Rockmusiker finder kilden til dårlig koncertlyd
En dansk ingeniør og rockmusiker har afsløret, hvorfor nogle sale er elendige og andre er gode. Han har udviklet et væld af akustiske absorbenter, der kommer musikere og publikum til undsætning.

Mens han var trommeslager i det populære rockband "Die Herren", funderede Niels Werner Larsen over, hvorfor nogle sale havde god koncertlyd, mens andre havde dårlig.
Så da han som specialestuderende skulle vælge afgangsprojekt på Institut for Akustisk Teknologi, DTU i 2005, greb han endelig chancen. Som den første forsker i verden lavede han en videnskabelig undersøgelse af, hvad der skal til, for at få en god akustik i sale til rockmusik.
Igennem et år lavede han et væld af akustiske målinger af 20 forskellige sale til pop og rock rundt om i Danmark - derudover interviewede han et utal af musikere og lydteknikere, der havde erfaringer med at bruge salene.
Og ved at sammenligne hans egne objektive målinger med de subjektive vurderinger, er det nu lykkedes ham at finde en signifikant forskel mellem de gode og de dårlige sale. De bedste sale havde meget korte efterklangstider i de lave frekvenser mellem 63 og 150 Hz - de dårlige sale derimod havde lange.
Fakta
VIDSTE DU
Hidtil har akustikere kun koncentreret sig om koncertlyd med en frekvens på 125 Hz og opefter. Den lyd, som Niels Werner Larsen har studeret, har en frekvens på 125 Kz og nedefter.
»Når efterklangen er lang for de dybe toner, er bastonerne ganske enkelt ikke distinkte nok. Hver bastone varer i rigtigt lang tid, og inden den er færdig med at klinge ud, kommer der et væld af andre baslyde, der mudrer sammen med den første. Står du et stykke fra højtalerne vil du derfor opleve, at det hele runger, og det er til stor gene for både musikere og publikum,« siger Niels Werner Larsen, der netop har fået offentliggjort sit forskningsresultat i en anerkendt videnskabelig publikation (se boks).
Akustisk rullegardin sluger lyden
Niels Werner Larsen bryder sig ikke om problemer så længe der ikke er en løsning på dem, og derfor har han efterfølgende udviklet forskellige akustiske absorbenter, der er designet til at opfange de dybe baslyde, så deres efterklangstid bliver kortere.
»En af absorbenterne er en slags luftmadras af plastik, der puster sig lidt op. Det hænger ned fra loftet, som et meget langt rullegardin. Når bassen spiller, vil den vibrere. Det er en slags omvendt højtaler, der i stedet for at lave lyd, æder lyd. Herefter laver den lyden om til mekanisk energi og varme,« siger han. Der er ikke langt fra tanke til handling, og Niels Werner Larsen har allerede fået patent på den nye absorbent. Så sent som i går er han vendt hjem fra en forskningsinstitution i Tyskland, hvor han har målt absorbentens absorptionskoefficient.
»Det var ikke muligt at lave målingerne i Danmark, for luftmadrassen er fem meter lang, og det kræver et sted med meget højt til loftet at kunne lave undersøgelserne,« siger han og pointerer at målingerne var særdeles tilfredsstillende, og at det hele tegner meget godt.

Perspektiverne er store, for når han spiller i en sal med meget dårlig akustik, så er han og de andre musikere i bandet rigtigt trætte. Samtidigt er de ærgelige over, at koncertoplevelsen ikke var optimal.
»Det kræver stor koncentration at skulle holde tonerne ude fra hinanden, og man bliver let forvirret, og jeg er sikker på at denne absorbent vil komme musikere såvel som publikum til undsætning,« siger han og slutter:
»Min motivation i starten var, at vi skal lave nogle gode koncertsale, når vi nu bruger en masse skattepenge på at lave spillesteder, så gælder det om at lave noget, der giver en god oplevelse for alle. Så min opfordring er, at man fremover sørger for at bygge koncertsale, der i sig selv dæmper efterklangstiden for de dybe bastoner.«
Har man lyst til at se den nye akustiske madras, kan man smutte forbi spillestedet Viften i Rødovre, hvor absorbenterne er taget i brug i et pilotprojekt.

Niels Werner Larsen er tidligere trommeslager i det danske U2-kopiband Die Herren og uddannet ingeniør fra DTU. Han har kombineret de to karriereveje i virksomheden Flexacoustics, der har etableret sig i forskerparken ScionDTU i Lyngby.
Han er i dag 43 år gammel
1987 og 1989: Berklee College of Music, Boston 1990: Akademiingeniør, DTU
1990: Indleder karriere som professionel musiker
2003: Begynder på +2-ordningen, DTU Akustik Skaber i mellemtiden en musikerkarriere med Die Herren og siger nej til ingeniørjob
2005: Stifter Flexacoustics med støtte fra DTU Innovation og søger internationalt patent. Vinder Venture Cup
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Unge udkantsdanskere uddanner sig - og knuser hjemstavnen
8. februar 2012 kl. 03:52Kun ved at forlade, måske endda svigte, det sted de er vokset op, kan ungdommen i udkantsdanmark få en fremtid. Dansk forsker undersøger, hvad der sker, når unge uddanner sig. -
1864 gav danskerne mindreværdskompleks
5. februar 2012 kl. 11:59Mange opfatter Danmark som et lille, fredeligt land i en stor farlig verden. Men hvorfra kommer denne opfattelse? Og hvorfor er danskerne så vilde med det lille, lokale og hjemmestrikkede? -
Mindfulness-bølgen rammer militæret i USA
5. februar 2012 kl. 05:53Mindfulness-meditation og krig er umiddelbart diametrale modsætninger. Ikke desto mindre satser det amerikanske militær stort på, at mindfulness kan øge soldaternes præstationer og velbefindende.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
03/02
-
07/02
-
06/02
-
02/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Findes skorpioner i Danmark?
11. april 2011 kl. 14:24 -
Sådan spiser du dig til mindre ADHD
17. januar 2012 kl. 03:53 -
Hvad er forskellen på frugt og grøntsager?
24. maj 2010 kl. 14:06
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
-
09:56
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Ivar Nielsen for 2 minutter 8 sekunder siden
[’Teorien om alting’ hængt ud som teorien om ingenting]
-
Af Dorte Wulff Dahl for 21 minutter 48 sekunder siden
[Skudsikker hud kan afværge et projektil]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















God praksisnær forskning
Som tidligere musikarrangør og fritidslydmand, men meget lydengageret er dette gode nyheder. Ikke at der er noget galt med diverse lydfolks meget praktiske tilgang til koncertlyd, men det har haltet med konkret viden.
Jeg vil dog nævne, at selvom der nu bliver styr på salenes akustisk i det mellemste og højere basområde, så kan det jo stadig ikke kompensere for ringe PA-udstyr eller en middelmådig lydmand, der booster bassen eller bare slet og ret spiller for højt (mange udenlandske lydfolk) eller på grænsen af udstyrets formåen (mindre erfarne) - for så sumper det nemlig osse.
Mvh. Henrik, Hansen.by