Så meget har synet på børn ændret sig
Velfærdsstatens historie fortæller også historien om, hvordan samfundet har ændret syn på børn. Det hele kan ses i den skiftende skole-arkitektur.

I dag er børnene i centrum. Men i de år, da velfærdsstaten blev grundlagt, var synet på børn et andet. Det kan man se i arkitekturen på danske skoler der er bygget efter 1930 - og som ikke er blevet ombygget. (Foto: Colourbox)

I Danmark har synet på børns ændret sig utroligt meget på få årtier. Det bliver tydeligt, hvis man ser på, hvordan velfærdsstaten igennem tiden har indrettet skoler og andre institutioner tiltænkt børn.

Det budskab kom frem på det netop afholdte forskningsseminar ’Velfærd på Museum’ på Nationalmuseet. Under seminaret forsøgte museums-forskere og historikere at finde ud af, hvordan museer kan lave udstillinger om velfærdssamfundet og gøre dem interessante for børn og unge.

»Velfærdsstatens institutioner er langt fra upersonlige. De er rammer for vores liv. Især den første og den sidste del. Men hvor vi som borgerere gemmer hjemmets minder – strikkede sweatre og fotografier – gemmer vi ikke velfærdsstatens. Det må så være museernes kollektive opgave,« sagde Sune Christian Pedersen, Overinspektør ved Nationalmuseet.

Har fotograferet landets skoler

Et særligt fokus ved seminaret var, hvordan museer kan vise, hvilken rolle børnene har spillet i velfærdsstatens historie.

Professor Ning de Coninck-Smith fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, har i forbindelse med et stort forskningsprojekt forsøgt at dokumentere velfærdsstatens børneinstitutioner for eftertiden.

Hun har rejst rundt i hele landet med en fotograf og taget billeder af velfærdssamfundets børnehaver, feriekolonier, legepladser, boligbyggeri – og især skoler.

Fakta

Ning de Coninck-Smiths bog 'Barndom og arkitektur' (2011) viser, hvordan arkitektur i Danmark fortæller om de skiftende syn på børn og barndommen.

»Vores syn på børn har ændret sig igennem århundrederne. Det bliver tydeligt, hvis man ser på velfærdsstatens arkitektur. Den fortæller om hverdagen. Folks liv er muret ind i for eksempel skoler,« sagde professor Ning de Coninck-Smith.

Socialdemokrater: Skolen er Folkets Hus

Ændringer i skolernes arkitektur er også historien om, hvordan vi danskere har ændret vores syn på børn.

I 1800-tallet lavede magthaverne skoler til de fattige arbejderbørn, så samfundet kunne lære dem, hvordan ’man’ opfører sig. Men i løbet af 1900-tallet blev skolerne til meget mere end disciplinerende institutioner. Det skete efterhånden som Socialdemokratiet fik mere magt og opbyggede velfærdsstaten.

»I 1930’erne tog skolebyggeriet farve af ønsket om at gøre skolen til et kultursted. Den skulle afløse kirkens tidligere rolle som samlingspunkt og være en slags ’Folkets Hus’ i de nye forstæder. Derfor byggede man aula-skoler, hvor der var plads til kulturelle arrangementer.«

»De var et prestigeprojekt, som var elsket af Socialdemokratiet. De nye skoler viste, at intet var for godt til de fattige børn,« sagde Ning de Coninck-Smith.

Vildt: Børn må gå på WC i timen

Selvom børnene skulle have det godt, havde man ikke det samme syn på børn som i dag. I 1930erne skulle eleverne for eksempel gå på WC på særlige skolegårdstoiletter, mens lærerne havde toiletter i selve skolebygningen.

Hvis nutidens børn og unge skal gide gå på museum, skal det lægge op til, at de får en social oplevelse - ligesom at gå til fodboldkamp eller i biografen. (Foto: Colourbox)

Anderledes blev det med Carl Nielsen Skolen i Nr. Lyndelse på Fyn, der stod færdig i 1960. Det var en af de første skoler, hvor man lavede forsøg med at lade eleverne gå på toilet i timerne.

Forinden havde embedsfolkene i Undervisningsministeriet luftet idéen, som blev samlet op, da Carl Nielsen Skolen skulle bygges. Toiletterne blev nemlig placeret i selve skolebygningen, og ikke i skolegården.

»Det viser et nyt syn på barnet,« sagde Ning de Coninck-Smith.

Ungerne blev vist mere tillid. Men tingene ændrede sig ikke fra den ene dag til den anden.

»For en sikkerheds skyld lavede arkitekterne skrå toiletsæder, så børnene ikke skulle sidde for behageligt og falde i søvn. Der opstod bare det problem, at det, der skulle ned i toilettet, havde meget svært ved at ramme. Så toiletterne var ikke specielt lækre,« fortalte Ning de Coninck-Smith.

I dag spørger man børn

I dag forsøger velfærdsstaten at tage børn og unge meget mere seriøst. Det så man også på Nationalmuseets forskningsseminar. Et vigtigt punkt på seminarets dagsorden var, hvordan museerne får børn og unge til at komme ind og opleve fortiden – helt frivilligt.

Velfærdsbarnet er et vestligt fænomen. Man kan fortælle dets historie med afsæt i materialiteterne. For eksempel designet af børneværelser og pædagogisk korrekt legetøj.

Ning de Coninck-Smith.

Professor Kirsten Drotner, centerleder ved Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials, Syddansk Universitet, fortalte om den nyeste forskning inden for det område.

Hendes forskningsgruppe har spurgt børn, hvordan de gerne vil have et museum skal være. Det viste sig, at museer helst skal lægge op til en social oplevelse, som når man går i biografen eller til en fodboldkamp.

Samtidig kan museer med fordel inddrage de sociale medier i deres udstillinger, for dem er børn og unge vandt til at bruge.

»Men børnene sagde også, at det ikke handler om at bruge den nyeste teknologi, bare for at bruge den. I stedet skal man bruge noget, der er afprøvet, virker og fungerer intuitivt. De vil have, at museerne bruger teknologien til at skabe oplevelser og muliggøre diskussioner,« sagde Kirsten Drotner.

Man kan fristes til at tænke, at nutidens museer måske skal på museum i fremtiden. De fortæller i hvert fald, hvordan velfærdsstaten i dag indretter sig mere efter børn, end dengang det var kontroversielt at bygge toiletter andre steder end i skolegården.