Sådan skulle det fromme liv leves efter reformationen
Det var strengt nødvendigt, at de kristne kendte deres kald og stand, og at de dermed fulgte de sociale spilleregler. Det var reformatoren Martin Luther overbevist om. Ellers ville samfundets guddommelige orden ikke bestå.
luther reformation trestandslæren

Ifølge Luther har Gud indsat tre stænder, nemlig husstand, stat og kirke. De tre stænder er med til at opretholde den guddommelige orden i samfundet. (Foto: Torsten Schleese)

1500-tallets reformation medførte en række forandringer af teologien og måden at organisere og styre kirken på. Samfundet var under forandring, og indbygget i disse forandringer lå også en ny samfundstænkning.

I en række forskellige skrifter gjorde den tyske reformator Martin Luther sig en række overvejelser om, hvordan et samfund bedst kunne indrettes, hvis det skulle ske i forlængelse af de nye teologiske indsigter.

Relationen mellem stænderne skulle forvaltes korrekt

Luther er især berømt for sin toregimentelære, der skelner mellem det verdslige og det åndelige styre. Ifølge denne lære regerer Gud verden med to sværd:

  1. øvrighedens sværd, som angår samfundet
  2. evangeliets sværd, som angår kirke og gudstjeneste.

Men Luther stoppede ikke her. Teologiprofessoren fra Wittenberg fremførte også den såkaldte trestandslære, der ikke er så udbredt, men mindst lige så vigtig som to-regimentelæren. 

Reformationen 

Læs mere om om reformationen på Videnskab.dk’s tema-site om ‘Reformationen’.

Her finder du et stort og bredt udvalg af artikler om reformationen, Martin Luther og den evangelisk-lutherske kirke. 

Ifølge Luthers trestandslære har Gud ved skabelsen af verden indsat tre stænder for at sikre den guddommelige orden i samfundet.

Hver af disse stænder refererer til bestemte sociale sfærer, nemlig husstanden, staten og kirken.

Luther mente, at Guds orden kun kunne være til stede i samfundet, hvis stænderne bestod, og den indbyrdes relation mellem husstand, stat og kirke blev bevaret på en forsvarlig måde.

Luther sikrer den guddommelige orden

Luther anså stænderne som ligestillede relationer, der havde at gøre med menneskers handlinger og indbyrdes forhold.

Husstanden udgør kernen i Luthers trestandslære. I den er omdrejningspunktet forholdet mellem husfaderen og de øvrige medlemmer af husstanden. Fokus er på familiens seksuelle, religiøse og økonomiske forhold. Eksempelvis forældrenes ansvar over for børnene, det mandlige familieoverhovedes pligt til at lede husstandens fromhedsliv og de enkelte husstande som selvforsynende enheder, uafhængige af den begyndende markedskapitalisme, som blomstrede i 1500-tallets Europa.

I staten er omdrejningspunktet dermod relationen mellem fyrsten og rigets indbyggere.

Fokus er på regering, beskyttelse og opretholdelse af fred. Dette indbefatter eksemplevis fyrsters pligt til at udstede bibeltro love og straffe overtrædelser hårdt, undersåtters ret til militær og økonomisk beskyttelse under forudsætning af skatteindbetaling og værnepligt. 

luther reformation

Luther var imod præsteskabets cølibat. Han giftede sig selv med den tidligere nonne Katharina von Bora, som han fik 6 børn med. (Foto: Shutterstock)

I kirkens stand fokuserede Luther på forholdet mellem præst og menighed. I fokus var især forkyndelsen af Guds ord, præsternes fejring af gudstjenesten og menighedens pligt til at lade sig belære og modtage sakramenterne.

Kun hvis relationerne i de tre stænder blev forvaltet korrekt, kunne Guds orden fortsat eksistere i det omgivende samfund.

Hvis det ikke var tilfældet, ville djævlen råde med kaos i form af opbrudte familier, dårlige herskere og griske munke.

Afvigende adfærd blev straffet hårdt

Luther og hans tilhængere slog hårdt ned på en række træk i tiden, som, de mente, truede den nye orden.

Det gjaldt for eksempel cølibatet, dvs. forbud mod gejstliges ægteskab, som hidtil havde været praksis i kirken. Luther mente, at cølibat gik imod husstandens familieideal, og derfor skulle præster også have lov til at gifte sig.

Af andre eksempler kan nævnes tyrkernes flerkoneri, der blev anset som et angreb på ægteskabsstanden. For Luther var ægteskabet nemlig en seksuel og følelsesmæssig enhed mellem to personer, og flerkoneri var derfor farligt.

Det samme gjaldt pavens magt, som, Luther mente, gik ind over fyrsternes beføjelsesområder.

Trestandslæren kunne i sådanne situationer bringes på banen i et forsøg på at regulere samfundet.

Religion med Luthers trestandslære rykkede dermed fra et kirkeligt-sakralt rum ud i hverdagens praksis i politik, familieliv og i forkyndelsen.