Flere og flere unge og voksne spiller rollespil, hvor de bliver en del af mytiske verdener. Det udfordrer vores klassiske forståelse af, hvordan en rigtig fortælling er bygget op.
Det mener lektor Kjetil Sandvik fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Han forsker i rollespil både det, der finder sted i den lokale skov, og det der bliver spillet i computerspillene.
»Rollespillene har en meget kompleks fortællestruktur, som er åben og har plads til improvisation. Det udfordrer vores opfattelse af fortællingen, når der i sådan et spil er 11. -12 milllioner deltagere, som bidrager med hver sin karakter,« siger han.
Spillerne bidrager til fortællingen
Det karakteristiske ved rollespil er ifølge Kjetil Sandvik, at man selv skaber en unik figur ud fra de skabeloner eller manualer, som computerspillet tilbyder. Spillet handler om, at man skal dygtiggøre denne figur ved at være god til at klare de udfordringer, der dukker op i den eventyrlige historie, som spillet tager udgangspunkt i.
Men når vi nu kan handle som små individer i en ellers traditionelt opbygget historie om for eksempel kampen mellem det gode og det onde, så udfordrer det ifølge forskeren vores opfattelse af den klassiske såkaldte aristoteliske fortælling.
Grækeren Aristoteles beskrev nemlig en fortælling som en historie med en begyndelse, en midte og en afslutning. Fortællingen har desuden en logisk og fremadskridende handling, hvorigennem historien bliver mere og mere spændende, hvorefter den hen i mod slutningen eksploderer i et klimaks. I rollespillet eksisterer denne form for fortælling stadig.
\ Fakta
KULTURNATTEN
Du kan møde Kjetil Sandvik i aften, hvor han sammen med en række andre forskere taler på arrangementet ‘Gys og Gru’ på Københavns Universitet.
»Men det er en fortællestruktur, hvor vi selv får lov til at digte med. Strukturen er åben, og der bliver improviseret,« siger forskeren
WOW
Deltagerne i rollespillene supplerer den gammelkendte fortællestruktur med deres egne små fragmentariske fortællinger. Fortællingen foregår altså både nede på det lokale plan mellem en eller to spillere men også på det store plan i kampen mellem de gode og de onde, som i World of Warcraft hedder The Alliance og The Horde.
Selvom folk nu selv kan vælge, hvordan deres historie om World of Warcraft skal forløbe, så er det ikke overraskende, hvordan de handler.
»De vælger at spille de samme fortællinger, som de kender fra filmene,« siger Kjetil Sandvik.
Du kan høre forskeren fortælle mere om rollespillenes fortællinger i aften klokken 18.00 til 18.15 på Københavns Universitet.