Sådan læser og forstår du en videnskabelig artikel
Forskning, der bliver formidlet i artikler i videnskabelige tidsskrifter, kræver mere tålmodighed og andre kompetencer at læse end almindelige avisartikler og blogindlæg. Jennifer Raff guider her til, hvordan ikke-forskere læser videnskabelige artikler.
Videnskabelig artikel forskning forskningsresultater læsning forståelse kritik peer review fagfællebedømt dagsorden sprog retorik forskere primærlitteratur analyse information resumé referat konklusion fund signifikant statistik konfidensinterval forfatte

Videnskabelige artikler kræver, foruden tålmodighed, et andet kompetenceniveau end almindelige avisartikler og blogindlæg. (Foto: Shutterstock)

Hvad skal der til for at være en videnskabelig autoritet?

Historien kort
  • Videnskabelige artikler kan være frustrerende og svær læsning.
  • Men læsningen kan mestres, hvis man følger nogle retningslinjer.
  • Her leverer en amerikansk forsker sit bud på, hvordan ikke-forskere skal gribe forskningsartiklerne an, og hvad man skal være på vagt over for.

Spørgsmålet er ikke kun relevant for forskere, for det kan få alvorlige konsekvenser, hvis folk får forskning og videnskab galt i halsen.

Eksempelvis hvis forældre fravælger at vaccinere deres børn, fordi de er bange for giftstoffer og tror, at man ved at sætte sin lid til Gud, kost, motion eller 'clean living' kan afværge infektioner - ja, så risikerer vi udbrud af smitsomme sygdomme.

Så hvad er nok evidens?

Det er der tydeligvis mange forskellige svar på.

Men for at kunne danne sig en oprigtigt kvalificeret mening om et videnskabeligt spørgsmål, skal man have kendskab til aktuel forskning på området.

Og for at få det skal man læse den primære forskningslitteratur.

Kompakte, opstyltede og fremmedartede

Artiklerne, der guides til
  • Er dem, der kaldes primære forskningsartikler, altså  rapporter om ny forskning omhandlende et særligt spørgsmål. De er 'peer reviewed', det vil sige fagfællebedømte, for at give en kvalitetsvurdering.
  • En review-artikel derimod er en artikel, der leverer en analyse af og syntese over publiceret forskning inden for et forskningsfelt.
  • Review-artikler bliver også fagfællebedømt, men præsenterer ikke ny information. I stedet opsummerer de flere primære forskningsartikler for at danne et indtryk af konsensus, debat og ubesvarede spørgsmål.

Måske har du tidligere forsøgt at læse videnskabelige artikler.

Måske er du blevet frustreret over den kompakte, opstyltede skrivemåde og den fremmedartede jargon.

Den følelse husker jeg kun alt for godt!

Læsning og forståelse af en videnskablig artikel er en færdighed, som alle læger og forskere har måtte tilegne sig i begyndelsen af deres studietid.

Du kan lære det, men som ved en hvilken som helst anden færdighed tager det tid, tålmodighed og øvelse.

I denne artikel får du gode råd og 11 konkrete tips til, hvordan du kan blive bedre til at læse og forstå en videnskabelig artikel. Så kan du nemlig danne dig en oprigtigt kvalificeret mening om et videnskabeligt spørgsmål. 

Gode råd før du begynder

At læse videnskabelige artikler er en helt anden proces end at læse en artikel om forskning i form af et blogindlæg eller i en avis.

Ikke alene læser man de forskellige sektioner i en anden rækkefølge, end de bliver præsenteret, man er også nødt til at tage notater, til at genlæse adskillige gange og formentlig er man også nødt til at granske andre artikler for detaljer.

I begyndelsen kan det derfor sagtens tage meget lang tid at læse en artikel.

Videnskabelig artikel forskning forskningsresultater læsning forståelse kritik peer review fagfællebedømt dagsorden sprog retorik forskere primærlitteratur analyse information resumé referat konklusion fund signifikant statistik konfidensinterval forfatte

Du er nødt til at sætte tid af, når du skal læse, og ikke mindst forstå, en videnskabelig artikel. Det kan også være en god idé at finde blok og blynt frem, så du kan tage nogle notater undervejs. (Foto: Shutterstock)

Før du begynder, bør du bide mærke i forfatterne og hvilke institutioner, de er tilknyttet. 

Visse institutioner, som eksempelvis University of Texas, er anerkendte og velrenommerede. Andre, eksempelvis Discovery Institute, forekommer måske ganske legitime, men er faktisk styret af en mere eller mindre skjult dagsorden.

Bid også mærke i hvilket tidsskrift, artiklen er publiceret i. Vær på vagt over for artikler fra mistænkelige tidsskrifter eller sites, der måske ligner peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter (se faktaboks, red,), men som ikke er det. Eksempelvis Natural News.

Her følger 11 trin, der kan hjælpe dig til at læse og forstå en videnskabelig artikel:

1. Start med at læse forordet

Videnskabelig artikel forskning forskningsresultater læsning forståelse kritik peer review fagfællebedømt dagsorden sprog retorik forskere primærlitteratur analyse information resumé referat konklusion fund signifikant statistik konfidensinterval forfatte

Vær kritisk og tag notater. Skriv én eller flere sætninger, der opsummerer resultatet af hvert eksperiment, hver figur, hvert skema og tabel, og vent med at beslutte dig for, hvad resultatet betyder. (Foto: Jennifer Raff)

Ikke resuméet eller opsummeringen.

Resuméet er det første kompakte afsnit i begyndelsen af alle artikler. 

Jeg læser altid resuméet til sidst, fordi det indeholder en koncis og en kortfattet opsummering af hele artiklen, og fordi jeg er bange for uforvarende at skævvride forfatternes fortolkning af resultaterne.

2. Identificér det overordnede spørgsmål

Spørg ikke 'hvad handler denne artikel om?' men 'hvilket problem forsøger feltets forskere at løse?'

Det vil hjælpe dig til at fokusere på, hvorfor forskningen bliver foretaget.

Led omhyggeligt efter evidens på forskning, der er styret af en dagsorden.

3. Opsummér grundlaget

Og gør det i højst fem sætninger. 

Spørg dig selv:

Hvilket arbejde er der tidligere gjort for at svare på det overordnede spørgsmål?

Hvilke begrænsninger har forskningsarbejdet?

Hvad er der behov for at gøre nu ifølge forskerne?

For at forstå forskningen er du nemlig nødt til at kunne forklare forskningen koncist og kortfattet.

4. Identificer specifikke spørgsmål

Hvad er det, forfatterne forsøger at finde svaret på? Måske er der flere spørgsmål; måske er der kun ét. Skriv dem ned.

Hvis forskningen bliver foretaget for at teste én eller adskillige ugyldige hypoteser, så identificer den/dem.

5. Identificer tilgang og fremgangsmetode

Hvordan har forfatterne tænkt sig at finde svaret på deres spørgsmål?

6. Læs afsnit om fremgangsmåde og metoder

Tegn et diagram for hvert eksperiment, der viser præcis, hvad forfatterne foretog sig.

Inkluder så mange detaljer, som du kan, så du kan forstå forskningsarbejdet fuldt ud.

7. Læs afsnittet omhandlende resultaterne

Videnskabelig artikel forskning forskningsresultater læsning forståelse kritik peer review fagfællebedømt dagsorden sprog retorik forskere primærlitteratur analyse information resumé referat konklusion fund signifikant statistik konfidensinterval forfatte

Vær først og fremmest kritisk over for skjulte dagsordener og mistænkelige afsendere. (Foto: Shutterstock)

Skriv én eller flere sætninger, der opsummerer resultatet af hvert eksperiment, hver figur, hvert skema og  hver tabel.

Vent med at beslutte dig for, hvad resultatet betyder, men skriv det ned.

Ofte bliver resultatet opsummeret i figurerne, skemaerne og tabellerne. Vær opmærksom på dem.

Måske vil du også få brug for at støtte dig til supplerende information online for at finde resultaterne. Vær da opmærksom på:

  • Ord som ‘signifikant’ og ‘insignifikant’. Disse ord har en præcis statistisk betydning.
  • Grafer. Er de korrekte? Indeholder graferne fejl? 
  • Konfidensintervaller kan bruges i statistik. Mangel på konfidensintervaller kan være et advarselstegn (læs mere om konfidensintervaller i artiklen under denne, red.)
  • Hvor mange forsøgsdeltagere har studiet? 10 eller 10.000? For visse studier er 10 personer nok, men som hovedregel hedder det 'jo flere desto bedre'.

8. Svarer resultaterne på specifikke spørsmål

Her kan du eksempelvis tænke over, om du er enig i forfatternes tolkning af resultaterne.

Fortolker du dem anderledes, eller kan de fortolkes på en anden måde?

Identificerer forfatterne svagheder i forbindelse med deres studie? Kan du spotte svagheder, som forfatterne har overset? (Gå aldrig ud fra, at forfatterne er ufejlbarlige!)

9. Læs konklusionen og diskussionen

Her kan du spørge til, hvordan forfatterne bag artiklen selv fortolker deres resultat.

Er du enig i deres tolkning? Kan du måske endda komme i tanke om alternative tolkninger?

Det er også relevant at spørge, om forfatterne identificerer svagheder ved deres resultater og måden, de nåede frem til dem på.

Væsentligt er det aldrig at gå ud fra, at afsenderen er ufejlbarlig, for måske kan du se ting, som ellers er blevet overset.

Hvad siger forfatterne er næste skridt? Og er du enig i det?

10. Læs resuméet eller opsummeringen

Nu kan du så gå helt tilbage til begyndelsen og læse resumé og opsummering.

Stemmer det overens med det, forskerne skrev? Hvordan svarer det til din fortolkning af artiklen?

11. Hvad mener andre forskere om artiklen?

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Overse ikke dette punkt men vent med det til allersidst!

Der er du nemlig selv bedre til at indtage en kritisk holdning til andre menneskers synspunket.

Jeg anbefaler, at du benytter Google og finder ud af:

  • Hvem er eksperter på området (anerkendte eller selverklærede)?
  • Har de fremført kritikpunkter, som du ikke selv har tænkt på, eller understøtter de i store træk forskningen?

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Hvad er konfidensinterval?

Konfidensinterval er i statistik en af de mest almindelige måder at angive usikkerheden af en målt parameter på.

I statistisk analyse estimeres en parameter ved et tal (eksempelvis middelværdien af et antal målinger), der imidlertid er påvirket af statistisk usikkerhed. 

Denne usikkerhed kan på en enkel måde formidles i form af et konfidensinterval, der fastlægges således, at intervallet med en bestemt sandsynlighed (ofte vælges 95 procent) indeholder den sande værdi af parameteren. 

Intervallet kan også opfattes som de værdier af parameteren, der er i så god overensstemmelse med data, at de kan accepteres som den sande parameterværdi ved en statistisk test. 

Et eksempel på konfidensinterval

Finder man for eksempel, at et politisk parti har 30 procent tilslutning i en stikprøve på 1.000 personer, vil et 95% konfidensinterval for stemmeandelen være intervallet mellem 27 procent og 33 procent.

Det skrives ofte 30±3 procent.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud