Vi bør ikke kun fokusere på ernæringsaspektet eller madrelaterede sygdomme, når vi skal forklare folk, hvorfor sundhed er vigtig. Vi skal i højere grad kigge på de sociale og psykiske fordele, som kan motivere folk til at have en sundere livsstil,« sagde hun i sit oplæg.
Tidligere studier, som Monique Raats har været projektleder på, viser nemlig, at sundheden ikke er en særlig høj prioritet for de europæiske forbrugere. Her er det prisen på madvarerne som er afgørende for, hvad forbrugerne putter i indkøbskurven.
»Vi skal fokusere mere på, hvordan vi kan gøre sundheden essentiel for vores valg af mad. En måde at gøre det på er at kigge på folks forhold til mad både socialt og økonomisk. Folk skal blive bedre til at forstå, hvad de kan lave og gøre med de sunde råvarer,« sagde Monique Raats.
Lær at elske grøntsager ved at spise dem igen og igen og igen…
Kostrådgivningen skal være med til at ændre børns forhold til mad, og få dem til at spise flere grøntsager. Det pointerede flere af dagens oplægsholdere.
For det er åbenbart ikke helt tilfældigt, at børn elsker chicken-wings, men hader rosenkål.
Hvis børn i højere grad bliver præsenteret for usunde madvarer frem for sunde, lærer de at genkende den usunde smag. Når vi begynder at genkende en madvares smag, har vi en tendens til at holde os til den, frem for at udforske nye og ukendte smage, fortalte Martin Yeomans, professor i eksperimental psykologi og madpræferencer fra University of Sussex i Storbritannien.
»Vi skal spise sunde råvarer gentagende gange, før vi får gode associationer til dem. Når vi kan mærke, hvad de sunde madvarer gør for vores krop og sind, ændrer vores præferencer sig over tid, fordi vi lærer mere om maden,« sagde han i sit oplæg, der handlede om, hvordan menneskets smagspræferencer ændrer sig gennem livet.
Ifølge Martin Yeomans ændrer vores kognitive tænkning sig gennem hele livet, og derfor vil minder om mad fra barndommen have en stor effekt på vores valg af mad som voksne. Derfor ligger nøglen til at løse fremtidens fedmeproblemer muligvis i at rådgive børn til at spise mere frugt og grønt, sagde han.
Mad skal smage godt!
Men i følge Grethe Hyldig, er det ikke kun sundheden, som er på konferencens dagsorden. Ifølge hende er formålet med årets konference at sætte fokus på madens smag.
»Det er ikke kun sundheden, som vi går i dybden med, men mere den sensoriske tilgang til mad. Mad er ikke sund, før den bliver spist, og det kan godt være, at vi informerer om, hvad man skal spise for at være sund, men hvis folk ikke kan lide de sunde madvarer, spiser de dem ikke. Mad skal derfor smage på en måde, så folk kan lide dem, for det gør, at de vælger det sunde alternativ,« siger hun.
