Annonceinfo

Rystende forskel på jobcentres hjælp til ledige

Landets jobcentre opfatter deres opgave vidt forskelligt, og medarbejdere på de enkelte jobcentre er uenige om, hvad opgaven er, og hvordan den skal løses, viser ny dansk forskning.

Emner: ,
Svar fra 1.121 medarbejdere og chefer i landets 91 jobcentre og interview med medarbejdere på fire forskellige jobcentre viser, at der ikke er en rød tråd i arbejdet med ledige. (Foto: Colourbox)

Landets 91 jobcentre er dybt splittede over, hvad deres opgave er. Der er ingen rød tråd i arbejdet med ledige. I stedet definerer det enkelte jobcenter selv sin opgave og målsætning, og hvordan de bliver løst.

Men kaosset stopper ikke der. Internt på de enkelte jobcentre er der også flere forskellige opfattelser af, hvad jobcentrets primære opgave er.

Det viser en kortlægning af medarbejdere og ledelse på landets jobcentre.

Stor forskel på håndtering af ledige

»Det er meget alvorligt, fordi politikerne ikke kan have sikkerhed for, at de får implementeret den politik, de beslutter. Det er absolut noget, alle parter, fra kommunalpolitikere til beskæftigelsesministeren, fagbevægelsen og arbejdsgiverne, skal bekymre sig om,« siger professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet.

»Vi kan konstatere, at der er en manglende funktionalitet i den måde, jobcentrene fungerer på, og det kan hverken arbejdsmarkedets parter, politikerne eller de ledige være tjent med, som situationen er lige nu.«

Henning Jørgensen står bag en række rapporter om medarbejdere i jobcentre sammen med forskerne Kelvin Baadsgaard, Iben Nørup og Søren Peter Olesen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Rapporterne blev offentliggjort i januar i år, men professor Henning Jørgensen beskriver dem som en »videnspumpe med mange problematikker, som vi først nu er begyndt at dykke ned i«.

Arbejdsløses retssikkerhed er truet

Rapporterne bygger på svar fra 1.121 medarbejdere og chefer i landets 91 jobcentre og dybdegående kvalitative interview med medarbejdere på fire forskellige jobcentre.

Interviewene viste, at ingen af de fire centre havde samme opfattelse af, hvad opgaven var. Dertil kom, at der kun på det mindste jobcenter var intern enighed om, hvad opgaven med ledige er.

Fakta

Dybdegående, kvalitative interview med medarbejdere på fire forskellige jobcentre viser, at jobcentrene håndterer ledige ud fra vidt forskellige mål:

• Det ene jobcenter løser opgaven ved at få ledige i aktivering så hurtigt som muligt

• Det andet jobcenter fokuserer på at afklare den ledige om mulighederne i andre brancher

• Det tredje jobcenter fokuserer på den lediges sociale og psykiske problemer

• Det fjerde jobcenter fokuserer på at overholde reglerne, så kommunen får maksimal refusion – det vil sige få udgifter dækket af staten, hvis kommunen lever op til aktiveringsreglerne

Cand.scient.adm og ph.d.-stipendiat Iben Nørup Olesen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet har især stået for den kvantitative del af undersøgelsen. Hun mener, at arbejdsløses retssikkerhed bliver truet.

»Det er rystende, at der er så store forskelle på opfattelsen af opgaven, og det har store konsekvenser for borgernes retssikkerhed. Som borger kan man umuligt forudsige, hvilken sagsbehandling man får i det enkelte jobcenter. Det er meget tydeligt, at der ikke bare er stor forskel på, hvad jobcentrene tolker som opgaven, men også på hvad medarbejderne mener er opgaven,« siger Iben Nørup.

Ingen sammenhæng i uenigheden

Den interne uenighed kan skyldes, at der er forskellige jobfunktioner og medarbejdergrupper på det enkelte jobcenter. Der er for eksempel sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter.

Men uenigheden stikker langt dybere end til forskellige faggrupper.

»De enkelte medarbejdergrupper er også uenige internt. Den ene sagsbehandler kan have en anden opfattelse af opgaven end den anden sagsbehandler, og det samme gælder for virksomhedskonsulenter. Der er ingen sammenhæng i uenigheden,« siger Iben Nørup.

Ingen rød tråd i medarbejdernes uddannelse

En medarbejder kan for eksempel se sin opgave som udelukkende administrativ, hvor det gælder om at overholde aktiveringskravene, så kommunen modtager den maksimale refusion for deres udgifter fra staten. En anden medarbejder kan f.eks. have fokus på at hjælpe den ledige i arbejde.

En af grundene til de forskellige tilgange kan være, at der ikke er en rød tråd i medarbejdernes uddannelse.

40 procent af personalet på landets jobcentre er socialrådgivere, mens 60 procent har vidt forskellig baggrund som for eksempel skolelærer, akademiker, ufaglært eller sågar en enkelt tidligere pornofotograf.

Der er heller ingen sammenhæng i, hvilken jobfunktion de forskellige medarbejdere udfylder.

Ledighed er præget af modstridende opfattelser
En kortlægning af medarbejdere og ledelse på landets jobcentre viser, at medarbejderne på de enkelte jobcentre er uenige om, hvad jobcentrets primære opgave er. Det har konsekvenser for borgernes retssikkerhed, mener forsker. (Foto: Colourbox)

Jobcentre blev ellers vedtaget af den foregående regering og forligsparterne i 2007 og virkeliggjort i 2009 for at standardisere og ensrette indsatsen over for ledighed.

Men området er dels præget af konstante regelændringer og dels af to modstridende politiske opfattelser af arbejdsløshed:

Groft sagt siger den ene ideologiske skole, at kun få er ledige af lyst, mens den anden ideologiske skole opfatter ledighed som et rent incitamentsproblem, altså at ledige ikke vil have job, fordi de klarer sig fint på offentlige ydelser.

Kun fokus på, at ledige overholder pligter

Hvis man følger den sidstnævnte tankegang, er der mindre grund til at opkvalificere eller formidle job til ledige. I stedet er det væsentlige at sikre sig, at ledige overholder deres pligter.

»Ved reformen i 2007 blev opgaven med at formidle job mellem ledige og arbejdsgivere nedprioritet. Der er ingen tvivl om, at en stor del af jobcentrenes opgave er at sikre, at procesmålene, som rettidig aktivering, bliver opfyldt, frem for at sikre ledige den bedste vejledning,« siger Iben Nørup, der understreger, at det ikke er en kritik af de enkelte medarbejdere.

»Det her er en konstatering af, at de rammer, de ansatte er sat til at arbejde under, i høj grad har fokus på økonomi og refusion,« siger Iben Nørup.

Lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard har lavet en undersøgelse af jobcentre i beskæftigelsesregion Nordjylland. Resultatet underbygger Iben Nørups udtalelse om jobcentrenes fokus på økonomi og refusion.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

(opdateret 14.26: Citat fra Thomas Bredgaard i slutningen er fjernet, da det kunne misforstås i sammenhængen og ikke påvirker artiklens konklusioner)

Lediges retssikkerhed er ringere end bådflygtninges.

Det er en monumental underdrivelse at lediges retssikkerhed er truet.

Aktiveringsaktieselskabet Jobcentret anviste påstod jeg brød Dagpengeloven og løj samtidig om hvad andre havde udtalt i den anledning.

Jobcentret løj om deres mulighed for klagebehandling angående aktiveringsaktieselskabets dokumenteret overlagt usande og skadelige påstande.
Efterfølgende løj Jobcentret ved, overfor centrets tilsynsmyndighed at påstå jeg havde frafaldet klagen.
Der er forhold i Arbejdsmarkedsstyrelsens sagsbehandling der ville løfte mange øjenbryn på et advokatkontor, hvilket ikke behøver at bekymre styrelsen, advokatbistand er økonomisk umulighed for langt de fleste ledige.
Der findes gyldig dokumentation for omtalte forhold.

I mit forsøg på at klage har jeg modtaget flere skrivelser der lige så godt kunne komme fra Ebberød Bank.

Men det er da værd at tænke over når det skal besluttes om fagforening skal vælges fra.
P.S. Jeg var en overgang meldt ind i den kristelig fagforening men enhver hjælp blev afvist i telefonen, måske fordi den første afgørelse var baseret på dokumenteret falsk vidnesbyrd.

Att: Kim

Dem glemte jeg i farten og du har ret.
De bør bestemt ikke overses. Jeg har selv været ansat kortvarigt ved en sådan og det var simpelthen plat og ren og skær humbug, det der foregik; men det gav store tal på bundlinierne.
Derfor er der også et par prominente fagforeningsnavne at finde blandt de såkaldte: "Anden aktører".

HK for eksempel.
De skældte ud på den forrige regering; men de ville gerne tjene ussel mammon på de ledige ved at bruge "gøgeungen" som brækjern og de var særdeles dygtige til at få de ledige til at springe på praktik/aktiveringsvanviddet, så de kunne få deres bonus udbetalt. Altså fra de danske skatteydere.

Den største udbyder af kurser, jeg har mødt i dette arbejde var Kristelig Fagforening og de er også en af de største "anden aktører", hvis ikke dén største.
Så er det jo nemt at være en billig fagforening, når man blot henter pengene i statskassen.
Igen uden at der kommer det fjerneste ud af det.
Således har Krifa jo efterhånden fået sig etableret i nogle flotte og meget dyre paladser rundt omkring i landet.
Betalt af skatteborgerne!

Hvem sagde pengemaskine?
Jo, det var vist mig.

Men - men - men det er jo slet ikke det værste !

Det værste er den forrige regerings "gøgeunge" - "Anden aktør" et perverst privatiseringsforsøg, som sørger for at ledige ikke får mulighed for at komme på kurser, da reglerne er skruet sådan sammen at "Anden aktør" kun får refunderet en evt. kursusudgift hvis den ledige kommer i arbejde umiddelbart efter kurset !

Rystende forskel

Forskellene mellem de enkelte Jobcentre er måske nok rystende; men ikke overraskende. De ledige kender udmærket forskellene mellem centrene og mellem de enkelte centres medarbejdere.

Der var engang, at det hed Arbejdsformidlingen.
Det hed sådan, fordi det var et sted, hvor den arbejdssøgende og virksomheden kunne komme i kontakt og det var sådan, at hvis man skulle bruge et job, så gik man ind på Arbejdsformidlingen og spurgte, hvor der var job og typisk kunne de så hive tre - fire job op af skrivebordsskuffen, så man kunne vælge.
Nemt og ukompliceret.

Da arbejdsløsheden så blev større og større ændrede Arbejdsformidlingen sig til en kæmpekolos af perverse dimensioner og fik også navnet ændret og nu påstod man, at man ikke var der for at skaffe ledige i arbejde:
"Nej det var for at forsyne arbejdsgiverne med arbejdskraft".
Nok mest påstået fordi man ikke kan bringe ledige ind i jobs, der ikke findes.
Men i dag er det en rystende lille andel af arbejdsgivere, der går denne vej og reelt er der vel ingen, der ved, hvad vi skal bruge Jobcentrene til.
At man fra Jobcentrene administrerer praktikordninger, aktiveringsjob og tvangsindskrivninger på aldeles tåbelige og ukvalificerede kurser, som kun bringer den ledige længere ned i et sort hul, det koster et kæmpebureaukratisk vælde og koster masser af tid og penge, som vi ikke får noget for.
Det er dette Jobcentrene bruger deres tid på og tager sit udspring i, at især Claus Hjort Frederiksen havde en blind tro på, at hvis man piskede, ydmygede og forøvede tvang mod de ledige, så skulle de også nok komme i job.
Derfor blev han og flere af hans fæller mere og mere overbevist om, at der skulle bruges flere og større resourcer på at "bekæmpe" ledigheden og se det lød jo rigtig godt - særligt op til valgene.

I 2010 blev der af hele ledigsindustrien halet mellem 20 og 30 milliarder - milliarder, altså - op af skatteborgernes lommer og til absolut ingen verdens nytte.

Er vi på vej det samme sted hen med den siddende regering, som jo mener, at hvis alle blot bliver uddannet noget bedre, så får de også job.
Underligt hvorfor det skulle være bedre at være ledig specialarbejder end ufaglært eller ledig maskiningeniør end specialarbejder?

Sagens kerne er, at man ikke kan bekæmpe arbejdsløshed og derfor er jobcentrene fuldstændigt overflødige.
De fleste medarbejdere på Jobcentrene er ligeså arbejdsløse som andre ledige. De er det blot til en dobbelt eller tredobbelt så høj understøttelse og med pensionsordning. Sidstnævnte har de ledige jo ikke.

Det man gør på Jobcentrene svarer til, at man behandler den ene efter den anden person, der er faldet ude på fortovet, for benbrud.
Sætter benet sammen og så begynder man at eksersere med patienten og skælde ham eller hende ud for, at det er deres egen skyld.
Der er ikke én, der gider, at gå ud på fortovet og rette den flise som personerne falder over.
Sådan er "ledighedsbekæmpelsesindustrien" også indrettet og fungerer i Danmark.
Vi bruger milliarder og atter milliarder på at bekæmpe ledigheden; men det kan ikke lade sig gøre, uanset hvor mange milliarder vi brænder af op i den blå luft.

Og hvorfor så ikke?
Fordi man bytter om på årsag og virkning.
Det der er årsagen til ledigheden er mangel på arbejdspladser og ikke manglende motivering hos nogle.
Mit spørgsmål er så:
Hvor mange reelle arbejdspladser kunne man skabe i Danmark, hvis man tog alle milliarderne fra "ledighedsbekæmpelsesindustrien" og anvendte dem på nye idéer, innovation og kreativitet ude på arbejdspladserne og i erhvervslivet?
Der ville jo nok blive nogle fra "ledighedsbekæmpelsesindustrien" der blev ledige i første omgang; men det ville kun være en kort overgang, før der igen var næsten fuld beskæftigelse.

Men er det det en Hjort Frederiksen, en Inger Støjberg, en Mette Frederiksen, en Helle Thorning eller en Lars Løkke vil?
Sikkert ikke!
For så kan man jo ikke styre de lave lønninger så godt længere og det bliver måske heller ikke let at styre inflationen.
Så, - jah - vi sejler jo nok videre ind flosklernes og forløjethedens tåge.

Med venlig hilsen Erik Nørgaard

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer