Sådan lærer børn bedst ord i børnehaven

Pædagoger skal helst selv være drivkraften i indsatser til at forbedre børnehavebørns sprog.

Det viser et nyt studie, der netop er optaget i det videnskabelige tidsskrift Early Childhood Research Quarterly. Her sammenligner forskere resultaterne af flere programmer, der blev gennemført med mere end 5.000 seksårige, danske børn under titlen ‘Fart på sproget’.

Sammenligningen viser, at børnene lærer flere ord, når pædagogerne selv er med til at udvikle indsatser til bedre sprog i dagtilbuddet i stedet for at bruge færdige sprogpakker.

»Ordforrådet bliver eksempelvis 30 procent bedre i det åbne program end i den færdige sprogpakke. Inddragelse af pædagogerne bør derfor være en del af vores fremtidige sprogindsatser i dagtilbud,« siger Dorthe Bleses, der er professor ved TrygFondens Børneforskningscenter, og står bag den nye publikation sammen med blandt andre Anders Højen, der er lektor ved Syddansk Universitet.

Ordlotteri eller bænkebidere

Dorthe Bleses og hendes kollegaer sammenligner to typer af indsatser, hvor børnene i 20 uger, 2 gange om ugen og i en halv time, øver deres sprog ved hjælp af forskellige lege med rim og ord eller aktiviteter omkring højtlæsning.

Aktiviteterne kunne eksempelvis være ordlotteri, hvor børnene skulle finde de brikker, der er ens og tale om, hvordan bogstaverne ser ud.

• I den ene type undersøgelse fik pædagogerne en kuffert med sange eller aktiviteter til hver dag – en færdig sprogpakke, de brugte i dagtilbuddet.
• I den anden type undersøgelse fik pædagogerne åbne oplæg til at arbejde med de samme sproglige læringsmål, som for eksempel kunne være at forstå mindre typiske tillægsord eller at kende navnet på udvalgte bogstaver. Men derfra måtte pædagogerne selv bestemme, om de ville sætte fokus på sproglæringen ved at snakke om bænkebidere på legepladsen eller ved eksempelvis at spille ordlotteri.

Ved den sidste type indsats fandt forskerne bedst resultater hos børnene ved talesprog, bogstavskendskab og opmærksomhed på lyde i ordene.

Blåstempler pædagogerne

Årsagerne til undersøgelsernes udfald er ikke klarlagt. Men Kristina Heiden, der er pædagogisk konsulent i Aabenraa kommune, hvor de deltog i det åbne program, har et bud:

»Det var til stor glæde for pædagogerne, fordi de oplevede det som en blåstempling af deres faglighed,« siger hun.

Anne Popp Autzen, der er sprogpædagog i Nørrevang Børnehave i Aabenraa kommune, er enig:

»Den åbne tilgang betød, at det var op til os, om det skulle være med sang og musik eller ude i naturen, vi skulle lave sprogaktiviteter. Det er en kæmpe fordel, for vi kender jo vores børnegruppe, og vi ved, hvad der optager dem, og derfor ved vi, hvad der fanger deres opmærksomhed, og hvordan vi tilpasser opgaven til deres niveau og får alle med,« forklarer hun.

Kan reducere ulighed

For to år siden viste samme forskergruppe, at der er op til to års ulighed ved børnehavebørns ordforråd og evne til eksempelvis at afkode bogstavlyde. De har også vist, at man ved at styrke talesproget i børnehave og i vuggestue kan reducere uligheden i løbet af børnehavealderen.

Fordi sproglige færdigheder ligger til grund for at lære mange andre fag, mener forskerne, at man ved at sætte ind tidligt på sprog også kan mindske ulighed på længere sigt og dermed give flere børn muligheden for at få en uddannelse og et job.

»Indsatsen i børnehaven handler kort fortalt om at give alle børn den opbakning til sprog, som børn fra de mest ressourcestærke hjem allerede får,« siger Rasmus Landersø, der forsker i social mobilitet ved Rockwoolfondens forskningsenhed.

Forældre skal også støtte indsatsen

Rasmus Landersø kender udemærket Dorthe Bleses forskningsprojekt, som han dog ikke har deltaget i. Han synes, det er interessant og også meget forståeligt, at der er bedst resultater med det åbne sprogprogram:

»Interventionen sætter blandt andet struktur på noget af det, pædagogerne allerede ved. Pædagogerne ved en masse om, hvordan man lærer børnene sprog, men det åbne program sørger for, at de får gennemført læringen på en systematisk og struktureret måde i en travl hverdag, hvor de har mange andre hensyn, de også skal tænke på,« siger han.

Han er optimistisk i forhold til at bruge den tidlige indsats til at skabe endnu bedre muligheder for social mobilitet.

»Men der er selvfølgelig nogle ubekendte – heriblandt hvordan forældre og børns interaktioner påvirkes. Støtter forældre eksempelvis op om indsatsen eller tænker de, at det er dejligt, hvis andre tager sig af sproglæringen i dagtilbuddet? Hvis det sidste er tilfældet, kan det formindske langtidseffekten for de pågældende børn,« siger han.