Sådan læser du meningsmålinger ved valg
valg politik videnskab.dk

Meningsmålinger er stikprøveundersøgelser af en gruppe personer baseret på interviewspørgsmål. Ofte omhandler meningsmålinger politiske synspunkter eller de foretages som en stikprøve af vælgere. (Foto: Shutterstock)

Meningsmålinger er en central del af mediernes politiske nyhedsformidling. Målingerne kan give os en god indikation af partiernes tilslutning, men de har også en række begrænsninger, som sjældent bliver anerkendt i nyhedsmediernes dækning.

Når man gennemfører meningsmålinger er der især to centrale (og særskilte) udfordringer: 1) At sikre at man spørger et repræsentativt udsnit af befolkningen 2) At spørge så tilpas mange at den statistiske usikkerhed ikke er for stor.

Repræsentative stikprøver

Data og Tal

Læs mere om, hvordan du analyserer statistik, meningsmålinger, tal og grafer på Videnskab.dk’s tema-site om 'Data og Tal'.

Her finder du et stort og bredt udvalg af artikler om brugen af data i nyheder.

Materialet er velegnet til undervisningsbrug i gymnasiet og på øvrige videregående ungdomsuddannelser.

For at ramme befolkningens faktiske holdninger til partierne skal man ideelt set spørge et repræsentativt udsnit af befolkningen. Principielt betyder det, at alle 4 mio. stemmeberettigede hver bør have lige stor sandsynlighed for at deltage i meningsmålingen. I praksis er dette svært at opnå.

For eksempel ønsker mindre politisk interesserede sjældent at deltage i undersøgelserne, hvorfor partier som Dansk Folkeparti kan blive undervurderet (tidligere var det måske heller ikke så legitimt at sige, at man stemte på partiet, hvilket også kan være en grund til, at det blev undervurderet).

Kontakter man respondenterne per telefon, kan det være svært at få fat på de unge, som sjældent har fastnet. Kontakter man respondenterne via Internettet, får man ikke fat på dem, der ikke har Internet osv. Hvis ens stikprøveudvælgelse ikke er tilfældig, vil man få et skævt resultat, uanset hvor mange man spørger, da man kommer til at konkludere om et skævt udsnit af befolkningen.

Det er næsten umuligt at opnå repræsentative stikprøver. I praksis har meningsmålingsinstitutterne dog en rigtig god fornemmelse for de skævheder, der normalt opstår, hvilket man så kan søge at kompensere for ved at give nogle befolkningsgrupper mere vægt i målingerne.

Hvis man for eksempel tror, at Dansk Folkeparti bliver undervurderet, kan man give deres vælgere større vægt og omvendt, hvis man har erfaring for, at et andet parti bliver overvurderet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at dette langt fra er en eksakt videnskab, og at det derfor kan være en kilde til skævheder.

Den statistiske usikkerhed

Den anden hovedudfordring er stikprøveusikkerhed. Logikken i en meningsmåling er som antydet, at man slutter fra de mennesker, man spørger, til hele befolkningens partivalg.

Selv hvis alle stemmeberettigede danskere havde lige stor sandsynlighed for at indgå i undersøgelsen, vil man nogle gange tilfældigvis spørge folk, der er lidt mere borgerlige end gennemsnittet, og nogle gange vil man tilfældigvis ramme folk, som er lidt til venstre end gennemsnittet. Den statistiske usikkerhed siger noget om, hvor meget stemmeandelene vil variere fra gang til gang af ren og skær tilfældighed.

Den statistiske usikkerhed på en andel fra en meningsmåling er afhængig af, hvor mange respondenter, man spørger, og hvor store partiernes stemmeandele er. Normalt ønsker statistikere et interval, der angiver, hvor det sande gennemsnit vil ligge 95% af gangene – det man kalder et 95% konfidensinterval. Dette er groft sagt givet ved følgende formel:

Partiets stemmeandel i meningsmålingen +/- 1,96*kvadratroden(andelen*(1-andelen)/antallet af respondenter)

Ofte ønsker vi at sige noget om rød og blå bloks samlede tilslutning. Blokkene står til ca. 50% af stemmerne hver, så andelen er 0,50. En typisk meningsmålinger spørger 1000 mennesker. Dvs., at den typiske usikkerhed på tilslutningen til blokkene er:

0,50 +/- 1,96*kvadratroden(0,50*(1-0,50)/1000) eller

0,50 +/- 1,96*0,0158 eller

0,50 +/- 0,031

Altså hvis en blok står til 50% af stemmerne, og der er spurgt 1.000 mennesker, er usikkerheden altså plus/minus 3,1 procentpoint, hvis altså vi vil være 95% sikker. Havde vi spurgt 2000 mennesker, ville den være plus/minus 2 procentpoint. Havde vi spurgt 10.000 mennesker, ville den være ca. plus/minus 1 procentpoint.

Mit ærinde er ikke at påstå, at meningsmålingerne ikke kan bruges til noget. De bliver udført af topprofessionelle folk, men der er nogle ting, som for eksempel den statistiske usikkerhed, man ikke kan komme udenom. Derfor er der et par ting, man som læser eller fjernsynsseer bør overveje:

  • Tip 1
    Kig på gennemsnit af meningsmålinger for en række institutter i stedet for enkeltstående meningsmålinger. Jo flere mennesker, der har deltaget, desto mindre statistisk usikkerhed. For eksempel Altinget vægter gennemsnit af flere målinger. En anden grund til at kigge på gennemsnit er, at institutterne kan bruge forskellige metoder med forskellige styrker og svagheder.
  • Tip 2
    Lad være med at tage mediernes diskussion af små ændringer i meningsmålinger seriøst. Medierne tolker ofte på enkeltmålinger med 1.000 til 2.000 respondenter, og der giver det ikke meget mening at diskutere forskydninger på for eksempel en halv procentpoint, som det ofte ses. Det kan skabe forvirring om 'modstridende' resultater, som er opstået, fordi man taget små ændringer i enkelte meningsmålinger for gode varer.
  • Tip 3
    Hvis du kigger på enkeltmeningsmålinger så se på antallet af respondenter og gerne også på indsamlingsmetode. Jo færre respondenter, desto større usikkerhed.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud